I Thy oplever man, at den aktuelle tørkesituation fylder meget ved områdets landmænd. Selvom ingen ved, hvordan det ender, har mange allerede nu taget deres forholdsregler vel vidende, at mange er tiltag, som koster mælk i tanken.

- Det er især på fodersiden, man prøver at spare på grovfoderet, siger chefrådgiver Kvæg, Helle Sievertsen fra KvægXperten.

Flere tilsætter stråfoder, enten hø eller halm, for at strække på grovfoderet.

- Det kan koste lidt mere tilskudsfoder, siger hun.

Helle Sievertsen har også en kunde, som ville lave kontrakt på roepiller for at kunne strække grovfoderet en måned mere. Men efterspørgslen på roepiller havde sendt priserne i vejret, og landmanden har nu valgt at se tiden an i håbet om regn nok til et slæt græs mere.

En har øget goldperioden for at spare på kofoderet.

 

Få ryddet op i dyrene

Flere har også reduceret antallet af dyr.

- Vi opfordrer også til, at man så at sige får ryddet op. Hvis der er dyr, man alligevel har tænkt sig skal slagtes eller sælges, så er det nu, siger Helle Sievertsen.

Som dog også er blevet gjort opmærksom på, at det også kan være lidt vanskeligt, at få dyr til slagt, da der lige nu slagtes rigtig mange dyr, og dermed er opstået »kø«.

 

Fornuftige Thy-majs

Ser Helle Sievertsen på majsmarkerne generelt i Thy, vurderer hun, at de ser fornuftige ud trods tørken. De har sat kolber, som forventeligt ikke er så store.

Dog afslører jordboniteten sig nu også her, og Helle Sievertsen er da også kørt forbi en enkelt majsmark, som allerede er høstet.

Hun opfordrer til, at landmændene slår koldt vand i blodet og ser tiden an i majsmarkerne.

- Vi følger Seges’ anbefalinger, som jo næsten siger, at så længe der er liv, er der håb, siger hun.

 

Håber overskygger frygten for katastrofe

Regn nu og i rigelige mængder ville redde meget, men Helle Sievertsen oplever også, at frygten for, at den udebliver, har fået mange mælkeproducenter til at måle grovfoderbeholdninger op og regnet på, hvor lidt foder mere, der er nok at få i hus.

- De fleste vil kunne klare sig til maj, hvis de får et godt slæt græs mere. Men jeg har også en kunde, som selvom han får et godt slæt mere, stadig mangler halvdelen af grovfoderrationen til det næste år. Og her kan konsekvensen blive at slagte halvdelen af besætningen, siger hun.

Men håbet om regn lever.

- Der er ingen, der tør tænke tanken til ende om, at vi ikke får mere regn. Det vil betyde, at vi ikke får mere græs, og at majsen så at sige ender i brokkassen. Det er katastrofalt.

Kvæg