For meget er ugennemtænkt i naturnationalparker uden tilskudsfodring
Af Søren Christensen, formand for Vestjysk
Når vi sætter dyr under hegn, har vi et ansvar for de dyr. Derfor kan jeg ikke være ligeglad med regeringens lovforslag om etablering af naturnationalparker uden tilskudsfodring, som netop har været til førstebehandling i folketingssalen. Der er for mange aspekter i lovforslaget, der er helt ugennemtænkt.
Jeg har selv naturplejearealer med heste, hvor jeg tilskudsfodrer. Det er jeg nødt til i perioden fra februar til maj. Det er den hårdeste periode for dyrene, for her er der mindst græs. Samtidig er der mange drægtige dyr, der har et øget behov for foder, så hvis jeg ikke tilskudsfodrer, vil det gå ud over dyrevelfærden. Situationen kan godt være anderledes i andre naturtyper, men det vil i min optik være nødvendigt at vurdere i det enkelte naturplejeareal, om det er forsvarligt at undlade at tilskudsfodre.
Enhedslistens miljøordfører, Rasmus Vestergaard Madsen, har udtalt i forbindelse med lovforslaget, at dyrene gerne må være sultne, men ikke sulte. Naturligvis må dyrene gerne tabe sig hen over vinteren, det er normalt i naturen. Men hvordan skal jeg kunne vurdere, når jeg kigger på mine dyr, om de er sultne, eller de sulter? Hvor går grænsen fra det ene til det andet? Og hvem skal føre kontrol med dette?
I lovforslaget fremgår det, at man bare kan udtage og indsætte dyr for at tilpasse mængden af naturligt tilgængeligt foder gennem sæsonen. Men så har dyrene jo alligevel ikke det naturlige liv, som er en af pointerne i rewilding. Og hvem vil i øvrigt skulle varetage praktikken omkring alle flytningerne og hvordan?
De mange flytninger vil eksempelvis medføre en masse arbejde med hestepas. Så længe heste går på naturarealer, er det ikke nødvendigt, at de har et hestepas, men det bliver det så snart, hestene skal flyttes. Derfor er det ikke bare så ligetil at flytte dem. Dertil kommer, at dyrene jo skal være et sted, når de tages ud, og når dyr sættes ind, skal de tilsvarende komme et sted fra. Men hverken dyr eller plads til dyr kan trylles frem ud af ingenting, så hvor skal det komme fra? Det tror jeg ikke, regeringen har overvejet.
Så kan man overveje at nedregulere bestanden gennem hele sæsonen for at undgå at skulle tilskudsfodre om vinteren eller at flytte dyr frem og tilbage. Men det vil resultere i tilgroede arealer om sommeren, fordi dyrene ikke kan følge med, og så ryger pointen med naturpleje. Så det er heller ikke en løsning.
Jeg søger i lovforslaget svar på, hvordan dyrevelfærden kan overholdes uden tilskudsfodring? Hvem vurderer, om mine dyr er sultne eller sulter? Hvem skal administrere flytninger og hestepas? Hvor skal dyrene være, når de bliver taget ud, og hvor kommer dyrene fra, når nye skal sættes ind?
Det bør folketinget forholde sig til, inden der bliver vedtaget et lovforslag, der både går på kompromis med dyrevelfærden og giver en masse unødigt praktisk bøvl.