- Det drejer sig om at få noget luft ind til køerne.

Sådan lyder det fra mælkeproducent Niels Haunstrup, der er godt på vej mod 1.000 sortbrogede malkekøer på to gårde nær Haunstrup vest for Herning.

Lige nu er Niels Haunstrup i fuld gang med at fylde en nybygget stald på den ene af sine gårde, Øster Haunstrup, op med 300 køer.

- Jeg har valgt et kædetransportanlæg til at transportere kraftfoder ind, fordi det er et både driftssikkert og vedligeholdelsesvenligt transportsystem

Niels Haunstrup, mælkeproducent ved Haunstrup

Køerne i den nye stald kommer ikke til at mangle frisk luft. Der er nemlig to styk 2,80 meter høje foldegardiner i hver af staldens sider. Hertil kommer en kæmpestor presenningsport i den ene gavl - begge dele leveret og monteret af Rotor A/S.

Murene i siderne er kun 40 centimeter høje.

Nemt og billigt

- Det her er en både nem og billig måde at bygge stald på. Foldegardiner er jo langt billigere end traditionelt murværk, konstaterer Niels Haunstrup.

Hele ventilationssystemet styres af den topmoderne vejrcomputer, SKY4, mens presenningsporten åbnes og lukkes med en fjernbetjening.

- Jeg regner med, at presenningsporten kommer til at stå åben næsten altid, undtagen når det fryser hårdt

Niels Haunstrup, mælkeproducent ved Haunstrup

SKY4-vejrcomputeren skal også styre Rotor-ventilationssystemet med gardiner i en bestående stald på Øster Haunstrup, hvor der er 200 køer. I denne stald kommer der til at ske en forbedring af ventilationen, fordi ventilationssystemet her hidtil var været styret af en ældre, langt mindre avanceret vejrcomputer.

- Vi har haft Rotor med på råd under hele byggeriet af vores nye stald. De har nogle meget kompetente folk, når det drejer sig om ventilation af stalde, siger Niels Haunstrup.

Gode erfaringer

Udover de snart 500 malkekøer på Øster Haunstrup har han også 500 køer på en anden nærliggende gård. Her er ventilationssystemet fra samme firma.

- Vi fik installeret de første ventilationsgardiner fra Rotor for 15 år siden, så vi har efterhånden mange års erfaringer med firmaets produkter. Deres ventilationsgardiner holder godt, og der er ikke nogen nævneværdig vedligeholdelse på dem, lyder det fra den vestjyske kvægbruger.

Han fortæller, at den store presenningsport i den nybyggede sengebåsestald er placeret i nordgavlen, da der stort set aldrig kommer regn fra denne retning.

Presenningsport åben næsten altid

- Jeg regner med, at presenningsporten kommer til at stå åben næsten altid, undtagen når det fryser hårdt, siger Niels Haunstrup.

Presenningsporten er 4,20 meter høj, og i bredden fylder den 23 meter ud af den samlede gavlbredde på 29 meter.

- Det her er en både nem og billig måde at bygge stald på. Foldegardiner er jo langt billigere end traditionelt murværk

Niels Haunstrup, mælkeproducent ved Haunstrup

Udover ventilationssystemet og presenningsporten har Rotor også leveret et kædetransportanlæg til at transportere kraftfoder til malkecentret i Niels Haunstrups nye stald.

- Jeg har valgt et kædetransportanlæg til at transportere kraftfoder ind, fordi det er et både driftssikkert og vedligeholdelsesvenligt transportsystem, siger han.

Kvæg