Regeringen er tæt på at lukke hjorteavl i Danmark
Danske hjortefarme er i store vanskeligheder mener tre Venstrefolk.

Arkivfoto.
Af Erling Bonnesen, MF (V), fødevareordfører, Asger Christensen, MEP (V) og Michael Aastrup Jensen, MF (V), udenrigsordfører.
Danske hjortefarme er i store vanskeligheder og truet på eksistensen på grund af, at regeringen overfortolker EU-lovgivning. Et erhverv risikerer at forsvinde, hvis ikke regeringen kommer til fornuft og tager et sæt nye regler op til overvejelse igen.
Regeringen har valgt at fortolke en ny EU-forordning anderledes end andre lande i EU. Det betyder, at danske hjorteavlere er markant ringere stillet end resten af EU, og at erhvervet i praksis vil forsvinde. Regeringen tolker forordningen således, at hjortene skal øremærkes to gange. Indtil nu har der været dispensereret fra dette, hvis hjortene befandt sig på et indhegnet areal.
Nu skal hjortene øremærkes som kalve og senere igen, når de bliver større. Det er problematisk, for det kræver bedøvelse at øremærke hjortene, da de ikke er husdyr på samme måde som for eksempel. kvæg. Samtidig betyder kontakten til mennesker i forbindelse med øremærkningen, at man risikerer, at dåen efterfølgende ikke vil kendes ved kalven.
Det største problem er imidlertid, at den bedøvelse, som bruges, gør, at man ikke efterfølgende kan spise kødet. Det river selvsagt tæppet væk under avlerne, for så forsvinder hele ideen med at holde hjorte. Det er himmelråbende ugennemtænkt, og derfor skal det laves om. Løsningen ligger lige for. I Tyskland har myndighederne nemlig valgt at fortolke forordningen anderledes, således at hjorteavlen kan fortsætte uden problemer.
Det samme bør vi gøre i Danmark, og derfor vil vi i Venstre nu have ministeren på banen for hurtigst muligt at få ændret det nye regelsæt, så erhvervet kan fortsætte. Det burde ikke være vanskeligt, for tyskerne har vist vejen.
Dette er et debatindlæg, som vi har valgt at offentliggøre på vores hjemmeside og/eller i et eller flere af vores printmedier. Indlægget er udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.