Jersey-besætning med i krydsningsprojekt

Gl. Krogaard i Såderup skal gennem krydsning af renracede jersey med holstein være med til at vise potentialet for en øget indtjening i malkekvægssektoren og nye muligheder for specialproduktioner.

På mange områder har de tre malkeracer de samme avlsmål, og avlerne arbejder hver især hele tiden på forbedringer af egenskaberne for den enkelte race.

Men forskningsresultater viser, at ved at krydse racer kan der skabes endnu bedre og sundere dyr. Trods det udgør krydsningsdyr kun omkring 10 procent af landets malkekøer. Det skal et femårigt GUPD-projekt, som blev igangsat for to år siden under navnet »DairyCross« sat i søen af Seges, VikingDanmark, VikingGenetics, Simherd A/S og AU Foulum, prøve at ændre på.

Formålet med det femårige projekt er at belyse muligheden for at udnytte potentialet i krydsningsavl til gavn for mælkeproducenternes økonomi.

Mere mælk og længere levetid

- Effektiv krydsningsavl kan, som det allerede er velkendt indenfor svin og fjerkræproduktion, give afkom, der er sundere og lever længere end renracede dyr. Derfor vil krydsningskøer give mere mælk i deres levetid og være mere fodereffektive pr. kg mælk. Det betyder færre udgifter i forbindelse med sygdom og et mindre kviehold, og dermed et bedre økonomisk potentiale for mælkeproducenten, påpeger afdelingsleder i Seges HusdyrInnovation, Anders Fogh, som deltager i projektet.

Rent praktisk arbejdes der blandt andet med igangsættelse af førstegangskrydsninger af prima renracede jerseykøer med holstein-sæd i to danske demonstrationsbesætninger.

- Det vil udmønte sig i mindre køer, som måske bedre passer i en ældre stald, hvor båsene er lidt for små til køer af stor race. Samtidig vil det give bedre kødproduktion i forhold til jerseyracen, nævner Anders Fogh, der sammen med to repræsentanter fra Viking Danmark forleden var på besøg hos mælkeproducent Palle Bjerggaard Hansen, Gl. Krogaard i Såderup, der lægger nogle af sine 250 jerseykøer til rådighed for krydsningsprojektet.

Potentiale i krydsninger

- Målet er nu at få dette budskab ud til interesserede mælkeproducenter, som kan se potentiale i at aftage sådanne krydsninger, fremfor de kvier, man måske selv kan lave i sin besætning, pointerer den ansvarlige i DairyCross-projektet fra VikingDanmark og sekretær i Dansk Jersey, Pernille Hougaard Jensen.

Potentielle aftagere af sådanne kvalitetskvier med gener fra de to racer kunne for eksempel være nuværende kviehotel-»ejere« eller unge landmænd, som vil starte mælkeproduktion op. Eller besætningsejere, som vil udvide deres eksisterende besætning med gode krydsningskvier.

- De vil så ikke skulle koncentrere sig om avl og opdræt af kvier, men i stedet en mælkeproduktion fra de gode køer og samtidig en oksekødsproduktion eller salg af krydsningskalvene, nævner avlsrådgiver Jens Gylling Kristiansen, som også var med ved præsentationen af projektet i besætningen hos Palle Bjerggaard Hansen.

Fast aftale

- Det kunne eksempelvis udmønte sig i samarbejdsaftaler mellem en besætning, som leverer færdige krydsningskvier til en fast aftager, som det jo kendes fra svineproduktionen mellem smågrise- og slagtesvineproducenter. Eller en mælkeproducent, som ellers har kvierne på hotel. Med en sådan aftale vil det måske give en bedre sundhed og kviekvalitet. Det er en mulighed, men der er også andre måder at tænke nyt på med denne her nye mulighed, siger Pernille Hougaard Jensen.

Som leverandør er Palle Bjerggaard Hansens højtydende besætning, hvor der nu anvendes 100 procent kønssorteret sæd til de 250 jerseykøer, et godt eksempel på. Det seneste år har han således leveret kvier til en af landets største besætninger, Rønhave I/S ved Bramming, der er i færd med at konvertere fra holstein til jersey.

- Vi ville gerne ned på en lavere udskiftningsprocent, med alle de fordele, det giver. Derfor har leverancen på omkring 150 kvier det seneste år været en rigtig god aftale for os, siger den østfynske jerseyavler, som nu har en udskiftning på kun 20-30 procent årligt.

50 jerseykøer insemineres

Indtil kvieaftalen blev der i otte-ni år anvendt kødkvæg til en del af besætningen, alt efter hvad den genomiske test viste.

- Det har gjort, at vi har hævet det avlsmæssige niveau betragteligt ved kun at avle på de bedste køer. Men kvieaftalen er nu et trin videre, da vi de sidste par år har lavet genomisk test på alle kalvene. Derfor har vi nu en pulje af gode køer, som vil levere kvier til en sådan fremtidig krydsningsaftale med en fast aftager, siger Palle Bjerggaard Hansen.

De første af de omkring 50 jerseykøer, som skal deltage i projektet, har den østfynske mælkeproducent nu ladet insemineret med sæd fra holsteintyre, udvalgt af Viking Danmark. Dermed fødes de første jersey-holstein krydsninger i 2022 til de videre forløb i DairyCross-projektet.

- Så helt sikkert ser jeg da en mulighed for at afsætte kvier i sådanne aftaler i fremtiden. Jeg bruger omkring 70 renracede kvier fra de bedste køer til min egen besætning, og derfor ville jeg kunne sælge omkring 140 krydsningskvier om året. Og det kunne for eksempel være til en krydsningsbesætning på 400-450 køer, som udskifter en tredjedel af køerne hvert år. Eller måske sælge færre til en mindre besætning, og så inseminere de resterende med kødkvæg, siger Palle Bjerggaard Hansen.

Fordele ved aftale om malkeracekrydsning

For leverandørbesætning:

● Avlsfremgang i den renracede besætning

● Afsætning for kvierne

● Fast aftale med aftager

● Brug af kønssorteret sæd (tyrekalve må ikke aflives efter 2021)

For aftagerbesætning:

Dyr med gode egenskaber og høj ydelse

Ens størrelse og ensartede køer

Sundhed – dyrene kommer fra samme stald og miljø

F1-køerne insemineres med kødkvæg til kødproduktion med høj værdi

Anvendelse af eksisterende staldbygninger med måske for små båse til store køer

Start af besætning i måske nedlukket besætning for ny mælkeproducent

Strategisk genvej til bedre køer i besætningen

Fast budgetramme

 

Læs også

Tre højtydende malkekøer fra samme besætning
Celletallet er faldet
Køerne kom ud uden publikum
Nyt projekt med laboratorie-mælk
Fokus på unges ulykker med kvæg
Fodring med frisk græs øger kvaliteten af hjemmedyrket protein