På Kalvens Dag slog næstformanden for Landbrug & Fødevarer Sektor for Kvæg fast, at man med idéer og en tro på, at få tingene til at lykkes, kommer rigtig langt med at give kalvene en god start – og så skal man turde indrømme, når der er ting, man kan forbedre.
Endnu en gang kunne arrangørerne af Kalvens Dag melde om rekordinteresse for at deltage i arrangementet i Herning. Omkring 400 var således samlet i Herning Kongrescenter i november, hvor kalven var i fokus hele dagen.