Hvordan forholder I jer til Ulf Nielsens beskyldninger mod Fødevarestyrelsen og embedsdyrlægens myndighed?

- Da vi er inde i en sag, der er anket til landsretten, må jeg ikke udtale mig om hans helt konkrete beskyldninger. Men jeg vil meget gerne forholde mig til det, som dyrlæge Thorsteinn Arnason er inde på. Nemlig det om, at vores dyrlæger ligesom skulle »være uenige indbyrdes«. Det er nemlig ikke den opfattelse, vi har. Vores dyrlæger handler ud fra den lovfortolkning, som Det Veterinære Sundhedsråd har udtalt sig om angående udegående dyr. Fødevarestyrelsen har også lavet en vejledning om velfærdskontrol med et afsnit om udegående dyr. Men det er klart, at hver eneste situation er individuel. Natur er jo meget varieret. Derfor kan en vurdering ét sted være utrolig svær at sammenligne med et andet sted, og derfor kan nogle måske føle, at de bliver forskelsbehandlet, fordi de synes, at deres arealer minder om andres, hvor der er blevet stillet andre krav. 

Ulf Nielsen og flere andre fortæller, at de mener, det er absurd, at noget der ikke var nødvendigt for flere år siden – læskure – nu pludselig er blevet et lovkrav. Hvordan ser du på de kritiske røster i den forbindelse?

- Det er jo ikke noget nyt som sådan, at dyr skal beskyttes mod vejr og vind, og det har aldrig været et lovkrav, at der skal være læskur. Men det har altid været et krav, at dyr, der går ude i vinterperioden skal have godt huld og god pels og i øvrigt beskyttes mod vind og vejr. Sådan har der altid stået i dyreværnsloven. Man kan sikre sig på to måder, den nemme og sikre er at opføre læskure, hvor der er plads og tørt. Alternativt kan vi vurdere, at naturforholdene er gode nok i sig selv til at sikre læ. Der skal altså være kuperet og være tæt krat. Grunden til, at sagerne er poppet op i de seneste år, tror jeg, skyldes, at flere folk bruger dyr til naturpleje, og almindeligvis har dyr gående ude. Det er fint for dyrevelfærd med frisk luft og plads, men vejret i Danmark kan være rigtig skidt, når vi nærmer os frysepunktet, det regner og vinden blæser. Dyrene skal ikke blot kunne overleve. De skal have det fornuftigt.

Ulf Nielsen nævner, at der er sket nogle ændringer i reglerne?

- Nej, der er sådan set ikke kommet ændringer, men der er nok opstået forvirring blandt folk. Indtil for år tilbage var holdningen, at kun de fire hårdføre racer såsom skotsk højlandskvæg, angus og så videre godt kunne gå ude om vinteren, stadig med beskyttelse mod vind og vejr. Men det ændrede man, da Det Veterinære Sundhedsråd kom med en ny udtalelse, som sagde, at også andre racer i princippet kan gå ude, hvis ellers forholdene er i orden, og at de har ordentligt huld og en god pels. Så man udvidede faktisk begrebet. Men mange misforstod det i stedet med, at de fire hårdføre racer ikke tidligere havde behov for læskure eller andre former for beskyttelse. Men faktisk har det altid været sådan. De samme rettigheder gælder for de fire hårdføre som altid.

Dyrlæge Thorsteinn Arnason udtaler, at en embedslæge med »en dårlig dag« i princippet kan nedlægge en produktion. Hvad mener du om det?

- Altså, vi har jo ikke embedsdyrlæger med »dårlige dage«. Vi har dygtige mennesker med viden og erfaring, som tager udgangspunkt i vores vejledning, når de skal vurdere forholdene. Med hensyn til domstolene så bruges embedsdyrlægernes faglighed som input, men dommerne har selvfølgelig al mulighed for at høre på ejerne og andre, som har andre opfattelser. Vi har den holdning, at vi skal følge reglerne og vejledningerne.

Ulf Nielsen taler om, at han ikke må bygge læskure – selv hvis han ville – da hans lejede arealer er såkaldte paragraf 3-arealer. Hvordan kan man pålægge en mand at bygge læskur, hvis han ikke må bygge?

- Jeg kender ikke til hans specifikke arealer. Men helt overordnet vil jeg sige, at hvis man ikke må bygge på naturarealet, og forholdene derudover ikke er til, at dyrene må gå ude om vinteren, så må man lade være med at have dyr gående der i vinterperioden. Så må man tage dyrene ind, eller flytte dem til nogle andre steder, hvor forholdene er til, at de kan gå ude.