Gormshallerne i Jelling danner rammerne om dette års faglige møde, når DRH inviterer til årsmøde torsdag den 4. september.

Raceforeningens formand Anne Louise Christensen vil aflægge beretning, hvorefter Malthe Ebbesen vil give seneste nyt fra DRH.

Der vil i år være et fagligt indlæg fra Anne-Mette Søndergaard, VikingDanmark, som blandt andet vil fortælle om CowFit gennem indlægget »Se dine køer i et nyt perspektiv – Kamera, CowFit, kunstig intelligens er fremtiden«

Efter det faglige møde er der besætningsbesøg hos Ågårdslund ved Jelling, som ejes af Engelgaard Agro.

Her kan man møde mælkeproducent Anders Skovgaard, som driver produktionen med 145 årskøer, hvor omkring halvdelen er DRH.

Besætningen malkes i to DeLaval-robotter, der leveres mælk til hjerte 2-ordningen og så laves der skyllearbejde i samarbejde med Viking.

Besætningen yder godt 11.500 kg EKM, og på dagen vil der også være klargjort nogle køer, som man kan se nærmere på.

Efter årsmødet ved DRH følger årsmødet ved Dansk Jersey den 5. september, RDM den 19. september og sidst Dansk Holstein den 26. september.

Kvæg