Der er flere muligheder for at sikre biodiversiteten i landbrugslandet, men også noget at være opmærksom på.
Jeg tror, vi er mange, der glædes over de mange farverige blomsterne marker i det åbne land, som er særligt markant i år. Årsagen er nok mest af alt de mange marker med bestøverbrak, som har nogle attraktive støttemuligheder.
De mange marker – udlagt til et blomsterne hav – må alt andet lige have en positiv effekt på vildtets levesteder og biodiversiteten i det åbne land. Vi ved fra forskningen, at større flader med vildtafgrøder i det åbne land kan gøre en reel forskel for markens vildt. Nogle kritikere siger dog, at det ikke batter noget i forhold til biodiversitet. Men skader det, når alternativet er ensartede afgrøder på markerne uden variation?
Så længe der udsås alene afgrøder, der bruges i den almindelige planteavl, har jeg svært ved at se problemstillingen. Det er indlysende, at det er bedst med en naturlig fremspiring med planter, der naturligt findes og hører hjemme på den pågældende lokalitet.
Og mon ikke et landskab med marker med blomsterbrak og også blomsterstriber i markerne i kombination med eksisterende og nye habitater kan få en afgørende rolle i at sikre biodiversiteten i landbrugslandet.
Det største problem opstår nemlig i forbindelse med en total omlægning af arealet. Hele arealet bør optimalt set ikke omlægges på én gang, da det ellers bliver en økologisk fælde, da diverse insekter overvintrer i jorden eller hule stængler og lignende.
Stor værdi for insekterne
Vi ved, at blomsterstriber øger mængden af insekter i det åbne land. Ser man på resultaterne fra en undersøgelse i samarbejde med Danmarks Biavlerforening, der var et led i Danmarks Jægerforbunds markvildtindsats, så har det i alle tre forsøgsår været tydeligt, at blomsterstriber i landbrugslandet har stor værdi for insekterne.
Striberne skaber nødvendige fødekilder, i perioder hvor nogle insekter ellers ville have svært ved at finde føde. Mon ikke også bestøverbrak kan have samme funktion, særligt hvis det ikke slås ned eller omlægges.
Resultaterne viser, at levende hegn og flerårige blomsterstriber var attraktive for insekterne i foråret, mens insekterne fandt mest føde i både et- og flerårige blomsterstriber senere på året.
Det anbefales at udlægge flerårige blomsterstriber med arter, der sikrer en lang blomstring, og praktiserer forskudt omlægning – maksimalt omlægger 30-50 procent af striberne hvert år – for at opnå kontinuerlig fødeforsyning. Man bør altid vælge at placere sine tiltag i forbindelse med eksisterende landskabselementer.
Hvis Landbrugsstyrelsen åbnede for, at bestøverbrak kan få lov at ligge i mere end to år, vil det uden tvivl styrke værdien for naturen. Kunne man samtidig fravige krav om forudgående jordbehandling, så ville det også have en positiv effekt på markens dyreliv og grundlaget for øget biodiversitet.
Endelig kunne Landbrugsstyrelsen indføre et tilstandskrav på brakarealer og ikke som nu et aktivitetskrav, så vi ikke slår brakarealer hovedløst, men kan nøjes med, at de undgår at blive til skov ved kun at fjerne vedplanter, der er mere end fem år. Det vil gavne naturen og biodiversiteten i det åbne land for vildt.