Risikoen for græstetani er størst i foråret ved udbinding og om efteråret på N-gødet efterslæt. Fokus på magnesium kan dog løse mange problemer.
Både om foråret ved udbinding og hen på efteråret ved afgræsning i koldt og vådt vejr kommer der jævnligt henvendelser vedrørende magnesiummangel eller græstetani, skriver Seges, der har fået tidligere landskonsulent Ole Aaes til at forklare årsager og komme med råd til, hvordan man løser problemerne.
- Problemets størrelse varierer fra år til år og kan ramme både malkekøer og ammekøer, forklarer han.
Forstyrrer impulser
Græstetani skyldes forstyrrelser i overførsel af nerveimpulser. Kalcium stimulerer frigørelsen af acetylcolin, hvorimod magnesium hæmmer den. Derfor vil magnesium-mangel medføre øget acetylcolin, der giver muskelsammentrækninger.
Nogle af de tidlige symptomer på græstetani er nervøse sitringer i hoved og hals. Andre symptomer er stiv og usikker gang, fremstående øjne, eventuel tænderskæren og højt løftet hoved. Udløsningen af de voldsomme muskeltrækninger, der går over i krampe, kan ske ved den mindste forskrækkelse eller ophidselse, men også brunst, andre sygdomme, kælvning eller pludselig støj kan være udløsende faktor.
Når koldt og vådt vejr kan udløse de voldsomme symptomer, er teorien blandt andet, at en øget fedtmobilisering kan medføre øget niveau af fedtsyrer i blodet. Fedtsyrerne bindes med magnesium, hvorfor magnesiumkoncentrationen hurtigt bliver reduceret.
Også gødsket græs og højt niveau af letopløseligt protein kan være en udløsende faktor. Uden behandling vil koen normalt dø ved de voldsomme kramper.
Kalium hæmmer
Den faktor, der har den mest hæmmende virkning på optagelsen af magnesium, er kalium.
- Det kan groft antages, at den mængde kalium, køerne indtager under afgræsning, mindst halverer magnesiumoptagelsen i forhold til en kaliumfattig ration, vurderer Ole Aaes.
Et højt fedtniveau reducerer også magnesium-optagelsen, hvilket dog til dels kan opvejes ved en tilstrækkelig kalciumforsyning.
Hurtig reaktion
De danske normer for magnesium til malkekøer tager højde for de forskellige situationer med hensyn til magnesiumudnyttelse.
Normerne foreskriver 50 procent mere magnesium under afgræsning, hvilket også kan være gældende ved anvendelse af store mængder konserveret græs.
Derudover er anbefalingerne 20-30 gram magnesium ekstra pr. dag, hvis der er risiko for græstetani.
- Desværre er det vanskeligt at forudsige, hvor risikabel en fodring er. Derfor er en hurtig reaktion på de forskellige symptomer vigtig, fastslår konsulenten.
- Det er også muligt at undersøge koens urin for magnesium. Hvis der er en stor udskillelse af magnesium med urin fra de raske køer i besætningen, vil køerne normalt være overforsynet med magnesium, hvorfor risikoen for græstetani i besætningen er lille. Hvis der ikke er væsentlig udskillelse af magnesium med urinen, behøver det ikke at være alarmerende, fordi det kan være udtryk for, at behov og forsyning netop passer. Det er imidlertid tegn på, at der ikke er megen overskud i forbindelse med akut opståede problemer.
- Hvis en omlægning af fodringen ikke er aktuel, er der ikke andre muligheder end at øge koens magnesiumforsyning væsentligt, hvis problemerne opstår. Den daglige magnesiummængde må dog ikke overstige 100 gram, da magnesium virker som et afføringsmiddel.
Ved tildeling af magnesium som mineraltilskud er det vigtigt at sikre sig, at det har en høj og hurtig opløselighed.
Risiko sidst på sæson
Der er altid størst risiko for græstetani ved udbinding og i efteråret på stærk N-gødet efterslæt.
En årsag til, at problemet måske er lidt større i nogle år end i andre, kan være, at en eksplosiv græsvækst kan betyde et meget hurtigere foderskift til store mængder græs. Samtidig kan sukkerindholdet have betydning, da det i forsøg har vist sig at have en positiv indflydelse på magnesium-optagelsen.
cc