Siden Jens Erik Damtoft overtog sin kvægejendom nær Vinderup, er byen blevet udvidet i retningen mod hans ejendom med et industriområde.
Ejendommen drives med økologisk mælkeproduktion med 225 årskøer plus opdræt, og i forbindelse med ønsket om en forbedret velfærd på ejendommen var der behov for at udvide produktionsarealet med cirka 600 kvadratmeter i tilbygning til stalden.
Det viste sig at blive en større udfordring, da udvidelsen af produktionsarealet medførte en ny miljøgodkendelse.
Ifølge Gråkjær burde industriområder egentlig ikke begrænse udvidelsen af husdyrbugsejendomme, men lovgivningen er indrettet således, at der skal overholdes lugtgeneafstande til alle byzoneområder, uanset hvad de indeholder.
Målrettet rådgivning og samarbejde
Miljøgodkendelsen virkede i første omgang umulig at få, da lugtgeneafstandene til industriområdet blev overskredet.
Jens Erik Damtoft fik vurderet flere forskellige udvidelsesmuligheder, og da Hanne Bang fra Gråkjær Miljøcenter kom på sagen, blev der fundet konkrete og brugbare løsninger.
Der blev blandt andet udarbejdet en specifik lugtberegning, som tager hensyn til de helt konkrete forhold på ejendommen, vindretningen med videre.
Denne beregning, sammen med Jens Erik Damtofts udvidelsesplan af den eksisterende kostald, gjorde ifølge Gråkjær endelig en miljøgodkendelse mulig.
Sagsbehandlingstiden varede cirka fem måneder.
- Det blev et langvarigt projekt med mange vurderinger, men det lykkedes til sidst takket være målrettet rådgivning og samarbejde om konkrete løsninger, siger Jens Erik Damtoft og fortsætter:
- Min sag viser, at man ikke skal give op, men blive ved med at finde løsninger og samtidigt alliere sig med de rette rådgivere.
Miljøgodkendelse af kvægbrug
Siden 1. august 2017 bliver der meddelt miljøgodkendelse til produktionsarealet i staldanlægget og ikke til antallet af dyr.
Det betyder ifølge Gråkjær, at det er muligt at opnå en meget større fleksibilitet på husdyrbrugene, og at det er landmanden, der under hensyn til dyrevelfærdsreglerne planlægger antallet og fordelingen af dyr i staldene.
Gråkjær peger på, at det særligt for kvæg er fleksibiliteten mellem køer og kvier, der kan gøre en ny miljøgodkendelse af eksisterende staldanlæg rentabel.
I forbindelse med kommende velfærdskrav vil der ofte blive behov for udvidelse af produktionsarealet i staldanlægget, hvilket medfører, at der skal udarbejdes en ny miljøgodkendelse.
Fakta om miljøgodkendelse:
-
Produktionsarealet er arealet, hvor dyret kan stå, gå og ligge. For kvægstalde betyder det staldarealet fratrukket foderbord, mandskabsgange, arealet foran nakkebom med videre.
-
På samme areal bliver der meddelt godkendelse til køer og kvier.
-
Det er muligt at få fleksibilitet, så for eksempel dybstrøelsesarealer kan anvendes til køer, kvier og kalve eller ammekvæg med videre.
-
På miljøtilsyn skal der ikke redegøres for det præcise antal dyr i de forskellige dyregrupper, men der skal udelukkende sikres, at produktionsarealet er korrekt.
Velfærdskrav 2024 – ansøg allerede nu
I 2024 bliver der krav om kælvningsafdelinger i eksisterende staldanlæg. Det medfører nemlig ofte en forøgelse af produktionsarealet, når der skal ansøges om ny miljøgodkendelse.
Da der skal være tid til at udarbejde miljøansøgningen, tid til sagsbehandlingen i kommunen og tid til byggeriet, skal man allerede nu i gang med planlægningen, understreger Gråkjær.
Ifølge Gråkjær skal man anslået afsætte:
- To til seks måneder til udarbejdelse af miljøansøgningen
- Tre til 12 måneder til kommunens sagsbehandling
- En til tre måneder til byggesagsbehandlingen, som kan køre sideløbende med sagsbehandlingen af miljøansøgningen
- En til seks måneder til byggeri eller renovering af eksisterende bygninger
I værste tilfælde kan det løbe i en samlet behandlingstid på op til to år, hvorfor det er en fordel at gå i gang nu. Miljøgodkendelserne har en udnyttelsesfrist på seks år, hvorfor Gråkjær anbefaler, at man påbegynder planlægningen allerede i dag.
