Der var gang i den helt store neglesalon, da 40 klovbeskærere forleden troppede op til Dansk Klovbeskærerforenings årlige klovtræf.

Denne gang var det et udpluk af Jacob Therkildsens 850 køer på ejendommen ved Trustrup på Djursland, der kom i kærlig behandling.

Selvom der blev delt tips og tricks ud mellem både garvede og unge fagfolk, var det ikke de små nuancer i klovbeskærernes tilgang til opgaven, der fik bølgerne til at gå højt, mens klovflisene føg om ørerne på deltagerne. For det er generelt kun små detaljer, der adskiller medlemmernes arbejde.

- Vi går op i, at vores medlemmer er opdateret på den seneste viden inden for området og sørger for, at de løbende kan blive efteruddannet. Derfor er det også et forholdsvist ensartet niveau, og derfor kan vi også tillade os at sige, at der er garanti for et veludført stykke arbejde, når man hyrer en klovbeskærer, der er medlem af Dansk Klovbeskærerforening, fortæller foreningens formand Jesper H. Danielsen.

Geniale måtter – håbløst middel

Et enkelt ord kan til gengæld få flokken af klovbeskærere op i det røde felt sådan en solbeskinnet formiddag på Djursland: Formalin.

- Det er noget, der kan få diskussionen til at koge, fortæller Jesper H. Danielsen, der ærgrer sig over at se brugen af formalin igen vinder frem til klovdesinfektion på flere danske bedrifter – denne gang i ny indpakning i form af måtter, der gør det ud for traditionelle klovbade.

- Selve konceptet med måtter, der skummer op, til fodbad er jo genial. Men at man så skal fylde et produkt, der indeholder 37 procent formalin i måtterne, er jo håbløst, siger Jesper H. Danielsen.

- Der står i produktbladene, at formalin er livsfarligt ved indånding og kan være kræftfremkaldende. Og mens det bliver nedbrudt i vand efter 24 timer, så kan det hæfte 10-14 dage på organiske overflader. Det er ikke i orden, hverken over for os, der skal klovbeskære eller dem, der skal malke køerne. Slet ikke i de her tider, hvor man går meget op i arbejdsmiljø, siger formanden.

- For 10 år siden var der opmærksomhed omkring det, men nu virker det til, at det lidt er blevet glemt igen, tilføjer han.

Vil ikke risikere helbred

Jesper H. Danielsen fortæller, at han selv har haft fingrene i formalin-behandlede klove.

- Vi var ude ved en besætning, hvor jeg efterfølgende troede, jeg var blevet forkølet, mens en af mine medarbejdere begyndte at døje med kløe i øjnene, fortæller han.

- Da landmanden så efterfølgende spurgte, hvordan det så ud, og vi kunne fortælle, at antallet af forbindinger lå på samme niveau som altid, syntes han, at det var underligt, for han var jo begyndt at bruge de her smarte måtter, som han havde fået at vide nok skulle have en effekt.

- Jeg er overbevist om, at det var formalinen, vi kunne mærke, men det er selvfølgelig svært at bevise, vurderer klovbeskæreren, der derfor også gav landmanden klar besked:

- Vi vil ikke komme steder, hvor der bliver brugt formalin. For vi vil ikke risikere vores helbred. Bondemanden vidste tilsyneladende heller ikke, at der var formalin i produktet, og han stoppede straks med at bruge det, fortæller han.

Dilemma hos store kunder

Selvom det ikke var svært at få landmanden på andre tanker i denne omgang, mener Jesper H. Danielsen og kollegerne, at det er en stor udfordring, at det formalinholdige produkt er godkendt til staldbrug, når bare det bliver anvendt i måtter. For det kan sætte en klovbeskærer i et stort dilemma.

- Hvis det er hos en mindre kunde, er der måske ikke så meget at rafle om, men hvis det nu er en stor bedrift, kan det være svært at holde på sine principper. For hvad nu hvis han bare siger: »Så finder jeg en anden klovbeskærer?«. Det kan koste det meste af ens forretningsgrundlag, konstaterer han.

Ifølge klovbeskærerne er der lige nu omkring 70 besætninger, der har taget de formalinholdige fodbadsmåtter i brug herhjemme.

Mens klovbeskærerne fortsat venter på mirakelmidlet mod digital dermatitis og andre klovlidelser, er deres bedste bud indtil videre måske også den mest simple fremgangsmåde: vask med rent vand en til to gange om ugen.

- Vi vil ikke komme steder, hvor der bliver brugt formalin. For vi vil ikke risikere vores helbred.

Jesper H. Danielsen, formand, Dansk Klovbeskærerforening

Kameraer skal hjælpe klovbeskæreren

Inden de 40 klovbeskærere slog sig løs omkring klovboksene hos Jacob Therkildsen på Djursland, blev kaffen og rundstykkerne skyllet ned med indlæg fra dyrlægerne Line Fruergaard-Roed, VikingDanmark, og Peter Raundal, Seges.

Omdrejningspunktet var smittebeskyttelse, som – trods dyrlægeros til klovbeskærernes viden om emnet – stadig er et vigtigt tema i en virkelighed, hvor der ifølge Peter Raundal bliver føjet 50-60 nysmittede malkebesætninger til salmonella-statistikken hvert år.

Udover opfordringen til at fastholde fokus på smittebeskyttelse kunne Peter Raundal også fortælle om et nyt projekt, som Seges satte i søen i starten af året:

Sammen med KVK bliver der arbejdet på at udvikle en løsning, hvor kameraer i klovboksen ved hjælp af kunstig intelligens skal registrere klovproblemer og dermed spare klovbeskæreren for manuelle indtastninger.

Projektet løber over de næste fire år, og i første omgang er Seges på jagt efter fire klovbokse til at teste og udvikle løsningen.

Kvæg