- Blot mere bureaukrati, siger fynsk kvægavler om fødevareministerens forslag om, at landmænd kan få dækket gebyrstigningen fra 450 til 2.000 kroner for dyrlægekontrol ved gård- og nødslagtning.
I de seneste to år har det været et krav på baggrund af EU-regler om, at en vagtembedsdyrlæge skal overvære aflivning af et slagtedyr eller nødslagtning af kvæg, svin, får eller andre dyr. Oven i de skærpede krav til dyrlægeopsynet blev gebyret for at få en embedsdyrlæge ud på gården for at foretage en kontrol pr. 1. februar i år hævet fra 450 kroner til 2.000 kroner pr. opsyn.