Skal man bruge mælkepulver fra Denkavit, skal man fremover kontakte Vejrup Andel, som er ny forhandler for den danske importør Nutrax i den sydlige del af Danmark. En af de mælkeproducenter, som bruger mælkepulveret med harpiks er Hans Jacobsen.
For ham var harpiks ikke afgørende for valget. Det vigtige var efter fem års søgen at finde et mælkepulver, som kalvene kunne trives på, samtidig med at det skulle passe ind i hans måde at fodre kalve på.
På Mølhøjgård ved Suldrup i Himmerland får kalvene halv sødmælk og halvt mælkepulver blandet sammen.
- Over en periode på fem år prøvede jeg en del forskellige slags mælkepulver. Men de passede ikke ind her. Enten kunne de ikke røres op eller også fungerede kalvenes maver ikke på dem. Jeg er også blevet bedt om at måle tørstofindholdet i sødmælken og tilsætte mælkepulver, så tørstofindholdet kom til at passe, men det slog maverne fuldstændig i stykker, fortæller Hans Jacobsen.
I dag har han brugt mælkepulver fra Denkavit i to og et halvt år.

Harpiks beskytter mod dårlige bakterier
Mælkepulveret Denkamilk kommer fra en serie, der hedder Progres, som blandt andet er tilsat harpiks fra nåletræer.
- Harpiks indeholder nogle specielle stoffer, der beskytter træerne mod dårlige bakterier for eksempel protozoer, vira og svampe. Ved at tilsætte harpiks i mælkepulveret beskyttes kalven derfor mod de dårlige bakterier, forklarer Palle Mortensen, som er rådgiver ved Nutrax, som blandt andet forhandler Denkamilk, der sælges gennem Vejrup Andel i den sydlige del af Jylland og gennem Mollerup Mølle i den nordlige del af Jylland.

Blander sødmælk og mælkepulver
Rent praktisk forgår en mælkefodring på Mølhøjgård ved, at Hans Jacobsen tager de 60-70 liter mælk, som er blevet malket fra ved den seneste malkning og hælder op i mælketaxaen.
- Jeg blander cirka 120 liter mælk i alt og ved jeg at der er 60 liter sødmælk tilsætter jeg mælkepulver svarende til 60 liter ned i mælketaxaen, forklarer han.
Herefter røres sødmælk og mælkepulver sammen indtil der tilsættes 60 liter vand så temperaturen kommer til at passe.
Hans Jacobsen har bevidst valgt at bruge det mælk han malker fra. Han synes kalvene fungerer fint på det og mener det er en skam at kassere det.

Rolig nedtrapning
De nyfødte kalve går i kælvningsboksen ved koen mellem et til fire døgn. Hans Jacobsen giver kalven råmælk fra en råmælksbank ved første fodring – i alt 5 liter råmælk, hvorefter kalven overgår til den »normale« mælk.
Her starter kalven ud med 2,5-3 liter mælk pr. fodring morgen og aften, alt afhængig af kalvens størrelse.
- Jeg går ret hurtigt op på 3,5 liter mælk pr. fodring de første 14 dage til 3 uger. Og inden jeg trapper dem ned igen, får de omkring 7,5 liter i døgnet, fortæller Hans Jacobsen, som trapper kalvene stille og roligt ned så de er fravænnet når de er omkring 12 uger gamle.

Fravænner ved 12 uger
At kalvene får mælk indtil de er omkring 12 uger gamle skyldes både, at det er det der passer bedst ind i staldsystemet, men også at Hans Jacobsen oplever et højere kraftfoder- og grovfoderindtag ved at have en lang indkøring og tilvænning til foderet og en lang nedtrapning af mælk.
Kalvene kommer i udendørs enkeltbokse når de forlader kælvningsboksen. Her står de til de er omkring 5 uger gamle og får mælk af suttespande. Herefter flytter de ind i den gamle bindestald, som er lavet om til fællesbokse. Her går der 6 kalve i hver boks og får mælk i et trug. Når kalvene er 12 uger og bliver fravænnet, flytter de i hold hvor de går 12 kalve. Når de er seks måneder gamle kommer de ind i en sengebåsestald hvor de går mellem 30-40 kvier i hvert hold.

Pris og kvalitet hænger sammen
På Mølhøjgård har Hans Jacobsen oplevet langt mere stabile kalve, efter han skiftede til mælkepulveret fra Denkamilk.
- Jeg ser de trives langt bedre og har en meget større drikkelyst end jeg har oplevet tidligere og samtidig har jeg ingen problemer med at blande pulveret op, forklarer han.
Hans Jacobsen oplever et mælkepulver, som rent prismæssigt ligger i den højere ende, men er overbevist om at pris og kvalitet hænger sammen.
- Jeg tror ikke det er dyrere end de andres bedste blandinger. Og egentlig betyder det ikke noget om det koster 13,- 14,- eller 15 øre når bare kalvene trives. Det tager ingen tid at passe raske kalve, men det er en ren tidsrøver hvis der er noget galt med kalvene og hvad koster det ikke hvis de får diarre, skal måske have antibiotika og så videre, forklarer Hans Jacobsen.

Alt testes inden brug
Han bruger en 60 procents skummemælksblanding og det er også den blanding Palle Mortensen oplever flest køber.
- Jeg gider ikke prøve en 50 procents blanding når det jeg har virker, siger Hans Jacobsen.
Og at det virker, er Palle Mortensen slet ikke i tvivl om, for det er ikke bare kloge rådgiver og sælgere, som siger det, det er kalvene selv.
- Vi har 3.000 kalve på en testgård i Holland og 1.500 kalve på en testgård i Tyskland. Hver gang vi ændrer en blanding testes den ved kalvene. Hvis resultatet er positivt kører vi endnu en test for at være helt sikre og derefter kan vi sammensætte blandingen efter hvad vi kan se og måle på kalvene virker, forklarer han.

Positive testresultater
Progres-serien fra Denkavit er undersøgt på Denkavits testgårde og resultaterne viser, at kalvene, som blev fodret med harpiksblandingen, har et 5 procent lavere antibiotikaforburg end kontrolgruppen. Samtidig steg kalvenes tilvækst med 4,4 procent på de fem uger forsøget varede.
- Og så oplevede man også, at foderudnyttelsen steg med 5 procent, fortæller Palle Mortensen.
I en sæk mælkepulver kommer cirka en tredjedel af fedtindholdet fra harpiks.

Kvæg