Arla overvejer at få uvildig ekspert til at gennemgå leveranceaftale
Den mælkeleveranceaftale, som LDM opfordrer til ikke at skrive under på, er ikke lavet for at stille Arlas andelshavere ringere, lyder det fra bestyrelsesmedlem i Arla, Steen Nørgaard Madsen. Han er nu parat til at lade uvildig ekspert kigge på aftalen.

I min optik, og det kan man selvfølgelig være uenig i, så skriver man ikke under på andet end det, som man havde tiltrådt dagen før, at man skrev under, siger Steen Nørgaard Madsen, bestyrelsesmedlem i Arla om kritik af leveranceaftale. Arkivfoto
»Skriv ikke under på noget«.
Sådan lød opfordringen til andelshavere i Arla i sidste uge under LDM’s årsmøde fra advokat Lauge Fastrup, efter at han havde gennemgået den leveranceaftale, som andelsselskabet lige nu beder sine andelshavere skrive under på, og som flere andelshavere allerede har skrevet under på.
Advokaten forklarede, at aftalen i hans øjne væsentligt vil forringe andelshavernes indflydelse på selskabet, da de ikke længere vil blive behandlet lige. Opfordringen er blevet gentaget igen i denne uge i LDM’s ugentlige nyhedsbrev.
Også en paragraf om fortrolighed er sprunget særligt i øjnene i LDM. Teksten i fortrolighedsparagraffen i den nye leveranceaftale siger nemlig, at al kommunikation mellem Arla Foods og medlemmet, som ikke er offentligt tilgængeligt skal holdes strengt fortroligt.
Umuliggør oprør
Fra LDM lyder det, at fortrolighedsparagraffen dermed gør enhver form for andelshaversamarbejde umuligt, når det kommer til en række emner, som kritiserer Arla.
Direktør i LDM, Christen Sievertsen, forklarer til Effektivt Landbrug, at fortrolighedsparagraffen blandt andet betyder, at en andelshaver, som for eksempel bliver pålagt at gøre noget ved sine adgangsforhold på sin gård, så Arla kan komme ind at hente mælk, ikke engang tale med sin nabo om det uden, at han forbryder sig imod sin tavshedspligt.
- Så selvom naboen også har fået et påbud, så kan de to ikke engang gå sammen og skrive til Arla Foods. Med den her aftale så er enhver sit eget individ. Medmindre det er offentligt tilgængeligt, så må man ikke længere fortælle andre, at Arla ikke kan hente mælk mere, siger Christen Sievertsen.
Han forklarer, at det også betyder, at andelshaverne dermed heller ikke må ringe til LDM og bede om hjælp, hvis Arla kræver, at et hegn bliver klippet op. Andelshavere, der for eksempel i landbrugspressen stiller sig frem og kritiserer andelsselskabet, kan også komme i problemer omkring fortrolighedsparagraffen, lyder det fra Christen Sievertsen.
Udover advokat Lauge Fastrup så har LDM nu også bedt Bæredygtigt Landbrugs advokat, Hans Sønderby at gennemgå betydningen af den leveranceaftale, som Arla lige nu gerne ser underskrevet af sine andelshavere
Vil kigge på det igen
Hans Sønderby bliver dog næppe den sidste juridiske ekspert, som kommer til at kigge på leveranceaftalen i den kommende tid. Fra bestyrelsesmedlem i Arla, gårdejer Steen Nørgaard Madsen, som er tovholder i Arla-bestyrelsen, når det kommer til leveranceaftalerne, lyder det, at han nemlig også lige nu overvejer at få en uvildig ekspert til at gennemgå aftalen.
Han fortæller, at det fra Arlas side aldrig har været meningen, at man med den nye mælkeleveranceaftale vil stille andelshaverne dårligere, end det før har været tilfældet. I stedet handler det mere om at samle tingene omkring mælkeleverancer et sted, som blandt andet også ville kunne frigøre ressourcer internt i Arla.
- Jeg overvejer lige nu, om vi skal få en »second opinion« på det her. Selvfølgelig er den her aftale ikke én, som vi i Arla har brygget sammen en søndag formiddag sammen med vores husjurist. Vi har været ude i byen også og få god rådgivning inden, vi sendte det ud, siger Steen Nørgaard Madsen, som mener, at det for ham at se er helt udramatisk, at man i Arla beder sine medlemmer om at bekræfte deres medlemsforhold via en mælkeleveranceaftale.
- Vi synes, at der er behov for mere gennemsigtighed, og at tingene omkring mælkeleverancer bliver samlet sammen et sted. Sådan har det nemlig ikke været før. Der har det været en stor kombination af at kigge i vedtægter, kigge i Arlagården (Arlas kvalitetssikringsprogram, red.) og kigge i praksis. Nu har vi sat alt sammen i en mælkeleveranceaftale.
- Lidt billedligt talt har vi brug for, at den person, som sidder nede ved det store arkivskab med hængemapper i, bliver afløst af et it-program, der kan håndtere de her ting meget mere smidigt, siger Steen Nørgaard Madsen.
Man vil stadig kunne kritisere Arla
Han fortæller, at når det kommer til fortrolighedsparagraffen, så er han slet ikke i tvivl om, at man på medlemsmøder i Arla fremover også vil kunne sige og diskutere alt, som man hele tiden har kunnet.
- Man vil helt sikkert også fremover kunne udtrykke sin uforbeholdne mening om Arla, hvis man har lyst til det, siger Steen Nørgaard Madsen.
Så den her aftale er altså ikke lavet for at forhindre andelshavere i at gå ud i fremtiden med kritik af Arla?
- Nej, det synes jeg ikke, at den er. Men det er selvfølgelig lavet for, at hvis man har nogle skriftlige aftaler, så skal de ikke bare flyde direkte over til konkurrenten. Men man kan stadigvæk godt kritisere Arla for »whatever«.
- Men jeg tænker lidt, at jeg lige nu vil overveje at få lavet en »second opinion«. Så må vi få at se, at i og med, at det ikke har været intentionen at stille nogle dårligere end før, så må vi se, om der bliver behov for en præcisering eller justering af aftalen.
Og det skal så være en ny advokat, som går det hele igennem?
- Ja, så må vi finde en ny advokat ude i byen, eller hvad vi nu kan. Det er jeg ikke færdig med at overveje, men vi må kunne finde en anerkendt jurist, som har forstand på aftaleret. Så må vi se, om der bliver brug for præcisering eller en justering.
- Har vi gjort et eller andet helt galt, så vil vi selvfølgelig være kede af det, fordi det har aldrig været meningen.
Ked af opfordring fra LDM
Hvad siger du til, at LDM opfordrer til, at andelshavere ikke skriver under på aftalen?
- Det, synes jeg, er rigtig ærgerligt, og det er jeg ked af. Jeg synes faktisk, at både medlemmer og Arla som selskab har brug for, at vi får en tydeligere og mere gennemsigtig aftale. Så det er da lidt ærgerligt, at der er nogle, der opfatter det som om, at vi forsøger at genere dem. Det har vi jo ingen interesse i. Tværtimod. Vi er jo ejet af medlemmerne, så dem er der jo sådan set ingen grund til at genere.
Hvad sker der for de andelshavere, som følger opfordringen fra LDM og ikke skriver under?
- Det må vi se. Det vil selvfølgelig være meget, meget bekymrende. I min optik, og det kan man selvfølgelig være uenig i, så skriver man ikke under på andet end det, som man havde tiltrådt dagen før, at man skrev under.
- Så jeg synes ikke, at der er grund til den helt store alarm. Men lad os nu få det afklaret hos en »ekspertjurist« i aftaleret. Er der noget galt, så er vi selvfølgelig klar til at kigge på det, siger Steen Nørgaard Madsen.
Udover at sidde i bestyrelsen i Arla er Steen Nørgaard Madsen også formand for Mejeriforeningen og næstformand i virksomhedsbestyrelsen i L&F.
Andelshaverne i Arla har fået frist inden 1. maj af Arla til at skrive under på aftalen.