Dagene i fastelavnsugen er opkaldt efter kød og kulhydrater

Fra gammel tid var fastelavnsugen kendt som et ædegilde - også kaldet »den gale uge«, inden den efterfølgende 40 dages faste satte ind.

Det starter på søndag med flæskesøndag. Herefter følger flæskemandag, hvide tirsdag og askeonsdag. Fælles for betegnelserne er, at de alle har noget med mad at gøre.

Mandag er køddag

Når søndag og fastelavnsmandag har tilnavnet »flæsk-«, så skyldes det, at man oprindeligt spiste flæsk og andre kødretter disse to dage. Flæskemandag var sidste køddag inden de 40 dages faste, der ventede forude, så det var bare om at benytte sig af lejligheden.

Ifølge overtroen handlede det endda om at spise masser af kød på flæskesøndag og flæskemandag, da man ellers risikerede ondt i ryggen resten af året.

Boller med mælk på

Efter fastelavnsmandag følger hvide tirsdag, som er den dag, hvor fastelavnsbollen blev til. Den tirsdag er nemlig – som navnet siger – den dag, hvor man spiser hvid mad: Altså for eksempel hvedeboller af hvidt mel, eventuelt med mælk på, samt æggesøbe eller anden hvid mad.

Æggesøben blev lavet af æggeblommer, sukker, hvedemel, øl og mælk – og blev regnet for en stor delikatesse.

Oprindeligt var fastelavnsbollen dog blot en hvid bolle, men en fornem spise, fordi den var lavet på fint hvedemel. Retter lavet på hvedemel – som blandt andet boller og æggesøbe – spiste man derfor oprindeligt kun til fastelavn og andre højtider, hvor det skulle være ekstra fint. Oprindeligt var melet endda importeret sydfra, indtil vi selv begyndte at dyrke hvede i Danmark.

Pandekagedag

Tendensen til hvid mad på hvidetirsdag gør sig også gældende i engelsktalende lande, hvor dagen kaldes Pancake day (pandekagedag), fordi man også der spiste pandekager og andre retter med hvid dej.

Hvide tirsdag fejres stort set ikke mere. Faktisk er dagen sammen med dagen efter, askeonsdag, blevet så glemt i Danmark, at de færreste ved, hvornår de ligger. Mange tror fejlagtigt, at de er tirsdagen og onsdagen inden skærtorsdag, langfredag og påskesøndag. Men de er altså dagene efter fastelavnssøndag og -mandag, fremgår det af Kristendom.dk.

Den følgende dag, askeonsdag, som er den første dag i den 40 dage lange faste, skulle bruges på at ransage sig selv, angre og gøre bod.

Aske i hovedet

Navnet askeonsdag stammer fra dengang, Danmark var katolsk. Af Kristendom.dk fremgår det, at præsten på askeonsdag stod i kirkedøren og tog imod kirkegængerne med ordene: »Husk, at du som menneske er kommet af støv, er støv og skal blive til støv igen. Samtidig tegnede han et tykt, sort kors i panden på hver eneste kirkegænger med aske«.

- Fastens tema om sorg, mørke, død og intethed var dermed slået eftertrykkeligt an, skriver Kristendom.dk.