Styrelse afviser kvægformands kritik
Det er ikke et generelt krav, at der skal være 1.115 kopladser for at opnå tilsagn til en kostald, påpeger Landbrugsstyrelsen i et svar til kritik fra formanden for L&F Kvæg i Effektivt Landbrug i lørdags.

- Jeg håber selvfølgelig ikke, at Christian Lund har ret i, at landmændene søger om midler til projekter, som de ikke har tænkt sig at bygge, lyder det fra Marie Guldborg, enhedschef, Landbrugsstyrelsen, i sit svar på kvægformandens kritik. Arkivfoto
Det er ikke et generelt krav, at der skal være 1.115 pladser, for at man kan få tilskud, lyder det fra Landbrugsstyrelsen i en mail til Effektivt Landbrug, efter at formanden for L&F Kvæg, Christian Lund i Effektivt Landbrug i lørdags kritiserede en række af de begrundelser, som myndighederne er kommet med i de afslagsbreve, som netop er blevet sendt til en række ansøgere af moderniseringsstøtte i efteråret 2018.
Blandt andet siger Christian Lund i en pressemeddelelse, »at man skal have investeret i over 1.115 kopladser for at opnå tilsagn til en kostald«.
Men det skal altså ikke forstås generelt, understreger Landbrugsstyrelsen, der oplyser, at der er givet tilsagn til projekter på helt ned til 17 pladser. Og tallet kan endda blive endnu lavere, da de sidste tilsagn ikke er givet endnu.
Så da en ansøger fik afslag, fordi der ikke var over 1.115 kopladser i hans projekt, skyldes det ifølge styrelsen, at flere ansøgere havde opnået samme økonomiske effekt på et af indsatsområderne som ham, der fik afslaget, men med flere kopladser.
Og da styrelsen prioriterer flest pladser højest, når den økonomiske effektivitet er ens, var det det, der gjorde udslaget i den pågældende sag.
Byggetilladelser
Christian Lund kritiserer endvidere, at styrelsen ikke har set på, hvor hurtigt projekterne har kunnet realiseres i sin vurdering af ansøgningerne.
- Landbrugsstyrelsen har tydeligvis ikke lyttet til os i erhvervet i forhold til at prioritere tilsagn efter projekter – større som mindre – der var klar til at bygge. De her tilsagn skal udnyttes inden efteråret 2020, så det er ubegribeligt, at styrelsen overhovedet ikke ser på, om projekterne er klar til byggeri eller ej. I sidste ende risikerer vi jo, at pengene slet ikke kommer ud at arbejde, hvis tilsagnene ikke bliver brugt, lyder kritikken fra Christian Lund.
Også her melder Landbrugsstyrelsen hus forbi.
- For os er det afgørende, at det er en fleksibel ordning, der kommer flest mulige til gavn med mindst muligt administrativt bøvl. Erhvervet har længe ønsket sig en hurtigere sagsbehandling. Derfor har vi indført automatisering på kvægstaldsordningen 2018. Med stor succes, kan vi se, nu hvor de fleste tilsagn allerede er givet. For at kunne gøre det, har vi måttet udskyde at se på ansøgernes byggetilladelser, m.m., til udbetalingstidspunktet, da disse dokumenter kræver en manuel behandling i den enkelte sag, siger Marie Guldborg, enhedschef for EU & Erhverv, og fortsætter:
Lytter til bekymring
- Jeg håber selvfølgelig ikke, at Christian Lund har ret i, at landmændene søger om midler til projekter, som de ikke har tænkt sig at bygge. Det har hverken de eller vi interesse i. Men hvis det er tilfældet, og kommer vi til at se en lang række anmodninger om radikale projektændringer, så må vi jo se på, om ansøgningen i første omgang ikke har været realistisk – og om der ligefrem kan være tale om svig.
- Det er selvfølgelig ikke det, vi håber på, men vi lytter selvfølgelig til bekymringen fra erhvervet. Vi vil derfor allerede nu kigge på det juridiske grundlag, tilføjer Marie Guldborg.