- Det haster med de store vådområdeprojekter

Vådområder og braklægning!

Så kort og præcist lyder svaret fra professor Jørgen E. Olesen, Aarhus Universitet, på spørgsmålet om hvad der skal til for, at vi i Danmark når ned på den kvælstofudledning på 44.700 tons, som er målet i vandplanerne for 2027. Efter nogle sekunders pause fortsætter han:

- Det kan ikke redde alle steder, men vi skal have flere vådområder. Vi skal have nogle af vores ådale tilbage, og det begynder faktisk at haste lidt med at få det fremmet. Ellers ender det med, at vi skal have endnu flere efterafgrøder, og efterhånden kan vi jo snart ikke have flere. Der er for pokker snart efterafgrøder over det hele, og det hjælper jo heller ikke nok, siger han med henvisning til, at der allerede næste år skal sås 380.000 hektar med målrettede efterafgrøder.

Det bringer det samlede antal efterafgrøder op på over 600.000 hektar, når man også tæller alle de andre typer efterafgrøder med.

Han fortæller, at selvom vådområder selvfølgelig også kan betragtes som en form for braklægning, så er det et gigantisk areal, som skal tages ud, hvis man benytter braklægning i traditionel forstand alene for at nå kvælstofmålsætningen i 2027.

- Braklægning er det, som reducerer udledningen allermest, men vi skal jo braklægge omkring en tredjedel af landbrugsarealet. Så det illustrerer jo meget godt skalaen på det her. Det er jo virkelig meget, der skal til.

- Så vi kommer ikke uden om vådområderne, og også braklægning, så jeg synes lige så godt, at vi kan begynde nu. Man kunne overveje, om man ikke de steder, hvor de vådområder skal være, om vi ikke kan se at få gang i det. Alt det andet her (efterafgrøderne, red.) kommer jo nu og bliver dyrt, så man kan lige så godt se at få investeret i de her vådområder, siger Jørgen E. Olesen.

I de sidste 10 år – korrigeret for afstrømning – har kvælstofudledningen ligget nogenlunde stabilt på omkring de 60.000 tons.