Eliteafgræsning 2024: De store mængder regn har været en udfordring

- Det er måske lidt før, end den sidste ko er kommet ind, men det er for, at tingene stadig er i frisk erindring, lød det fra kvægrådgiver Hans Lund, ØkologiRådgivning Danmark, da han bød velkommen til afslutningen på årets eliteafgræsningsforløb.

Afslutningen fandt sted henholdsvis i Ølgod og i Herning.

I alt 38 mælkeproducenter har deltaget i dette års eliteafgræsning arrangeret af ØkologiRådgivning Danmark og Fjordland, der står for rådgivningstilbuddet. Formålet med eliteafgræsning er at have et skarpt fokus på at øge græsoptaget – vel at mærke uden at gå på kompromis med mælkeydelsen.

- Vi har brugt hele sommeren på at samle op på det, fortalte kvægrådgiver Erik Andersen fra ØkologiRådgivning Danmark.

Han lagde ikke skjul på, at 2024 har været et år, der har udfordret køerne og afgræsningen – noget kan man gøre noget ved, andet kan man ikke. Og det er heller ikke alt, der har været muligt at tilpasse i løbet af sommeren.

- Men kan vi ændre noget? Der er i hvert fald ikke tvivl om, at nogle kan, fastslog kvægrådgiveren.

Enorme mængder vand udfordrer ædelysten

Selvom der har været store lokale forskelle på nedbørsmængderne, har de fleste af deltagerne oplevet, at vandet har givet udfordringer.

- Vi er på en lokalitet i dag, som lige har rundet 1.000 millimeter, sagde Erik Andersen og henviste til bedriften i Ølgod, hvor det første arrangement fandt sted.

- Og det giver selvfølgelig nogle udfordringer, når vi snakker 1.000 millimeter eller mere hen over en sæson, og rigtig meget er jo kommet i afgræsningssæsonen, fortsatte kvægrådgiveren.

Det er noget, som har udfordret både køernes græsoptagelse og ædelyst.

- Det fortynder effekten af smagen, når de får det ind, forklarede Erik Andersen.

Han pegede på, at mange af græsanalyserne, som de har taget, viste mellem 12 og 15 procent tørstof.

- Det gør jo, at lysten til det græs, den er ikke den samme, understregede Erik Andersen og fortsatte:

- Når der kommer sådan nogle regnbyger på sandjord, så forurener det faktisk også græsset, når det klasker sandjord op på kløvergræsset. Og det er alt sammen med til at gøre, at køerne går og bruger tid derude på en mark for at finde, hvor de gerne vil græsse.

Det har betydet, at væksten på mange marker har været hæmmet, da køerne ikke har villet afgræsse nogle af områderne, hvilket har resulteret i græsmarker, der har set lidt gule og triste ud.

Drivvejene skal være i orden

Erik Andersen kom også med en opfordring til, at man får kigget sine drivveje efter – og at det er tydeligt at se nu, hvor de ikke fungerer.

De store mængder vand er nemlig også gået ud over drivvejene, og kvægrådgiveren var hurtig til at påpege, at det ikke var et argument for at holde køerne inde.

- Det er noget, som skal være løst i forbindelse med afgræsning. I hegner jo heller ikke efter, at køerne er kommet ud, sagde han og kom ind på konsekvenserne:

- Det koster både på bentøj og produktion.

Årets resultater:

Køerne har hentet mindre græs på markerne

Kvægrådgiver Hans Lund fra ØkologiRådgivning Danmark fremlagde resultaterne fra dette års eliteafgræsning og kunne med det samme konkludere, at der er set en lavere græsoptagelse i år i forhold til sidste år.

- Det kan ikke overraske, for mange har haft køerne inde på stald, så afgræsningssæsonen har været kortere, sagde han og tilføjede:

- Det har været et godt græsår, men det har ikke kunnet ses i afgræsningsmarkerne.

Græsoptagelsen var i gennemsnit 949 kg tørstof pr. ko, med et spænd fra 301 til 2.640 kg tørstof pr. ko.

Udbytterne har imidlertid været på stort set samme niveau som sidste år med et gennemsnit på 5.609 kg tørstof pr. hektar med 2.295 kg tørstof pr. hektar som det laveste og 8.446 kg tørstof pr. hektar som det højeste.

- Restbeløbet giver på grund af den store forskel i mælkepris ikke mening at sammenligne, lød det fra Hans Lund om tallene fra i år sammenlignet med 2023.

Han kunne dog konkludere, at der er en kæmpe forskel i restbeløbet mellem de enkelte deltagende bedrifter. Besætningen med det laveste restbeløb lå på 51,43 kroner pr. ko pr. dag i gennemsnit i løbet af sæsonen, mens besætningen med det højeste restløb lå på 108,37 kroner pr. ko pr. dag.

Køerne har i gennemsnit givet tre procent mindre mælk, i forhold til det forventede, end sidste år, selvom det er et af fokuspunkterne i eliteafgræsningen, at man netop holder ydelsen.

- Det er en del – og der er noget at arbejde med, fastslog Hans Lund.