Lighed for EU-regler

Af Peter Rosendal, bestyrelsesmedlem i Bæredygtigt Landbrug, Knudsbølvej 31, Jordrup ved Kolding

I landbruget oplever vi ofte, at EU-regler implementeres anderledes og strammere i Danmark end i resten af EU.

Således også med Vandrammedirektivet. Dette direktiv er ikke blot implementeret anderledes i Danmark end i andre lande – det er også implementeret anderledes for landbruget end for resten af samfundet. Vi har altså et vandrammedirektiv, hvor man i Danmark vil have et udgangspunkt, der kun gælder for nogle grupper – såsom landbruget.

Bæredygtigt Landbrug har derfor i mange år spurgt: ”Hvorfor er det kun landbruget, der har skærpede krav?”.

Vandplanernes reference-år skal da være ens for alle. Det skal være med udgangspunkt i ét år – og ikke flere tidsperioder.

Det er det ikke i Danmark.

Samtidig har man udpeget et reference-år, hvor ikke alle stressfaktorer er undersøgt. Man har derimod ensidigt fokuseret på kvælstof. Denne ensidige fokusering på kvælstof vil aldrig kunne bringe os i mål med hensyn til god miljøtilstand i de kystnære farvande.

Det bekræftes af den portugisiske professor Joao Ferreira, New University of Lisbon, på den nylige konference ”Vandplaner på Værksted”: Med så ensidigt et fokus, uden at medtage alle stressfaktorer, er målsætningen umulig.

I Danmark har man så alligevel valgt den politiske feel-good-model, hvor de faglige retningslinjer i Vandrammedirektivet tilsidesættes, og man udelader helt at medtage de oplysninger, der er krævet i direktivet.

Man negligerer betydningsfulde oplysninger, der ville give en realistisk målsætning, OG mulighed for målopfyldelse. Man fordrejer de manglende data med begreber, der benævnes ”antagelser”, og som på dansk er simple gætterier.

Når man i de danske vandplaner bruger beregningsmodeller (og det kan være for både næringsstoffer og kemiske målinger), anvendes der et utal af antagelser. På den måde undertrykker man manglende data, eksempelvis dræn i vandløb, der har præget vedligeholdelsen af vandløb, siden de første beretninger om dræningens store betydning blev offentliggjort i 1850 og siden er lovfæstet.

Man har således i årtier politisk valgt at forvalte den danske implementering af EU’s Vandrammedirektiv i blinde.

Bæredygtigt Landbrug fører en retssag mod Miljøministeriet, hvor det i landsretten blev bekræftet, at der mangler målinger for cirka 95-98 procent af alle vandløb. Alligevel fortsætter denne forvaltningspraksis. Man tilsidesætter jo samtidig den påvirkning, som 5,8 millioner mennesker efterlader sig af kemiske stoffer i spildevand, regnvand fra veje, for ikke at nævne PFOS/PFAS-skandalen.

Vi har i landbruget ingen interesse i en regulering ud fra manglende data. Der må styr på de data, der kræves af Vandrammedirektivet, og med ensartede reference-år under hensyntagen til hvordan hele samfundet påvirker alle vandløb, vores grundvand og klima.

Vi savner i den grad nogle oplysninger fra de forskellige forvaltninger, inden vi som landmænd trygt kan begynde at samarbejde. De krav, der stilles, må gælde for alle 5,8 millioner danskere.

Læs også