Kendt landbrugsdebattør: - Danmark halter efter resten af EU, når det gælder spildevand
Det er en vildfarelse, hvis nogen tror, at Danmark er et grønt foregangsland. I hvert fald indenfor spildevandsområdet. Sådan lyder det fra Jelling-landmanden Knud Jeppesen, som glæder sig over EU’s skærpede krav til rensning.
- Det er for mig at se socialisme ad bagvejen. Hvis man vil give støtte per hektar, bør det gælde for alle hektar. Det, der nu lægges op til, svarer til, at man på arbejdsmarkedet vedtog, at hvis du når at arbejde et vist antal timer, så skal du gå ned i timeløn, siger Knud Jeppesen om det foreslåede EU-støtteloft. Fotos: Christian Ingemann
Medfinansieret af Den Europæiske Union
De synspunkter og holdninger, der kommer til udtryk her, er udelukkende afsenderens/afsendernes og afspejler ikke nødvendigvis Den Europæiske Unions holdning. Hverken Den Europæiske Union eller den tildelende myndighed kan holdes ansvarlige herfor
Mange danske politikere ynder at fremstille hjemlandet som en grøn foregangsnation. Gælder det rensning af spildevand, er der tværtimod nærmest tale om, at Danmark fører konkurrencen om at være mest bagstræberisk.
Sådan lyder konklusionen fra en af Danmarks flittigste landbrugsdebattører.
Den 67-årige Knud Jeppesen fra gården Kristiansdal ved landsbyen Sandvad udenfor Jelling er blevet kendt over hele kongeriget for sine afsløringer af, hvordan offentlige myndigheder herhjemme har meget lidt styr på både tilladelser til og mængderne af spildevandsudledninger. Ligesom han ved adskillige lejligheder – både i læserbreve samt ved foredrag og lignende om emnet – har påpeget, hvordan kommunerne tjener penge på at forurene, fordi der kun betales spildevandsafgift af det, der rent faktisk bliver renset.
- Miljøstyrelsen har sovet i timen i 30 år, hvor ulovlighederne ikke er blevet sanktioneret. Hvad nytter det at gå forrest, som de kalder det, indenfor CO2- og kvælstoftiltag i øvrigt – hvis vi samtidig hælder vores lort direkte ud i vandmiljøet? Her udfordres min retfærdighedssans, fordi andre aktører i samfundet – det gælder i særdeleshed landmændene – jo straffes særdeles hårdt for hver eneste lovovertrædelse, som han formulerer det.
Tilfreds med nylige EU-tiltag
Knud Jeppesen er dog glad for, at EU har indført det, der benævnes det fjerde rensetrin.
Tiltaget medfører, at først de store og siden de mindre renseanlæg fra om 10 år forpligtes til at rense næsten alle medicinrester og langt de fleste miljøfremmede stoffer fra. Hvilket absolut ikke sker i dag, til stor skade for eksempelvis fjordene.
På i alt 800 hektar jord tilhørende Hvolgaard Landbrug dyrkes der vinterhvede, vinterbyg, vinterrug, vinterraps samt vårbyg og vårhavre.
Fra Bruxelles kræves det nu også, at renseanlæggenes tilladelser skal fornyes hvert årti. Noget af en omkalfatring af den danske praksis, hvor kravene til de kommunale renseanlæg ikke har været ændret siden 1987.
- Det er rigtig fint, at EU forlanger, at der gøres noget. Men det er da pinligt, at det ikke var vores egne politikere herhjemme, som kom i tanke om det. Når det gælder spildevand, er vi langt bagefter de øvrige lande. I Schweiz har man eksempelvis renseanlæg, der renser for 99,9 procent af de farlige stoffer, fortæller Knud Jeppesen.
- Jeg vil kalde det dybt godnat, at man heller ikke har taget ordentligt fat i spildevandsområdet i forbindelse med aftalen om Den Grønne Trepart. Det er grotesk, hvordan man slet ikke må tale om spildevand i forbindelse med alle de projekter, der her er sat gang i, tilføjer han.
God men lidt kold landbrugsjord
Knud Jeppesen er tidligere selvstændig landmand og i dag tilknyttet som lønmodtager på Hvolgaard Landbrug i Tørring. Her er han markansat på timeløn.
- Jeg sår, sprøjter og kører med den ene mejetærsker. Nå ja, og så er der jo altid lidt diverse andre opgaver i marken, lyder det.
Der dyrkes vinterhvede, vinterbyg, vinterrug, vinterraps samt vårbyg og vårhavre på de 800 hektar jord, der hører til Hvolgaard Landbrugs besiddelser. Området her midt imellem Jelling, Give og Tørring er det, som Knud Jeppesen vil betegne som »god landbrugsjord – men måske lidt til den kolde side«.
Indehaveren af Kristiansdal er gift med social- og sundhedsassistenten Karin, som arbejder på Vejle Sygehus. Parret har to døtre og en søn i alderen 34 til 39 år.
Ekstrem implementering
Landmanden synes generelt godt om EU:
- Det er nødvendigt at være med i sådan et fællesskab, især når vi er så lille et land, mener han.
Kristiansdals stuehus er 10 år gammelt. Her bor Knud Jeppesen med sin kone, social- og sundhedsassistenten Karin.
Til gengæld er Knud Jeppesen kritisk overfor, hvordan de – ellers ofte fornuftige – fælles europæiske regler stort set altid bliver strammet op, når de rammer skrivebordene i de danske ministerier og styrelser:
- Det er jo lidt svært at forstå, at vandet i Øresund skal være renere i dansk farvand end i svensk og tysk, som han på sarkastisk vis kommenterer forholdene.
- Se på alle de nationalt besluttede krav om, hvor tit vi skal udskifte afgrøderne, og hvad vi må sprøjte med. Eller hvad med de fire procents brak, som kun Danmark og Malta af samtlige 27 EU-lande holder fast i – på et tidspunkt, hvor fødevareproduktion og fødevareforsyningssikkerhed burde være vigtigere end nogensinde? Jeg vil påstå, at bureaukratiet herhjemme er værre end det, der kommer nede fra Bruxelles, siger Knud Jeppesen.
Hektarstøtten her på kontinentet blev i sin tid indført, fordi der manglede fødevarer, og fordi alle borgere skulle have nem og billig adgang til madvarer. Stod det til den flittige landbrugsdebattør fra det østjyske, burde EU gradvist have nedtrappet hektarstøtten i de efterfølgende opgangstider. I stedet har midlerne nu kapitaliseret sig i ejendom, jordpris og forpagtningsafgifter, og ifølge Knud Jeppesen har støtten i dag en fortrinsvis negativ effekt på fødevareproducenterne:
- Støtten bruges jo som en hammer. Forstået på den måde, at man trues med at blive fratrukket i støtte, hvis man ikke lever op til både driftsmæssige og miljømæssige krav. Og man kan jo ikke tage støtten fra nogen, der ikke modtager den. Hektarstøtten er i dag et virkemiddel, som samfundets magthavere har til at bestemme over fødevareproducenterne, mener han.
- Jeg så gerne, at landbrugsstøtten blev udfaset til gengæld for en måske noget lavere moms på fødevarer. Det er jo vildt, så meget staten tager for hver enkelt vare. Og så brokker vi os alligevel alle sammen over, hvor høje priserne er, funderer Knud Jeppesen.
Støtteloft er urimeligt
Den erfarne landmand erkender gerne, at han absolut ikke kender alle detaljer i de forslag til en kommende CAP-reform og snarlige EU-budget, som EU-Kommissionen fremlagde i sommeren 2025. Så meget ved han dog, at der lægges op til et fremtidigt støtteloft på 100.000 euro. Og det er – ifølge Knud Jeppesen – en virkelig dårlig idé:
- Det er for mig at se socialisme ad bagvejen. Hvis man vil give støtte per hektar, bør det gælde for alle hektar. Det, der nu lægges op til, svarer til, at man på arbejdsmarkedet vedtog, at hvis du når at arbejde et vist antal timer, så skal du gå ned i timeløn. Jeg håber, at det forslag falder til jorden. Hvis ikke så får vi en masse store enheder, der på finurlig og desværre også bureaukratisk vis splittes op i mindre selskaber, spår Knud Jeppesen.
Hans største anke i forhold til nutidens landbrugs- og miljøpolitik er det at bilde folk ind, at nyttesløse tiltag virker:
- Som samfund bliver vi snydt og betaler en masse uden at få noget til gengæld. For eksempel vil jeg garantere dig for, at der ikke kommer renere fjorde ud af, at så mange marker ikke længere skal dyrkes, siger han.
- Hvad der sådan rigtigt kan hidse mig op, er argumentet om, at vi her i Danmark jo blot kan nøjes med at producere fødevarer til os selv. Sig mig: Ved folk egentlig, hvordan verdensmarkedet fungerer? Ethvert land skal jo have noget at bytte med, og her har vi altså både takket være vejrforholdene, de klimatiske betingelser og vores dygtige landmænd nogle ressourcer, der er helt enestående. Men så skal franskmændene måske også kun producere vin til sig selv?
