Køer er nogle dejlige dyr
10 års arbejde i en malkestald har blot bekræftet, at Julie Devantier Jørgensen skal arbejde med køer. – Det er ikke bare at malke køer. Der er mange ting at forholde sig til, så det bliver aldrig kedeligt, siger hun.
Lidt uden for Søndersø, i den lille landsby Stensby, bor Julie Devantier Jørgensen (27 år) sammen med sin kæreste Frederik. Knap 700 meter nede ad vejen ligger kvægstalden med de 275 årskøer af racen rød dansk malkekvæg, hvor Julie er fodermester. Et job, hvor glæden for køerne også afspejler sig, når hun holder ferie eller har weekend.
- Når jeg har ferie, går jeg tur med min hund herover. Jeg skal lige se til køerne. Det er ikke bare mit arbejde. Det er også blevet lidt en hobby for mig at få dem til at yde deres bedste og fremme køernes genetik gennem avlsarbejdet. Jeg kan virkelig godt lide at være her, siger hun.
Nyder staldmiljøet
Julie Devantier Jørgensen har efterhånden arbejdet med køer i 10 år. Oprindeligt var hendes plan, at hun skulle være dyrepasser, men efter at have taget grundforløbet på Kold College, fandt hun hurtigt ud af, at det var landmand, hun skulle være.
- Jeg elsker dyr. Og efter de første måneder på skolen fandt jeg også ud af, at det at være i et staldmiljø, er lige mig.
Første elevplads var hos Lars Iversen på Stensgaard, hvor hun også arbejder i dag, så det er tydeligt, at Julie Devantier Jørgensen faldt godt til i stalden.
- Faktisk faldt jeg så godt til, at jeg arbejdede her løbende under hele min uddannelse med vagter hver tredje weekend. Efterfølgende fik jeg arbejde i en anden malkestald, og var der i to år, inden jeg for halvandet år siden kom tilbage og nu er ansat som fodermester.

Det daglige arbejde i stalden rummer alt fra udvælgelse af tyre til specifikke køer, til strøelse hos kalve og generelt overblik over besætningens 275 årskøer.
Morgenmenneske med overblik
Med jobbet følger en meget tidlig morgen. Julie Devantier Jørgensen møder hver morgen klokken 03.30 for at malke. Derudover har hun som fodermester ansvar for alt omkring inseminering af køerne og udvælgelse af hvilke tyre, der skal bruges til hvilke køer. Det kræver overblik flere gange dagligt at tjekke dyrene for sygdom, og generelt at sørge for, at stalden kører, som den skal.
- Køerne skal have det godt. Har de det, giver de den mængde mælk de skal og bliver golde i passende intervaller, påpeger Julie Devantier Jørgensen og fremhæver en mælkeydelse på lige knap 12.000 kg EKM.
- Vi ligger på 11.855 kg EKM, så vi er tæt på de 12.000 kg EKM, som jeg har sat som mål. Et mål, der er højt sat for racen, men bestemt realistisk, hvilket tallene jo også bevidner.
En god ko skal have en god tyr
Den unge fodermester finder stor glæde ved at følge udviklingen fra kalv til ko, samt at følge den ydelsesstigning, der er tydelig for mange af køerne.
- Og så vægter vi avlsarbejdet højt. En god ko skal have en god tyr. Vi bruger kønssorteret sæd til de gode køer, så det er vigtigt, at jeg kender dyrene godt.
Skal have det bedste frem i kollegaer
Adspurgt om hvilke udfordringer der følger med jobbet, svarer Julie Devantier Jørgensen efter lidt tid.
- Hvis spørgsmålet er, om der er noget, jeg ikke er glad for ved mit job, så er svaret nej. Jeg er slet ikke i tvivl om, at jeg altid skal arbejde med køer. Der er jeg havnet på den helt rigtige hylde. Hvis jeg skal mærke efter, hvor jeg sommetider bliver udfordret i min dagligdag som fodermester, så er det, når mit ledelsesansvar bliver tydeligt.
- Folk er forskellige og lærer på forskellige måder. Det kræver noget af mig hele tiden, at jeg fornemmer, hvem jeg står over for, og behandler dem, så jeg får deres allerbedste frem.
- Og så bryder jeg mig ikke om, hvis der er behov for, at jeg træder alt for tydeligt i karakter i forhold til konflikter. Jeg går gerne forrest og viser, hvordan tingene skal gøres. Skal der tales med store bogstaver, kan jeg godt blive lidt konfliktsky.
Supplerer hinanden godt
Også det at være pige i faget krævede lidt tilvænning.
- Jeg er født og opvokset i Nørreby på Nordfyn. Men mine forældre har ikke noget med landbrug at gøre, så min viden om jargon og arbejdsopgaver var ikke stor, da jeg begyndte på skolen. I dag har jeg helt vænnet mig til det, og spørger gerne om hjælp, hvis jeg fysisk ikke har kræfter nok til, eksempelvis at flytte kalve. Her har mændene simpelthen bare nogle kræfter, som jeg ikke har. Og det er ok. Jeg kan så noget andet i forhold til at observere køerne og have det store overblik over stalden. Sådan supplerer vi hinanden godt, understreger Julie Devantier Jørgensen.
Som en del af stedet
Julies arbejdsdag er ved at være slut. Køerne er blevet klappet en ekstra gang, og der er strøet ved kalvene, der takker veltilfredse med en insisterende nysgerrighed.
- Den her lille kalv blev født alt for tidligt. Og se den nu. Den strutter af sundhed, påpeger Julie Devantier Jørgensen glad.
- Den følelse det giver, når et stykker arbejde, hvor man gør sig umage, belønnes med en overlevet kalv, eller såmænd også hverdagens belønning med god mælkeydelse og sunde, flotte køer. Den er det hele værd. Og så suppleres det med, at jeg føler mig som en del af stedet. Lars (Lars Iversen, der ejer Stensgaard, red.) viser mig 100 procent tillid. Det, er jeg sikker på, er en væsentlig del af, at man udfører sit arbejde på den allerbedste måde og føler sig godt tilpas.

Julie Devantier Jørgensen arbejder som fodermester. Et arbejder hun er meget glad for. Både fordi hun føler sig værdsat og som en del af stedet, men også fordi arbejdet med køer er afvekslende og udfordrende.
Drømme om fremtiden
- Arbejdet med køer er noget, som bliver ved med at give oplevelser. Der sker hele tiden noget nyt. Arbejdsdagene er ikke ens, og helt overordnet er der også meget at forholde sig til, i forhold til dyrevelfærd og klima.
- At samfundsdebatten til tider drejer sig negativt mod både kød- og mælkeproduktion, kan godt give mig mange tanker om, hvad fremtiden mon bringer. At folk har lyst til ikke at spise kød og drikke mælk, det har jeg som sådan ikke noget problem med. Det må vi jo heldigvis hver især bestemme. Men når snakken falder på, at dyrene ikke har det godt, så bliver jeg vred. For det er så forkert, som det kan være.
- Jeg elsker de køer. Du kan tro, både jeg og mine kollegaer passer godt på dem, understreger Julie Devantier Jørgensen.
Politisk engageret
Julie Devantier Jørgensens politiske engagement i LandboUngdom, hvor hun er næstformand i Region Fyn, fornægter sig ikke, når talen falder på landbrugets image og manglen på elever i faget.
- Her på stedet har vi netop søgt to elever. Og de var svære at finde.
- Vi skal blive bedre til at formidle, hvad det er, vi laver. Hvad et job i landbruget også kan, og så skal vi have ændret arbejdstiderne. Den nye generation, der kommer ud fra skolerne nu her, vil ikke arbejde så mange weekender og uden for normal arbejdstid - 8 til 16.
- Vi er nødt til at tænke nyt, hvis alle de elever, der trods alt er på landbrugsskolerne, også skal have lyst til et job i erhvervet. Det nytter jo ikke noget, hvis de alle vil være konsulenter og rådgivere. Hvem søren skal de rådgive, hvis der ikke er nogen, der har støvlerne på og hænderne nede i møget? slutter hun.