Dyrlæge: - Smittevejene skal brydes effektivt

Vask og rengøring af kalvestalden kræver viden, systematik og grundighed for at bryde smittevejene effektivt – og man skal derfor ikke spilde tiden med klatvask.

- Der bliver brugt helt uhyggelig lang tid på vask og rengøring. Men det er en opgave, der kræver både viden, grundighed og systematik, for at den yder en effektiv smittebeskyttelse, påpeger Line Fruergaard-Roed, dyrlæge, VikingDanmark. Arkivfoto: Line Brusgaard

Hvis vask og desinfektion er udført korrekt, bliver den nyfødte kalv mødt af et smittefrit miljø. Men dyrlæge Line Fruergaard-Roed fra VikingDanmark, der er kommet på rigtig mange kvægbedrifter – og har en passion for smittebeskyttelse, har bemærket en særlig tendens. Det fremgår af en meddelelse på Landbrugsinfo.

- Der bliver brugt helt uhyggelig lang tid på vask og rengøring. Men det er en opgave, der kræver både viden, grundighed og systematik, for at den yder en effektiv smittebeskyttelse, og rigtig mange begår desværre små fodfejl, der betyder, at de ikke får den effekt af deres arbejde, som de forventer, lyder erfaringen fra Line Fruergaard-Roed.

Hun peger derfor på tre vigtige forhold, som har afgørende betydning for effekten af rengøringsarbejdet i kalvestalden.

Flyt kalvehytterne til en vaskeplads

- Jeg har desværre set mange flittige medarbejdere, der knokler med højtryksrenseren lige ved siden af rækken med kalvebokse. Og det får mig til at tænke »åh nej… hvor er det ærgerligt«, fortæller Line Fruergaard-Roed og fortsætter:

- Det er ærgerligt for de kalve, der står i en sky af smitstoffer, og det er ærgerligt for de medarbejdere, som risikerer at sprede smitte i stedet for at bryde smitteveje.

Hun forklarer, at vanddråber, der dannes under højtryk, er så små, at de kan svæve mange meter med bakterier og virus i sig. Hvis de indåndes af dyr i nærheden, er det en direkte vej til smittespredning.

Rådet fra dyrlægen lyder, at man flytter inventaret til en vaskeplads med god afstand til dyr, hvis der bruges en højtryksrenser til at vaske med.

Brug sæbe til vask af inventar og udstyr til kalve

- Langt de fleste kvægbrugere vasker med sæbe, og det er supergodt, fastslår Line Fruergaard-Roed og tilføjer:

- Vask uden sæbe kan betyde, at den efterfølgende desinfektion er spild af tid, for desinfektionsmiddel nedbrydes af organisk materiale – altså skidt.

Seges Innovation har desuden lavet kimtalsmålinger, der viser, at overfladen på kalvebokse kun blev ren i fem ud af 12 tilfælde efter vask med vand alene, mens den efter vask med vand og sæbe var fri for kim i 10 ud af 12 tilfælde. Desuden var mængden af kim i gennemsnit seks gange højere ved vask med vand alene, sammenlignet med vask med sæbe.

Line Fruergaard-Roed anbefaler, at man vasker med en basisk sæbe. Gerne en sæbe, der skummer (alkalisk med tensider) – og altså ikke den samme som til malkeanlægget. Brug ikke højere koncentration end anvist, det forbedrer ikke resultatet.

Kend detaljerne ved desinfektion i ko- og kalvestalden

- Desinfektionsmiddel har for alvor vundet indpas på kvægbedrifterne. Men det er faktisk en lille smule kompliceret at bruge desinfektionsmiddel korrekt, fortæller Line Fruergaard-Roed.

Hun oplister derfor her, hvad man bør vide om desinfektionsmiddel:

  • Hvis desinfektionsmidlet påføres en våd boksvæg, sker der en fortynding, og virkningen mindskes. Korrekt koncentration er meget vigtig.
  • Overfladen er først desinficeret, når virkningstiden er overstået. Vær opmærksom på, at forskellige midler har forskellig virkningstid.
  • Hvis desinfektionsmidlet fordamper i sommervarmen eller fryser på overfladen, mindskes virkningstiden og dermed effekten.

Rigtig mange begår desværre små fodfejl, der betyder, at de ikke får den effekt af deres arbejde, som de forventer.

Line Fruergaard-Roed, dyrlæge, VikingDanmark

Pas på dig selv, når du vasker og desinficerer på kvægbedriften

Brug altid åndedrætsværn, handsker og sikkerhedsbriller, når du vasker.

Øjenskader, åndedrætsbesvær og hudirritation kan være konsekvensen af de skrappe rengøringsmidler, hvis du ikke bruger værnemidler.

Salmonella Dublin, cryptosporidier og andre bakterier, vira og parasitter kan smitte mennesker.

Læs også