Rekordkøer i Husby

I den friske halm ligger jerseykøer og tygger drøv. Andre står op, og nogle står og venter på en plads i en af de tre malkerobotter.

Imens kan de tage sig et mellemmåltid på det brede foderbord på tværs af stalden, eller venter til efter malkningen ved foderbordet i den ene side af stalden, hvor der altid er friskt foder med ikke mindre end en halv snes forskellige for en ko lækre ingredienser.

Bag malkerobotterne har nykælvere og de ældste køer et staldafsnit for sig selv. Her tilbringer kalvene også deres første levetid.

I en endnu større og nyere stald går næsten 200 kviekalve samt bedriftens goldkøer.

Danmarksrekord

Avisen er på besøg hos Anders Bang i Husby i anledning af, at hans 160 jerseykøer har sat ny dansk ydelsesrekord med ikke mindre end 975 kg fedt+protein i det forgangne kontrolår. Året før lå den vestfynske besætning på andenpladsen i RYK-oversigten med 942 kg fedt+protein.

Hvad det er, han gør ekstraordinært i stalden, kan den 59-årige beskedne mælkeproducent ikke udpege ved snakken ved køkkenbordet, men han mener nok, at flere forskellige parametre er med til at skabe den høje ydelse.

Vigtige punkter i bedriften er for Anders Bang overvågning og en stabilitet i alt, hvad der foretages i stalden og omkring dyrene.

- Vi har opdelt vor bedrift i tre »overvågningshold«, så der altid er en af os, som har »vagten«. Vor faste medarbejder Esben har den om morgenen, Sabine, vor elev er altid med om eftermiddagen, og jeg har altid aftenvagten. Jeg har også tjansen fast hver anden weekend, forklarer Anders Bang, der også altid står for blandingen af foderet.

Samme foder året rundt

Stabilitet i fodringen er for ham afgørende. Således ændres der meget sjældent på foderplanen, der til gengæld indeholder mange ingredienser.

- Det gør, at køerne og kvierne er vant til foderet, og derfor er vi sikre på, at de optager mest muligt til gavn for ydelsen.

Et godt eksempel viser Anders Bang i foderladen, hvor der ligger to forskellige wrappede rundballer foran fodermixeren. Hele året får køerne ensileret græs fra både første og andet slæt med i foderblandingen, netop for at sikre ens foder hele tiden.

Mask fra Carlsberg

Som det fremgår af faktaboksen med fodermidlerne bruger Anders Bang blandt andet mask i fodersammensætningen.

- Det har jeg nu gjort i nu halvandet år, og det givet ydelsen et ekstra skub. Det var en idé for at gøre køernes mave mere stabil, som jeg fik fra min rådgiver, Inge-Marie Antonsen (kvægbrugskonsulent hos Velas, red.).

Anders Bang får masken fra Carlsberg-bryggeriet i Fredericia, og efter det er kølet ned, og væske er løbet af, ensileres masken med salt og overdækkes med plast.

Pulp er godt til jersey

Også HP Pulp fra sukkerfabrikken er en fast bestanddel i foderplanen.

- Nogen synes, det er for dyrt, men jeg mener, det både er et nemt og godt foder til jerseykøer. Det trækker køerne til foderbordet, og dermed får dem til at æde mere grovfoder.

Anders Bang får pulpen leveret i oktober og pakket i plastpølser af naboen, Nygaards Maskinstation. En metode, som giver en lille snitflade i forhold til en stor ensilagestak i en plansilo og dermed altid frisk foder, fremhæver han.

- Og så har vi jo altid både dyrket sukkerroer og fået sukkerroeaffald, indtil fabrikken i Assens lukkede, fortæller Anders Bang, der er femte generation på gården, som har det oplagte navn, Bangsbo.

Robotter

Efter endt landbrugsuddannelse og tre år på en jysk kvæggård kom han i 1989 hjem, og havde derefter i 10 år et I/S sammen med faderen, Claus Bang.

Dengang var der 54 jerseykøer i bindestalden, men far og søn gik i gang med selv at udvide stalden på Bangsbo. Først til 86 køer med en 2x7 malkestald, siden til 120 og for otte år siden til de nuværende 160 køer. I den forbindelse blev alle ungdyr og goldkøer rykker over i en nyopført stor stald, som blev opført vinkelret på kostalden, hvor der samtidig blev installeret tre Lely robotter. Indtil da havde faderen på 82 år deltaget i malkningen.

- Robotterne fungerer rigtig godt for både vores og køernes vedkommende. Samtidig giver de overblik over besætningen både med registrering af ydelse, antal malkninger og mælkekvaliteten via måling af mælkens ledeevne. Min kone Tove overvåger hver morgen disse data på computeren, og giver os dermed klarhed over, om alle køerne fungerer, eller der måske skulle være sygdom hos en eller flere af køerne.

Samles op tre gange i døgnet

- Mit motto er, at man skal undre sig, og altid reagere og handle på det, siger Anders Bang og understreger, at ingen køer får lov til at gå i mere end 12 timer, uden at de har været malket i robotterne. Derfor er en fast rutine for han og sine to medarbejdere, at alle i det store hold på 125 køer samles op fra dybstrøelsesområdet tre gange i døgnet.

Lely-systemet gør det muligt at separere køer fra til inseminering efter oplysning fra staldens Heattime-anlæg, ligesom de ældste køer og nykælvere adskilles i det særlige skånehold via en bagdør i robotbygningen.

Syv gange fodring

Køerne får en A-blanding fra Danish Agro ved indgangen til malkerobotten, og ellers kan de forsyne sig med fuldfoderet i det tværgående foderbord ved opsamlingspladsen eller ædepladsen i siden af stalden, når de forlader en malkning.

Der fodres syv gange i døgnet med et Rovibec hængebaneanlæg, som henter fuldfoderet fra den stationære RMH blander. Strøningen af de fire daglige bigballer sker også med hængebane.

- Egentlig har vi været heldige at få indrettet stalden med god plads, da vi byggede den. Derfor har det også et must, at der skulle være god plads i stalden, som vi for ni år siden fik opført til ungdyrene, siger den vestfynske mælkeproducent, da han viser rundt.

210 kvier

Med udbredt brug af kønsorteret sæd - til alle kvierne og kun tyresæd til halvdelen af køerne, til gengæld fra Angus eller Blåhvidt Kvæg til kødproduktion, så er der aktuelt ikke mindre end 210 kviekalve og kvier i besætningen. Alle kviekalve får en genomisk test, og dem, som ikke bruges i besætningen, sælges til eksport. Senest har Dansk Jersey Export købt en snes højdrægtige til Ungarn.

- Vi har kunnet konstatere, at vore kvier ikke starter med en laktation, hvor ydelsen normalvis falder. Faktisk er den stigende hele vejen, og ofte må vi golde dem, selvom de har en fortsat god ydelse.

Det tæller godt i den samlede ydelse, og når samtidig køerne på Bangsbo holder længere (den seneste 12 måneders opgørelse viser en livsydelse for de 160 køer på i gennemsnit 45.000 kg mælk), så er det medvirkende årsag til rekordydelsen.

Konen styrer avlen

Anders Bang tilskriver både den høje ydelse hos kvierne og de holdbare køer den gode plads og forhold i staldsystemet med dybstrøelse og nok også brugen af de mange fodermidler.

Endvidere roser han sin kone for hendes interesse for avlsdelen i besætningen.

- Hun tjekker tyrenes egenskaber, og kan godt finde på at ændre til andre i forhold til insemineringsplanen. Det gælder blandt andet i forhold til robotvenligheden, så afkommet ikke får for store yvere. Samtidig er det lykkes at fremavle en besætning, hvor kvierne er generelt så store, at de insemineres efter omkring 11,5 måneder mod normalt 12-13 måneder, siger den vestfynske rekordholder, der ikke har planer om at udvide besætningen.

- Det er passende, som vi har det nu, og ingen af vore to piger har lyst til at videreføre gården. Derfor er vort håb, at der en dag dukker én op, som måske vil være kompagnon og drive bedriften videre.