Nordfynsk mælkeproducent: - Der er altid noget at stræbe efter
Hos Søren Dyssemark i Bårdesø optimeres der inden for de rammer, der er. Han følger nøgletallene tæt sammen med sin rådgiver og ved, at der er potentiale i køerne – og de nye teknologier, fremtiden vil bringe.
Søren Dyssemark Knudsen ønsker at optimere inden for de rammer, han har valgt at have. Han tror på, at køerne fortsat har stort potentiale.
- Jeg tror ganske enkelt ikke på, at bundlinjen bliver dobbelt så stor, hvis jeg fordobler min bedrift.
Hos Søren Dyssemark Knudsen i Bårdesø er der 250 holstein malkekøer i løsdriftsstalden fra 2004. Han driver 293 hektar med majs samt salgsafgrøder som raps, byg og hvede. Han har ingen ambitioner om flere køer, for som han med et smil siger:
- Jeg har fornuftige resultater.
Harmoni
Det er også en harmonisk produktion lige nu, hvad angår antal køer og antal hektar. Det hænger sammen med miljøgodkendelserne, mælketanken, foderopbevaring, plads til ungdyr osv.
- Det passer nu. Hvis vi udvider antallet af køer, så skal det hele ændres hele vejen rundt. Jeg vil gerne holde det simpelt og ikke gøre tingene mere besværlige, end de er. På den måde tror jeg, at man får tingene gjort, siger den nordfynske mælkeproducent.
Bruger sine nøgletal
Han har samtidig valgt et simpelt sædskifte. Hans hovedfokus er hos køerne i stalden, så der satses ikke på specialafgrøder.
- Jeg ønsker at optimere inden for de rammer, jeg har valgt at have. Der er jo masser af muligheder - også økonomisk, for jeg tror på, at vores køer har stort potentiale. Der kommer hele tiden nye teknologier og dermed højere ydelser, og jeg følger nøgletallene tæt sammen med min økonomirådgiver, Jens Norup, inde fra LandboSyd i Odense, siger Søren Dyssemark.
Faktisk bruger han benchmarking af sine nøgletal en del.
- Det er godt at sammenligne med andre lignende bedrifter - hvor er jeg godt med, og hvor halter det efter. Har jeg eksempelvis for dyre foderomkostninger, jamen, så ser vi på hvorfor, og hvad det betyder. Er ydelsen ok, så gør det ikke så meget, men det er jo skidt, hvis ydelsen også er lav. Så, ja, jeg kigger meget på styrker og svagheder. Også hvad angår lønomkostninger – er vi på niveau? Det handler jo også om at være en attraktiv arbejdsplads, siger han.
Engagerede medarbejdere
På det seneste har der været fokus på at forbedre kalvesundheden. Derfor tages gødningsprøver og blodprøver fra kalvene, og der tjekkes for antistoffer.
- Vi følger dem tæt helt fra fødslen af. Hvor kan vi gøre det bedre? Vi har også vaccineret goldkøerne mod Rota-Corona og E.coli. Det ser ud til at gøre en forskel for kalvenes sundhed.
Tidligere var fokus på yversundhed, hvor de virkelig fik optimeret. For Søren Dyssemark handler det om at engagere medarbejderne til at tage del i det, så de løfter i flok.
- Jeg er jo mest med som sparring – de skal vide præcis, hvad de skal gøre og hvor, de skal sætte ind, fastslår han.
På gården er der ansat en fodermester, en elev, en markmand og en kalvepasser på deltid.
Teknologi og klimarejse
Søren Dyssemark henter selv en del inspiration fra sin erfa-gruppe på Fyn. Han mener, at deltagerne efterhånden kender hinanden ret godt, så det giver virkelig noget at være med her. Derudover er han medlem af bestyrelsen hos Danish Agro.
- Det lærer jeg meget af, og det er spændende at være med til at præge udviklingen i så stor en virksomhed. Herigennem skal jeg tage en bestyrelsesuddannelse – det er noget, der giver noget. Ellers giver den årlige kvægkongres også en del med i rygsækken i form af ledelse og økonomi.
Søren Dyssemark er p.t. ved at sætte sig ind i detaljerne omkring præcisionslandbrug. Han har en gps på sin sprøjte, men ellers ikke endnu på såmaskiner og gødningsspreder. Han tænker, at når gødningssprederen skal udskiftes næste år, så køber han en, der kan sådan noget.
- Det er jo helt vildt, hvad man kan med den teknologi. Men arealmæssigt er dette ikke et stort landbrug, så jeg vil ikke investere i alt muligt. Det skal kunne tjene sig ind igen. Så det sker i det tempo, vi alligevel skal skifte ud i, fastslår mælkeproducenten fra Bårdesø.
Grundlæggende er han glad for at være landmand.
- Ja, der sker selvfølgelig meget i disse år, og det kan af og til virke lidt uoverskueligt, hvilken vej det hele går. Men jeg glæder mig til klimarejsen. Det er en udfordring, jeg er klar til. Det er selvfølgelig ikke så konkret endnu, men jeg tror på teknologiudviklingen. Og jeg tror på, at man skal gøre det, man er bedst til. Vi er gode til det med køerne, siger han.
