Mælkeproduktionen på Kobbelgård de seneste fire år:

År

Kg EKM leveret pr. ko

Tons EKM leveret totalt

Udskiftnings%

Livsydelse

2019

11.076

2630

28,3

28.016

2018

10.287

2523

35,6

26.410

2017

10.227

2528

38,1

25.131

2016

9.532

2385

36,7

20.619


DRIFTSØKONOMI Dette er faktisk en rigtig god historie. Det er historien om, hvordan mælkeproducent Jørgen Bertelsen fra Kobbelgård ved Genner over de seneste knap fire år har vendt en negativ cirkel til et positivt resultat. Vel at mærke inden for de økonomiske rammer, der nu engang var at gøre med.

-  Alene på det seneste år – altså 2019 – har mine køer givet godt 800 liter mere mælk om året idet, vi er gået fra godt og vel 10,2 tons mælk pr. ko til 11 tons. Og det er faktisk med lidt færre køer,” fortæller Jørgen Bertelsen, der i 1993 overtog Kobbelgård fra sin far. Dengang med 30 køer. Nu er der 230 sortbrogede malkekøer i stalden efter han en kort tid var oppe på godt 250.

 

Det rette foder på rette tid

Kort fortalt er den positive udvikling sket ved at få bedre styr på balancen mellem foder og mælk. Kvægchefen fra LandboSyd, Thorkild Moos, satte sig for at få sat skub i den rigtige fodersammensætning på det rigtige tidspunkt i et tæt samarbejde med Jørgen Bertelsen.

- Det handler jo ikke bare om at hælde foder i køerne. De skal være klar på en række parametre til at kunne kvittere for det; goldkøerne må ikke blive for fede, der skal være en god reproduktion osv. Så kort sagt: De skal have den rette fodersammensætning på det rette tidspunkt, fortæller Jørgen Bertelsen og tilføjer, at foderomkostningerne næsten er under konstant overvågning.

-  Der er godt med mælk til relativt lave omkostninger lige nu. Så flytter det noget på bundlinjen.”

Desuden har vedvarende fokus på fodring af goldkøer, sunde dyr og en god opstart gjort det muligt at sænke udskiftningsprocenten, så dyrene nu bliver ældre.

Samtidig har Jørgen Bertelsen haft øget fokus på reproduktionen. Der var lige langt nok mellem kælvningerne, så han investerede i et system, Heatime – et system, der kan hjælpe med brunstovervågning i besætningen, så flest mulige kvier og køer bliver drægtige på det rigtige tidspunkt, og mælkeydelsen dermed kan opretholdes.

 

God styring og gode aftaler

Et stabilt fokus på de enkelte dyrs individuelle sundhed er ligeledes vigtigt samtidig med, at der bliver holdt fast i de aftaler og de indsatser, man sætter i gang sammen med sin rådgiver.

- Det handler også om god styring, og at man overholder de aftaler, man laver med sin rådgiver. Det er jo rådgiverens vigtige rolle at få landmanden til at gøre det, man aftaler. At man er enige og aftalerne er klare. Og når jeg nu betaler for rådgivning, så ville det da være dumt ikke at høre efter og holde min del af aftalen, siger Jørgen Bertelsen.

Han påpeger i øvrigt den fordel, det er for ham, at han har sin fagrådgivning og sin økonomirådgivning samme sted:

-  Mine rådgivere snakker sammen og giver hinanden god baggrundsviden.

Både mælkeproducenten og kvægchefen er godt tilfredse.

-  Det er en god udvikling, der har været her. Vi har stadig en ønskeliste for fremtiden, blandt andet til opbevaring af foder. Og nu er nye sengemåtter på vej ind i stalden – og så tænker jeg da, at mælkeydelsen kan komme lidt mere op. Nu må vi se, siger Jørgen Bertelsen.

Bedriften Kobbelgård ved Genner består af 230 køer, dyrker 80 hektar + 70 hektar forpagtet med majs, græs og lidt korn. Jørgen Bertelsen overtog gården i 1993 fra sin far, 2. generation. Opdrættet er på kviehotel fra de er tre måneder til ca. to måneder før kælvning.

 

 

jba