Hvordan får man mest ud af roer i foderrationen i en malkebesætning?
Det blev de fremmødte på Roens Dag i sidste uge klogere på.
Roens Dag er en udløber af GUDP-projektet Unbeetable, der har til formål at undersøge roens plads i fremtidens bæredygtige mælkeproduktion.
- Vi skal se på roen, som den er i dag, og ikke, som den var for 30 år siden, lød det, da Lars Andersen fra KWS indledte roedagen på Elmegaard ved Frederiks mellem Karup og Viborg.
Vil du læse mere?
Kære læser, denne artikel fra Effektivt Landbrug er låst.
Kvalitetsjournalistik kræver research, ekspertise og adgang til relevante kilder.
Men vi vil rigtig gerne tilbyde dig et digitalt abonnement i 30 dage for kun 30 kroner.
Alle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.
Dagens avis
Nyeste afsnit
26. september 2026
9 min · 25. september
Familie beholder landbrugsjord, kvælstofregler kan bremse jordudtagning, ulvebestanden vokser, og stort grovvaresalg er godkendt.
Mogens Larsen er ikke nervøs for, at alkoholindtaget får negative konsekvenser for køerne på den lange bane. Fotos: Christian Carus
- Holdt op mod majsensilage har forsøgene vist, at køerne havde samme mælkeproduktion, når roerne var ensilerede og sukkeret er omdannet til ethanol, mens ydelsen blev lidt lavere med sukkerholdige roer, forklarede seniorforsker Mogens Larsen, AU Viborg.
Roerne blev knust og lagt i stakken med græsensilage.
Når sukkeret bliver omdannet til ethanol i ensilagestakken, giver koen mest mælk.
Mens roerne kan konkurrere med majsensilage som fodermiddel, kræver afgrøden også mindre areal end majsen til at producere samme antal foderenheder.