Diarré giver kalven et livsvarigt knæk, derfor bør hygiejnen prioriteres tårnhøjt hos både tyre- og kviekalve, råder Seges.
Ren mælk, ren boks og en ren kalvepasser. Det er tre gyldne huskeregler, som ifølge Seges kan hjælpe dig med at styre udenom kalvediarré i besætningen. Det er nemlig altafgørende for kalvens videre liv, at bakterieforekomsten i dens nærmiljø er så lavt som overhovedet muligt, så diarré holdes på afstand. Det siger slagtekalverådgiver Per Spleth, Seges:
- Hvis en kalv har haft diarré, da den var et par dage gammel, bliver det ved med at forfølge den resten af livet. Immunforsvaret bliver svækket, den får lettere lungebetændelse og bliver i det hele taget et svagere dyr. Så hvis kalven undgår diarré, vil den være et skridt foran resten af livet.
Per Spleth har derfor udformet nogle konkrete råd til at holde bakterieforekomsten nede på de tre vigtige områder; i mælken, i boksen og hos den, som passer opdrættet.
Rengøring og handsker
Først og fremmest skal alt udstyr til malkesættet altid gøres grundigt rent og desinficeres efterfølgende, råder kalverådgiveren. Ligesom det er vigtigt altid at sætte låg på mælkespanden for at undgå gødningsforurening. Mælken skal også altid køles hurtigt ned.
- Hvis mælken står ved 20 grader i blot tre timer, kan bakterieindholdet øges 500 gange, siger Per Spleth.
Også kalveboksen skal vaskes, og her er det vigtigt, at sæben kommer frem, for ellers virker desinfektionsmidlet ikke, advarer rådgiveren.
- Lad altid boksen blive helt tør, før du desinficerer, da vand fortynder desinfektionsmidlet. Desinficer i øvrigt med ukrudtsbrænder, hvis du har mistanke om coccidiose.
Når det kommer til kalvepasseren selv, er det altid en bedst, du bruger handsker, og gerne rigeligt af dem.
- Dertil skal du altid holde mælketaxaen ren – også udenpå. Hvis den er beskidt, og du først rører mælketaxaen og så kalvene, har du flyttet bakterier til dem. Du bør i det hele taget altid være sikker på, at du håndterer raske dyr før syge, slutter Per Spleth.