Et forsøg med motion og forskellige foderstyrker til goldkøer i far-off perioden viser, at man ikke kan kompensere for overfodring. Men motion og lav foderstyrke tilsammen kan derimod have en effekt.
Er der positiv effekt af motion på kælvningsforløb og koens stofskifte ved overgang til ny laktation? Det var et af spørgsmålene, som der blev stillet indledende i et forsøg på Kvægbrugets Forsøgscenter.
De 59 goldkøer, som indgik i forsøget, var i far-off-perioden. Og netop fodringen i far-off-perioden er noget, som der er blevet debatteret meget, men siden 2017 er der ikke ændret meget i tilgangen hertil.