Debat: Er det her racisme anno 2026?

Af Anne Jensen, bestyrelsesmedlem i Danske Svineproducenter

Vi lever i et land, der er bygget på demokrati, retssikkerhed og respekt for det enkelte menneske. Men gælder de værdier for alle? Det stiller jeg som svineproducent spørgsmål ved.
I den seneste tid har SIRI – Styrelsen for International Rekruttering og Integration – gennemført kontroller af en række udenlandske praktikanter og medarbejdere i dansk landbrug. Der bliver blandt andet set på lønsedler, timesedler og afholdelse af ferie. 

Selvfølgelig skal reglerne overholdes. Og selvfølgelig skal mennesker, der kommer til Danmark fra andre lande for at arbejde, beskyttes mod underbetaling, udnyttelse og urimelige arbejdsforhold. De skal respekteres og behandles på samme vilkår som enhver dansk statsborger. 

Men vi oplever, at kontrollen, der skulle beskytte mennesket, i stedet ender med at ramme mennesket og bliver til forskelsbehandling.

I de sager, der foregår nu, kan selv mindre fejl og uoverensstemmelser få enorme konsekvenser. Der kan være tale om fejl, som ligger mange måneder tilbage, og i nogle tilfælde om beløb på ganske få hundrede kroner. Men konsekvensen er stor: Det er fratagelse af opholdstilladelse og 30 dage til at forlade landet. 

Det er et menneske, der hver eneste morgen er mødt på arbejde, har passet sit job, taget ansvar og bidraget til en arbejdsplads, til dansk landbrug og til vores fødevareproduktion. Og så melder spørgsmålet sig: Hvem har egentlig begået fejlen?

Betaler den højeste pris

Hvis en arbejdsgiver har lavet en administrativ fejl i en lønseddel, en ferieopgørelse eller en tidsregistrering, hvorfor er det så den udenlandske medarbejder, der risikerer at betale den højeste pris? Hvorfor findes der ikke i højere grad mulighed for at rette mindre fejl? At efterbetale et manglende beløb? At give arbejdsgiveren en sanktion, hvis det er arbejdsgiveren, der har begået fejlen?

Hvorfor skal konsekvensen for den medarbejder, der blot har passet sit arbejde, være at miste sit opholdsgrundlag og blive sendt ud af landet?  

Selvfølgelig skal arbejdsgivere, der bevidst udnytter udenlandsk arbejdskraft, mødes med konsekvenser. Men der må være forskel på bevidst udnyttelse af mennesker og på en mindre fejl.

Værdier bør gælde for alle

Hvis formålet med reglerne er at beskytte den udenlandske arbejdstager, hvordan kan resultatet så være, at det er arbejdstageren, der ender med at betale den højeste pris? Så det helt store spørgsmål er vel egentlig, om det faktisk er formålet?

Vi danskere er stolte af vores retssikkerhed og vores grundlæggende tro på, at mennesker skal behandles ordentligt og retfærdigt. Men de værdier har kun reel betydning, hvis de også gælder de mennesker, der ikke har et dansk pas.

Vi kan ikke på den ene side bede mennesker fra andre lande om at komme hertil, arbejde og tage ansvar – og på den anden side behandle dem som mennesker, vi kan undvære fra den ene dag til den anden. Vi kan ikke kræve deres arbejdskraft uden også at give dem vores respekt.

De er kommet for at lære

Vi har i Danmark fået en særlig måde at tale om mennesker fra andre lande på. Vi kalder dem »udenlandsk arbejdskraft«. »Afrikanere«. »Østeuropæere«. Når en dansker passer sit arbejde, taler vi om en medarbejder og en kollega. Men når personen kommer fra et andet land, bliver nationaliteten pludselig en del af identiteten.

Vi hører udtalelser som:  »Det er jo bare en østeuropæer, der passer grisene« og »det er en af de afrikanske praktikanter.«

Ord skaber afstand. Og når vi først begynder at se mennesker som en gruppe frem for som individer, bliver det måske også lettere at acceptere, når systemet behandler dem anderledes, end vi selv ville acceptere.

For bag betegnelsen »udenlandsk arbejdskraft« står et menneske, der har forladt sit hjem og sin familie. Et menneske, der er rejst til et fremmed land, har lært en ny kultur at kende og hver dag møder op på en dansk arbejdsplads. De mennesker er ikke kommet til Danmark for at tage noget fra os. De er kommet for at lære, arbejde og skabe sig en fremtid. Og samtidig bidrager de til vores samfund, hvor vi er dybt afhængige af mennesker fra andre lande.

Værdifuld udviklingsbistand

Vi taler meget om udviklingsbistand. Om hvordan vi kan hjælpe og skabe udvikling i andre dele af verden. Vi samler hvert år millioner ind til at gøre en forskel. Men måske overser vi en af de mest værdifulde former for udviklingsbistand, vi kan give. Uddannelse. Viden. Erfaring.

Når et ungt menneske rejser fra et afrikansk land til Danmark som praktikant, får vi ikke bare et ekstra sæt hænder på en dansk arbejdsplads. Vi får muligheden for at lære dem noget. Vi kan give dem praktisk erfaring, faglig viden og indsigt i moderne dansk landbrug og fødevareproduktion. Viden, som de en dag kan tage med sig hjem og bruge til at skabe en bedre fremtid for sig selv, deres familier og lokalsamfund.

Er det ikke netop dét, udviklingsbistand i sin bedste form burde handle om? At give mennesker redskaberne til selv at skabe udvikling.

Racisme anno 2026

Så hermed en opfordring til minister og politikere om at forstå, at det her ikke handler om, hvorvidt man er for eller imod dansk griseproduktion. Det handler om, hvordan vi vælger at behandle mennesker, der kommer til vores land for at arbejde, lære og bidrage.

Vi er svineproducenter. Vi er arbejdsgivere. Men de mennesker, der arbejder hos os, er ikke bare »udenlandsk arbejdskraft«. De er vores medarbejdere og kollegaer. Mennesker, vi arbejder sammen med, og som bliver en del af vores hverdag og arbejdsplads.

Derfor kan vi ikke acceptere, at hårdtarbejdende mennesker risikerer at skulle forlade Danmark på grund af mindre administrative fejl, som de måske ikke engang selv har begået.

Vi kan ikke acceptere, at de mennesker, vi har inviteret hertil for at arbejde og lære, bliver reduceret til et nummer i et system, hvor der ikke bliver set på mennesket bag sagen. Og vi kan ikke acceptere, at kontrollen med deres forhold ender med at ramme dem, som kontrollen oprindeligt skulle beskytte. Og spørgsmålet melder sig: Er det her racisme anno 2026?

Kære minister, vi beder ikke om et Danmark uden regler. Vi beder om et Danmark med retfærdighed, retssikkerhed og plads til sund fornuft. Et Danmark, hvor konsekvensen står mål med den fejl, der er begået.

Dette er et debatindlæg, som vi har valgt at offentliggøre på vores hjemmeside og/eller i et eller flere af vores printmedier. Indlægget er udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.