Danske landmænd skal i fremtiden producere mindre mælk, men holde samme indtjening, mener mælkeproducent Hans Peter Hansen. Det kræver en mere afstemt produktion, mens producenterne også skal kende prisen for den dårligst betalte mælk.
- Engang sagde en ledende skikkelse i Arla, at vi bare kunne komme med al den mælk, vi kunne lave. Så skulle han nok sørge for, at det blev solgt. Jeg har aldrig hørt noget så dumt. Det handler jo ikke kun om, om man kan sælge det. Det handler også om, hvad man kan sælge det for, siger Hans Peter Hansen, der er mælkeproducent ved Vejen, hvor han har 300 årskøer.
Mens Hans Peter Hansen, der de sidste otte år har siddet i repræsentantskabet hos Arla, jævnligt hører kolleger klage over mælkeprisen, er hans vurdering, at alt for få selv prøver at gøre noget ved det, mens fokus mange steder ligger på at producere så meget som muligt i stedet for så økonomisk som muligt.
- I en robotbesætning som min, bør man ikke tænke på at få flest muligt kg ud pr. robot, men at få flest muligt kroner ud pr. robot. For vi producerer alt for meget mælk, som vi ikke tjener noget på, vurderer mælkeproducenten, der tror, at ét redskab kunne få manges øjne op for at tænke anderledes.
- Vi skal kende prisen for den dårligste mælk. Jeg frygter, at den ligger helt nede omkring 80 øre. Hvis vi kender den, ville vi også blive bedre i stand til at skære i produktionen, så vi undgik at komme ned i de her priser, siger Hans Peter Hansen.
Løbende regulering
Han erkender, at han ikke har en helt klar model for, hvordan produktionen skal reguleres for at undgå, at mælkeprisen bliver »dumpet«, og kvoter vil han i hvert fald ikke begynde at nævne.
- Vi skal ikke have kvoterne igen. Jeg tænker, at det skal være en mere variabel model, hvor udbud og efterspørgsel bliver bedre afstemt. Jeg ved godt, at det er svært at regulere i en kvægbesætning, men det er heller ikke store udsving, vi skal arbejde med. Det bliver noget med måske at levere to procent mindre i perioder, så prisen kan opretholdes, mens man måske også kunne arbejde med et toprissystem, hvor man ikke vil få så meget for den sidste mælk leveret i perioder, hvor der er for meget på markedet, siger landmanden, der opfordrer sin kolleger til at stå fast, når snakken falder på mælkepris.
- Det er jo ikke bæredygtigt at sælge mælk til en pris, der er mindre end produktionsomkostningerne, og selvom nogle så vil sige »åh, hvis vi ikke indretter os, kommer vi aldrig af med det«, så nytter det altså ikke noget bare at blive ved med at følge med, siger landmanden, der nævner juletiden som et eksempel på noget, der kan få ham til at se rødt – i hvert fald, når man snakker priser på mælkeprodukter.
- Jeg synes ikke, det er sjovt, når man sælger vores produkter til spotpris. Og når man kan få en halv liter fløde til fem kroner, svarer det jo slet ikke til, hvad det koster at producere den. Fløden burde jo være et af vores bedste produkter, og man ser jo heller ikke et firma som Nike sætte sine bedste varer på udsalg, konstaterer Hans Peter Hansen.
Skal minimum tjene det samme
Hans Peter Hansen understreger, at en mere afstemt – og formentlig mindre mælkeproduktion – på de danske bedrifter ikke skal have negativ effekt på bundlinjen.
- Vi skal som minimum kunne tjene det samme, som vi gør nu. Og det kan vi gøre, hvis vi formår at skære bunden væk ved for eksempel at tage de dårligste køer ud og fodre med mere omtanke. Måske mister vi nogle kg ved at fodre billigere, men i sidste ende vil det kunne betale sig. Vi skal gøre tingene mere intelligent og på en anden måde end vi har gjort de sidste 30-40 år, hvor det primært har handlet om at lave mere mælk. Det har vi været dygtige til, men for mælkeprisen har det ikke gjort noget godt, vurderer den sydjyske landmand.
Ikke frie markedskræfter
Han ser ikke noget problem i, at enkelte bedrifter fortsat vokser sig større – hvis bare det økonomisk hænger sammen.
- Hvis en mand kan tjene penge på det, skal han selvfølgelig udvide. Mens hvis man fortsætter med udvidelser og ikke tjener penge på det, er det noget forbandet svineri, fastslår han.
- Nogle vil sige, at det er de frie markedsmekanismer, der gælder, men det er det ikke, hvis folk udvider i blinde. For når de så er gået konkurs og har fået eftergivet sin gæld, kan en ny bare tage over med mindre gæld, mens han til gengæld har fået foræret faciliteter og andre fordele. Det er som at spille stikbold med nogle der aldrig dør, lige meget hvor mange gange, man rammer dem. Det er en skævvridning, som er med til at trække prisen ned, konstaterer han.
Mere bæredygtigt
Mens Hans Peter Hansen spår, at en »mere intelligent mælkeproduktion« vil få positiv effekt på mælkeprisen, mener han også, at det er et vigtigt skridt i forhold til nutidens fokus på grøn omstilling og landbrugets accept fra omverdenen.
- Der er et kæmpe madspild. Hvis vi producerer mindre, men af en dyrere vare, som folk så også vil købe mindre af, men til gengæld passe bedre på, har vi en god case i forhold til bæredygtighed. Vi vil tjene det samme, forbrugerne vil heller ikke tabe på det og naturen vil vinde. Det vil være en god historie, siger Hans Peter Hansen, der udover mængde også ser det som en nødvendighed, at man fremover fokuserer på at sikre så stor en lokal foderforsyning som muligt.
- Først og fremmest bliver vi nødt til at sørge for, at folk fortsat vil drikke mælk. Det kræver, at vi kan vise, at vi er så bæredygtige som muligt, og det kræver blandt andet, at vi formår at producere så meget foder som muligt hjemme på vores egen gård, siger landmanden, der selv gik i gang med hestebønner for tre år siden for at styrke den hjemmeavlede proteinforsyning.
- Det går bare ikke, at vi bliver ved med at lave noget, som folk ikke vil have. Vi bliver nødt til at spille med, og måske tænke i en anden retning end vi har gjort de sidste mange år, vurderer han.