Klimarådet: Potentiale for udtagning af lavbundsjorde er på 170.000 hektar

For nylig lød det fra regeringen, at potentialet for udtagning af lavbundsjord kun er på 38.000 hektar. Klimarådet vurderer dog i ny rapport, der udkommer i dag, at potentialet er på 170.000 hektar.

Hos Klimarådet er man ikke enig med regeringen i, at det aktuelle potentiale for udtagning af lavbundsjorde kun er på 38.000 hektar. Potentialet er langt større. Nemlig 170.000 hektar.

Det kan man læse i en ny rapport, som udkommer i dag, torsdag, om potentialet for kulstofrige lavbundsjorde, som Klimarådet, der leverer uvildig klimarådgivning til regeringen, står bag.

I rapporten kan man læse, at hvis man vådlagde alle lavbundsjorder, ville man nå en femtedel af vejen i forhold til at nå målet om 70 procents reduktion af drivhusgasser inden 2030.

At potentialet for udtagning af lavbundsjorde kun er på 38.000 hektar, fremgik af et klimaprogram, som regeringen præsenterede for nylig. Her havde regeringen nedskrevet potentialet.

Forklaring

I en fælles udmelding fra både Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening lød det i sidste uge, at man mener, regeringen tager fejl, og undervurderer potentialet.

Det samme lyder altså nu fra Klimarådet, som benytter en anden tilgang til estimering af det tekniske potentiale for vådlægning af kulstofrige jorde, end man har gjort i regeringens klimaprogram.

- Det tekniske potentiale omfatter i Klimarådets terminologi alle de drænede, kulstofrige landbrugsjorder, hvor dræningstilstanden er så god, at der udledes CO2 i så nævneværdigt omfang, at det indgår i de nationale drivhusgasopgørelser rapporteret til UNFCCC (FN Konvention fra 1992, red.). Dette er p.t. godt 170.000 hektar, hvilket således vurderes at være det tekniske potentiale, lyder det i rapporten.

Undlad fast kompensation

I rapporten bliver det dog slået fast, at der bestemt er barrierer, der skal passeres, før man kan tage 170.000 hektar lavbundsjord ud af landbrugsdrift. Der er blandt andet behov for en ny lavbundsordning, som ser anderledes ud end den, som regeringen har lagt frem i et udspil i forbindelse med, at der over ti år lige nu er afsat to milliarder kroner til jordudtagning.

I regeringens udspil foreslår man faste, men differentierede kompensationsbeløb pr. hektar for fire forskellige jordkategorier. Det drejer sig om omdrift med højværdiafgrøder, omdrift uden højværdiafgrøder, permanent græs og naturarealer.

Fra Klimarådet lyder det, at jordejere i stedet for, at man kører med faste priser, i en ny ordning skal byde ind med ønsker til kompensationsniveauet i forbindelse med projektansøgningen. Herved får man ifølge Klimarådet de størst mulige reduktioner pr. tildelt støttekrone, samtidig med at det sikres, at projekterne fortsat kan leve op til krav vedrørende begrænsning af negative sideeffekter, som den eksisterende ordning lægger op til.

- Dette vil give et mere ægte billede af de oplevede omkostninger ved vådlægning, og det vil langt hen ad vejen kunne sikre, at de mindst rentable arealer set i forhold til udledningerne udtages først, fordi sådanne arealer vil have mindre kompensationsbehov, lyder det i rapporten, hvor det forklares, at det for eksempel vil åbne op for, at  arealer med alternative indtægtsmuligheder efter en vådlægning fra for eksempel solcelleparker kan byde ind med lavere krav til støtte end de foreslåede, faste kompensationsbeløb.

Konsekvenser

Fra Klimarådet lyder det, at varsler regeringen samtidig en afgift på udledning af drihvusgasser, vil det samtidig være en stor tilskyndelse for jordejere til at melde projekter ind og til ikke at sætte kompensationsniveauet højere end nødvendigt.

Landbrugsstyrelsen har i en ordning, der har eksisteret mellem 2016-2020, kun fået vådlagt cirka 1.200 hektar.

- Når ordningen ikke har haft større effekt, skyldes det blandt andet, at området er komplekst, og at der er mange negative såvel som positive sideeffekter forbundet med vådlægning, lyder det i rapporten.

Lav screeningskort

Fra Klimarådet lyder det, at netop for at belyse sideeffekterne ved jorudtagning bør der udvikles et nationalt screeningskort, som kan hjælpe med at skaffe overblik over områder med få sideeffekter, hvor vådlægningerne forventes at kunne gennemføres hurtigt, samt områder med mange sideeffekter – både positive og negative – hvor aftaleordningerne skal håndtere komplekse problemstillinger.

Af negative sideeffekter ved udtagningen af lavbundsjorde nævner Klimarådet blandt andet fosforproblematikken. En ny lavbundsordning skal derfor sikre, at der er tid til at undersøge problemer med fosfor, oversvømmelse af nabomarker og eventuelt manglende harmoniarealer.

Derudover anbefaler man, at det bliver sikret, at den danske udmøntning af EU’s fremtidige regler for landbrugsstøtte så vidt muligt tillader støttebetalinger til marker, der vådlægges af klimahensyn, så EU-støtten ikke står i vejen for vådlægning af lavbundsjorder. Danmark bør desuden sikre ophævelse af plejekravet ved vådlægning af kulstofrige lavbundsarealer for at mindske omkostningerne ved vådlægning.

Målinger

Desuden anbefaler Klimarådet, at der hurtigst muligt sættes gang i arbejdet med at opgøre dræningstilstanden generelt for kulstofrige jorder samt målinger af de faktiske udledninger, især fra jorder med 6-12 procent kulstof, da der ikke tidligere er foretaget danske målinger heraf.

- Et forbedret datagrundlag er forudsætningen for en effektiv regulering, og at Danmark kan opgøre retvisende drivhusgasudledninger fra kulstofrige lavbundsjorder, herunder til brug for indmeldinger til EU og FN, lyder det fra Klimarådet.

lasse@effektivtlandbrug.dk
telefon +45 61 22 67 35

Kulstofrige lavbundsjorde i Danmark

  • Klimarådet har beregnet arealet af landbrugets kulstofrige lavbundsjorder til 172.779 hektar
  • Af det samlede areal er ca. 56 procent (100.502 hektar) jorde med 6-12 procent kulstof
  • Cirka 44 procent (78.332 hektar) er jorder med mere end 12 procent kulstof
  • Jorde med over 12 procents indhold af kulstof er tørvejord

Læs også