Danmark har tiltrådt en ny biodiversitetsstrategi, og vi skal bidrage til at opfylde målsætningerne.
Vi er på vej til første markplanlægning og efterfølgende dyrkningssæson med en ny landbrugsreform, og der er gode perspektiver for vildtet og naturen.
Den nye biodiversitetsstrategi handler ikke udelukkende om strengt beskyttede naturarealer og sjældne arter, men også om naturen i blandt andet landbrugslandet. Dermed skal vi som land bidrage til at opfylde strategiens målsætninger.
Helt konkret siger biodiversitetsstrategien: »Agerlandsfugle og insekter, navnlig bestøvere, er nøgleindikatorer for landbrugsøkosystemernes sundhedstilstand og af afgørende betydning for landbrugsproduktionen og fødevaresikkerheden. Det alarmerende fald i deres antal skal vendes«.
»Der er et presserende behov for at genskabe meget forskelligartede landskabstræk på mindst 10 procent af landbrugsarealerne for at skabe plads til vilde dyr, planter, bestøvere og andet, der medvirker til naturlig skadedyrsregulering«.
Derefter angiver strategien, at det er op til medlemsstaterne at sikre sammenhæng mellem habitaterne, og at de strategiske CAP-planer er et instrument til at opfylde målene.
Langt bedre muligheder
I den nuværende CAP har de grønne krav ikke leveret den ønskede effekt på landbrugslandets biodiversitet, hvorfor biodiversitet er en af de ni målsætninger, som den kommende CAP-reform skal levere på.
Det vil sige, at alle landbrug som betingelse for at modtage landbrugsstøtte skal opfylde et krav om fire procent ikke produktive arealer på bedriftens omdriftsarealer i 2023 uanset størrelse og driftsform.
Som noget nyt kan det krav opfyldes med nye småbiotoper, herunder det vi i dag kender som vildt- og bivenlige tiltag.
De nuværende begrænsninger på de vildt- og bivenlige tiltags størrelse på maksimalt 10 meter og 10 procent af marken bortfalder, og der bliver langt bedre muligheder inden for reglerne om småbiotoper.
Som landmand har man mulighed for tage de marker ud med det ringeste udbytte, kiler og ukurante hjørner, og derved opfylde det kommende GLM 8 krav om fire procent ikke produktive arealer og samtidigt optimere markbrugets driftsøkonomi.
Nøgleordet er variation
Landmanden har via de valg, der træffes på bedriften stor indvirkning på landbrugslandets fauna. Udover de driftsmæssige valgs betydning vil også placering og management af småbiotoper have betydning for effekten på landbrugslandets fugle og insekter.
Placering af tiltag som for eksempel blomster og fanuastriber bør altid være i forbindelse med eksisterende elementer, såsom levende hegn, markveje eller markskel således der altid skabes komplette levesteder, hvor en given art kan få opfyldt alle sine krav på et begrænset område.
Danmarks Jægerforbund anbefaler, man aldrig gennemfører en total omlægning af sine tiltag, men nøjes med at omlægge maksimalt halvdelen af et tiltag årligt, således tiltagets indbyggere ikke får fjernet hele deres livsgrundlag ved en total omlægning.
Er det ikke muligt at udnytte eksisterende elementer, bør der anlægges kombinationer af tiltag, som udgør et komplet levested.
Her vil ikke produktive arealer udlagt som småbiotoper uden landbrugsaktivitet, hvor den naturlige succession får lov at råde, gerne i kombination med en faunastribe, barjordsstribe eller et kortklippet spor, øge værdien af de udtagene arealer ganske betragteligt – nøgleordet er variation.