Fandt sin race ved et åbent hus

Vejen hedder ikke Grønnevej for ingenting, trods vinteren sætter en dæmper på farverne i det kuperede landskab. Ulrik Gotfredsen går tværs over gårdspladsen, mens gruset knitrer under fodsålerne. Han åbner døren til stalde, hvor et par hoveder hurtigt trasker gennem halmen og kigger ud. De øvrige brune Limousiner kigger op, vender blikket væk og gumler videre.

Karin og Ulrik kom til stedet i 1989 og faldt pladask for beliggenheden lidt uden for Ry i Midtjylland. Men der manglede noget.

- Jeg kommer fra landet og har altid været vant til dyr, og her var der noget kuperet terræn med vedvarende græs, så det var oplagt at få kødkvæg, forklarer Ulrik Gotfredsen.

Pæne og muskuløse dyr

Han og Karin tog rundt på forskellige dyrskuer og til åbent hus gennem flere raceforeninger for at finde ud af, hvilke kødkvægsrace det skulle være. Dengang var der mange stærke limousinebesætninger omkring Hammel, og det var også netop på et åbent hus ved en af dem, at Ulrik blev afklaret.

- Limousinedyr er pæne, muskuløse og ligner i mine øjne rigtige kødkvæg, siger Ulrik, som startede op med fire køer uden stamtavle og en tyr.

I dag er der en tyr, ni køer og tre kvier, hvilket er det, området kan bære med det vedvarende græs, der hører til.

Den 5. februar slår familien døren op til åbent hus gennem Dansk Limousine Forening.

- Vi vil gerne vise forbrugerne, hvad dyrevelfærd er i Danmark, og hvorfor man skal vælge godt kød. Samtidig har vi selv været rigtig glade for at tage til åbent hus gennem årene. Det var jo der, det hele startede for os, fortæller Ulrik Gotfredsen.

Fra bindestald til løsdrift

Dyrene i Ry stod de første mange år i den oprindelige bindestald.

- Det var et cirkus hvert efterår, når vi skulle binde kalve ind. De skulle fanges i lasso og bindes op. Så kunne man mærke, man var til, når man var færdig med det. Det tog en hel eftermiddag, og så skulle vi i seng bagefter, griner Ulrik, som siden 2017 har oplevet det meget nemmere, efter familien fik gravet ud til dybstrøelse og indsat nyt inventar.

- Der var det gamle inventar så nedslidt, at vi skulle gøre noget. Enten skulle vi stoppe, eller også skulle vi bygge om. Og det var sådan set et nemt valg, for det med at stoppe var slet ikke en mulighed, smiler Ulrik.

Familien er virkelig glade for dybstrøelsesstalden.

- Det er både velfærd for dyrene og landmanden. Jeg kan tydeligt se, at dyrene har det bedre ved at gå frit, siger Ulrik, som altid har haft fuldtidsarbejde ved siden af. De seneste 33 år som servicechef ved et fransk firma, som leverer automatiske udskæringsmaskiner, for eksempel til tekstil.

I dag kan Ulrik nøjes med at muge ud to gange om året i dybstrøelsesstalden.

- Sådan var det ikke i bindestalden, der skulle det gøres hver dag. Og kom man hjem efter en ekstra lang dag og sprang over, var der dobbelt så meget dagen efter, det var den eneste trøst, der var i det, siger han.

Bedre kvalitet foldtyre

Ikke alene fik dyrene nye rammer i 2017, Ulrik valgte også en mere kritisk avlsstrategi og hævede barren for foldtyre ved Dalløkke Gård Limousine.

- Jeg tænkte, at det er skønnere at arbejde med nogle gode dyr, hvor man virkelig kan se, at der er noget kvalitet i dem end sådan mere middelmådige dyr, og samtidig lønner det sig jo også på afregningen, forklarer Ulrik, som i første omgang valgte en ET-tyr fra Frankrig.

- Der opnåede vi faktisk en daglig nettotilvækst på 930 gram på tyrekalvene, hvor vi før lå på 700-750 og nogle gange lavere, siger Ulrik, som både mener, det skyldes tyren og dyrenes nye forhold.

Købte fem embryoner

Den gode ET-tyr inspirerede Ulrik Gotfredsen til også selv at kaste sig ud i den del af avlen, og han købte fem franske embryoner.

- Jeg ville se, hvad jeg kunne få ud af det. Det var et spændende projekt, og rent teknisk gik det sådan set fantastisk, for ud af de fem embryoner fik vi fire levende kalve. Efterfølgende skuffede de individer, der kom ud af det, nok noget. De blev ikke helt så store og så gode, som jeg havde regnet med. Men det er en oplevelse, som jeg ikke ville have været foruden, siger han.

Tilvæksten er afgørende

Kravene til foldtyrene er stadig de samme – kvaliteten skal være i orden, og her er det primært tilvækst, som Ulrik Gotfredsen kigger på.

- Når jeg skal købe en tyr, så skal den veje tæt på 700 kg som årsvægt. Dengang, vi startede, var gennemsnittet omkring 530 kg, men det er ikke usædvanligt at finde nogen tæt på 700 eller derover i dag. Ham vi har nu, havde en årsvægt på 750 kg. Og jeg har også selv avlet en enkelt tyr, som var helt deroppe. Det er selvfølgelig ikke det eneste, men for mig at se er det den primære produktionsparameter, for det er altså det, der giver den bedste økonomi, og det har vi også klart kunnet se. Det har givet pote at satse på bedre tyre. Det er helt sikkert, konstaterer Ulrik, som også er med i en erfagruppe, som blandt andet har fokus på økonomien i kødkvægsavl.

Polledhed bliver også noget af det, Ulrik vil prioritere fremadrettet. Tyren, som han har nu er polled. Og Ulrik oplever generelt, at der er ved at være nok tyre af god kvalitet, som også er polled.