Selv efter kørsel i græs eller 500 meter på grusvej er der stadig gødningsbakterier på dækkene af køretøjer, der har været brugt til udmugning. Det viser ny test fra Seges Innovation.
Det kan være fristende at springe over. Især hvis dækkene ikke ser særligt beskidte ud. Men det er dumt ikke at vaske dæk og hjulkasser på gummigeden eller minilæsseren efter udmugning.
Det kan dyrlægerne Betina Tvistholm og Malene Budde fra Seges Innovation slå fast, efter de har lavet en simpel men meget sigende test. Det fremgår af seneste KvægNyt.
Med svaberprøver af dækkene på en gummiged under og efter udmugning har de to dyrlæger fundet, at der uden vask sidder mere end 230.000 gødningsbakterier for hver 10 kvadratcentimeter på dækkene.
Kørsel på græs reducerede antallet til 1.400 bakterier, og efter højtryksrensning viste svaberprøven mindre end 230 bakterier på dækkene.
- Det overrasker selvfølgelig ingen, at dækkene bliver rene af at blive vasket. Vi ser bare mange, der springer det over i en travl hverdag, fordi de ikke tror, at det betyder noget i forhold til at holde dyrene raske og mindske risikoen for at flytte smitte rundt, fortæller Malene Budde.
Til spørgsmålet, om dyrene virkelig bliver syge af, at gummigedens dæk ikke er 100 procent rene, svarer de to dyrlæger: »Måske«.
Og det er ifølge Seges Innovation netop skismaet, der kan gøre smittebeskyttelse så vanskelig at forstå.
- Der findes stort set ikke én ting, der gør dyrene syge. Det er næsten altid et spørgsmål om »mange bække små«, og pludselig vælter læsset. Det er derfor, at alle de daglige rutiner er så vigtige, forklarer Betina Tvistholm.
Film viser det usynlige
Bakterier, virus og andre sygdomsfremkaldende organismer er så små, at man ikke ser dem med det blotte øje. For at illustrere, at de stadig er der, selv om man ikke kan se dem, har Malene Budde og Betina Tvistholm produceret en lille film.
I filmen ses et køretøj, som kører igennem en bunke jord tilsat et fluorescerende stof, som kun ses under special lys. Stoffet illustrerer det, man ikke ser med det blotte øje. Køretøjet kører på en grusvej, og filmen viser hvor meget af det fluorescerende stof, der er tilbage efter en, to, fem og ti kilometer.
- Undervejs forsvinder der noget, men selv efter 10 kilometer finder vi stadig stoffet på dækket. Hvis man bliver bevidst om det – og begynder at vaske dækkene og adskille eksterne køreveje fra interne køreveje, vil jeg påstå, at vi kan undgå flere sygdomsudbrud, der ved første øjekast opstår »ud af det blå«, siger Malene Budde.