Forskere: Malkekvæg har det værre end kødkvæg
Forskere i dyrevelfærd er enige i, at malkekvæg har det dårligere end kødkvæg. Det viser et nyt internationalt studie fra Københavns Universitet.
- Det er første gang nogensinde, der er forsket i disse opfattelser, lyder det i en pressemeddelelse fra Københavns Universitet, der sammen med en række andre lande har undersøgt velfærden hos malkekvæg versus kødkvæg. (Billedet er ikke fra en dansk stald, red.). Foto: Jo-Anne McArthur.
Selvom man skulle tro, at det forholdt sig lige omvendt, har malkekvæg det rent faktisk dårligere end deres artsfæller i kødkvægbesætninger.
Det viser et nyt internationalt studie foretaget af postdoc Roi Mandel Briefer fra Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab på Københavns Universitet i samarbejde med forskere fra Wageningen Livestock Research, Royal Veterinary College i London, University of Bristol og Humboldt-Universität i Berlin.
- Vi håber, at resultaterne af studiet kan bidrage til et mere bæredygtigt og ansvarligt fødevareforbrug, siger postdoc Roi Mandel Briefer fra Københavns Universitet i en pressemeddelelse.
70 førende eksperter har bedømt dyrevelfærden
Forskerne bad 70 af verdens førende eksperter i kvægvelfærd bedømme dyrevelfærden i de produktioner, der er mest udbredt i deres land.
- Kvæg i almindelige malkekvægbesætninger har ringere velfærd end kvæg i almindelige kødkvægbesætninger. Det strider imod den opfattelse, der har været gængs i mange år, siger Roi Mandel Briefer.
- Vi håber, at resultaterne af studiet kan bidrage til et mere bæredygtigt og ansvarligt fødevareforbrug
Roi Mandel Briefer, postdoc, Københavns Universitet
Det er første gang nogensinde, der er forsket i disse opfattelser.
Forskernes vurdering er baseret på de vigtigste velfærdsparametre, herunder dyrenes generelle fysiske og psykiske trivsel og deres evne til at opføre sig, som kvæg nu engang gør fra naturens side.
Også økologiske
- Det er ikke kun malkekøer, men også deres kalve, der har det dårligere. Ifølge eksperterne har kalve fra malkekvægbesætninger større risiko for mistrivsel end kalve fra kødkvægbesætninger, og det uanset hvilken type kødproduktion, der er målet, siger Roi Mandel Briefer.
Forskerne regner med, at det samme gælder for økologiske kvægbesætninger, idet økologisk malkekvæg også bruges til mere end blot mælkeproduktion, som er hovedårsagen til den dårligere trivsel.
- Hvis man forbedrer forholdene for malkekvæg, kan man øge dyrenes velfærd på en række punkter, siger Roi Mandel Briefer og fortsætter:
- Men hvis man ligeledes forbedrer forholdene for kødkvæg, vil de stadig have den højeste velfærdsstatus.
En mere omskiftelig tilværelse
Når Roi Mandel Briefer skal forklare, hvorfor dyrevelfærden ser ud til at være lavere for malkekvæg, henviser han til, at en malkekos tilværelse er langt mere omskiftelig og påvirket af flere indgreb, idet den skal levere mælk til forbrugerne, ikke kun til sin egen kalv.
Malkekvæg producerer betydeligt mere mælk end kødkvæg, og mælken afhentes én til tre gange i døgnet, ofte 305 dage om året eller mere. Det påvirker den måde, hvorpå dyrene og deres kalve avles og håndteres. I malkekvægbesætninger bliver kalvene for eksempel typisk skilt fra moren meget tidligt, lyder det.
Studiet peger ligeledes på, at mange års genetisk udvælgelse af de køer, der producerer mest mælk, er en af hovedårsagerne til dårlig dyrevelfærd. Det har vist sig at føre til sundhedsmæssige problemer såsom lammelse, yverbetændelse, reproduktions- og stofskiftelidelser.
Velfærdsforskellene kan mindskes
- Ved at ændre eller – hvor muligt – helt at afskaffe driftsmetoder, som vi i mange år har vidst påvirker dyrevelfærden hos både køer og kalve negativt, herunder tidlig adskillelse af ko og kalv, kan man mindske velfærdsforskellene mellem kødkvæg og malkekvæg, siger Roi Mandel Briefer.
- Samtidig kan man øge den generelle velfærd i begge sektorer ved for eksempel at sørge for bedre uddannelse af de mennesker, som håndterer dyrene. I mange dele af verden kræver det desværre ingen uddannelse at arbejde med dyr. Andre steder kunne man indføre tvungen efteruddannelse, påpeger han videre.
Forskerne bag studiet understreger, at resultaterne ikke betyder, at dyr født i malkekvægbesætninger altid og i alle typer af driftssystemer vil have det dårligere end dyr født i kødkvægsbesætninger.
- Men når der skal træffes politiske eller fødevarebeslutninger på basis af ekspertvurderinger af dyrevelfærden, viser vores studie, at der er belæg for at ændre den gængse opfattelse af malkekvægproduktion versus kødkvægproduktion, siger Roi Mandel Briefer og tilføjer:
- Vi håber, at vi ved at skabe opmærksomhed omkring det faktum, at mælkebedrifterne også leverer kød, samt at mælkeproduktionen påvirker malkekøernes trivsel negativt, kan bidrage til mere bæredygtigt og ansvarligt fødevareforbrug. Første skridt i den retning kunne være et krav om, at det fremgår af emballagen, hvor kødet kommer fra (kødkvæg/malkekvæg).
Uenige om kalveproduktion
Forskerne udvalgte de 70 eksperter til studiet på baggrund af antallet af udgivelser inden for kvægvelfærd og/eller betydningen af deres publikationer – det såkaldte H-indeks, som måler forskeres produktivitet og betydning på basis af, hvor mange gange de er citeret i andre videnskabelige publikationer.
De 70 forskere, hvor 35 kommer fra Europa, 17 fra Nordamerika, 8 fra Sydamerika, 5 fra Australien og 5 fra andre dele af verden, har i gennemsnit minimum 15 års erfaring.
Til trods for de geografiske forskelle var det overordnede billede det samme. Kun hvad angår kalveproduktion var eksperterne uenige i deres vurdering af dyrevelfærden, oplyser Københavns Universitet i pressemeddelelsen.
Studiet er udgivet i tidsskriftet Animal.
- I mange dele af verden kræver det desværre ingen uddannelse at arbejde med dyr
Roi Mandel Briefer, postdoc, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab på Københavns Universitet
