Når du læser disse linjer, er din dag blevet en lille my længere. Jeg glæder mig til forår, og håber på lysere tider – også i andre henseender.
»Nu blev juleflæsket båret ind; og hærmænd og høvdinge tav, da de så det komme og trak vejret dybt og grinede ad glæde; mange løsnede deres bælte for at være fuldt rede fra begyndelsen.«
Sådan citerer jeg bogen Røde Orm i et af de tidligste blogindlæg, jeg har skrevet for foreningen Verdens Bedste Fødevarer. Det bærer titlen »Jesus gav os svinet« og fortæller altså blandt andet, at Jesus gjorde svinet stuerent som fødevare med ordene:
»Fatter I ikke at alt det, som kommer ind i et menneske udefra, ikke kan gøre det urent? For det kommer ikke ind i hjertet, men ned i maven, og det kommer ud igen.«
Når man så sammenholder de to citater, bliver det måske også tydeligt, at de hedenske nordboere ville have protesteret, hvis grisen pludselig ikke måtte spises. De nordiske guder havde jo længe fortæret galten Særimner, så en gud, der havde forbudt grisespisning, havde næppe været populær.
Grundlæggende håb om sammenhold
Men jul fejrede vikingerne også før, de blev kristnet. Blot var det mere en fejring af, at dagene nu blev længere. I 900-tallet blev midvinterfesten slået sammen med de kristnes fejring af Jesu fødsel. Snorre Sturlason fortæller i Håkon den Godes Saga, at det var den norske Kong Håkon, der bestemte, at festen skulle rykkes til den 24. december.
I den mørkeste tid samledes man altså omkring bordet for at drikke for fred, spise godt og glæde sig over lysets fremdrift.
Det er der brug for i disse tider. Jeg synes, det kan være svært at bevare optimismen med de globale magtkampe, der truer med at ødelægge freden.
Derfor sætter jeg nok ekstra pris på julen i år. Selvom julen i min familie ikke altid emmer af fred og fordragelighed, er der alligevel et grundlæggende håb om sammenhold grundfæstet i fejringen. Uanset om vi fejrer Jesu fødsel eller vintersolhverv.
Jeg ønsker alle en rigtig dejlig jul og et godt nytår.