Omskifteligt vejr kræver justering af afgræsningen

Så er det sommer, så er det efterår og få dage efter atter noget midt imellem uden en dråbe regn. Vejret har modsat sidste år med konstant varme ikke kunnet bestemme sig for en retning, og det falder uheldigt sammen med afgræsningssæsonen. Det skriver LMO.

Imidlertid er sæsonen gået i gang, og mælkeproducenterne har allerede fået lagt en strategi for, hvordan afgræsningen kan forløbe over sommeren. Men det kolde vejr og mangel på vand lægger en markant dæmper på græssets vækst. Det betyder, at køerne hurtigere får bidt i bund, og der skal et større areal til her i starten af sæsonen, end man normalt vil forvente.

Inden afgræsningen starter, råder LMO dig derfor til at have regnet på, hvor mange kilo tørstof græsset vokser om dagen pr. hektar over sæsonen. Så kan areal, antal køer og forventet græsoptagelse blive afstemt løbende.
Få tal på græsoptagelsen

Det er vigtigt at holde øje med græsvæksten allerede i starten af sæsonen. Du bør derfor gå en tur i marken, tjekke græshøjden og observere køernes adfærd. En ændring her betyder nemlig et ændret græstilbud.

Dernæst er det vigtigt at følge din ydelseskurve, men i høj grad også hvor meget græs, køerne æder.

LMO foreslår, at du laver en foderkontrol hver eller hver anden uge, så der hurtigt kan laves en justering, hvis energi- og proteintildelingen ikke opfyldes.

Du kan holde øje med LMO’s afgræsningsskole, hvor der gennem sæsonen følges op med hyppige foderkontroller i de deltagende besætninger. På landbrugsinfo.dk kan du også kigge på Seges’ afgræsningsprognose, hvor du får et bud på græssets daglige vækstniveau og indhold af sukker og protein gennem sæsonen- både for økologiske og konventionelle bedrifter.
 

En plan skal tjekkes i praksis

Landmænd lægger ofte deres afgræsningsstrategier ud fra, hvad der praktisk kan lade sig gøre i forhold til arrondering og antal hektar til rådighed. Det er her afgørende, at du har »jord nok« for at kunne udnytte markens udbyttepotentiale.

Eksempelvis vil en mark, som køerne afgræsser uden pause hele sæsonen, blive mere og mere præget af urin og gødningsklatter og vraggræs, da køerne undgår græsset. Dyrenes græsoptagelse vil dermed som konsekvens falde med 13 procent fra start til slutning af afgræsningssæsonen. Men ædelysten til græsset vil stort set kunne opretholdes gennem sæsonen, ved at der minimum lægges ét slæt ind på markerne i løbet af sæsonen.

Hvis marken udsættes for dødbidning, udnyttes markens potentiale heller ikke fuldt ud, skriver LMO. Ved en græshøjde på 4-5 centimeter er der stadig en relativt høj foderoptagelse, men græsset vil blive dødbidt, hvilket betyder hæmmet vækst i græsset og i sidste ende, at udbyttet falder. Derfor bør du tjekke højden hver dag.

Hold fast i dine planer

Der er ikke nogen fast strategi, som er bedst at holde sig til, men de fleste steder afgræsses der på flere folde i løbet af sæsonen.

Stribe- og foldafgræsning med mange folde vil dog ifølge LMO være det mest arbejdstunge med hensyn til styring, hegning og vanding, men også de systemer, hvor det er nemmest at udnytte og øge markens potentiale. Det giver græsset en mulighed for en pause til genvækst.

LMO mener, at den ideelle græshøjde ved start er 15-18 centimeter og 6-7 centimeter ved afslutning. Ved reguleret storfold er en ideel græshøjde 6-8 centimeter. Hvis græshøjden kommer under 6 centimeter, vil rodnettet fortrinsvist udvikle sig i det øvre jordlag, og det betyder, at græsset hurtigere bliver vandlidende.

Uanset hvilket system, du vælger, så er det vigtigt at holde fast i planen, råder LMO. For køer er vanedyr, og hvis der sker ændringer, går der tid, før de vænner sig til det og atter er effektive i marken.

dbj