Carbon farming er en højaktuel løsning på klimaudfordringen

Samfundet står overfor en stor klimaudfordring, men heldigvis kan vi med carbon farming gøre en indsats allerede nu. Ærgerligt og uforståeligt at dansk forsker modsiger det.

Af formand for Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning i Danmark, Henrik Terp.

Det er glædeligt, at Europakommissionen arbejder på at understøtte carbon farming via landbrugsstøtte og organiseret børshandel med klimakreditter.

Carbon farming, herunder pløjefri dyrkning og conservation agriculture (CA), vil bremse landbrugets udledning af klimagasser og i visse tilfælde også kunne opbygge kulstof i jorden. Den sidste nye forskning viser desuden, at dyrkningssystemerne udleder mindre lattergas.

Knap så glædeligt og ganske uforståeligt er det, at den danske forsker Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet i Effektivt Landbrug kalder det for »bedrag«, for med carbon farming kan vi virkelig gøre en forskel for klimaet her og nu.

I stedet sætter han sin lid til Biochar og Power to X. Det er spændende ideer med stort klimapotentiale, men desværre er det endnu ti fugle på taget, for måske virker teknologierne først om 10, 20 eller 30 år.

Carbon farming kan hive CO2 ud af atmosfæren

Klimaet kan ikke vente så længe på, at vi får udviklet de nye teknologier. Og hvorfor er det, at Jørgen E. Olesen vil gå over åen efter vand, når vi kan standse udledning og opbygge kulstof i jorden med carbon farming?

Jeg er meget forundret over, at Jørgen E. Olesen pludselig undsiger carbon farmings evne til at opbygge kulstof i jorden.

Det er mindre end to år siden, at hans kollegaer fra Aarhus Universitet udarbejdede Vidensyntese om conservation agriculture (CA). Af den fremgår, at der med dyrkning efter principperne i CA lagres kulstof i jorden.

Men Jørgen E. Olesen er måske uenig med både kollegaer og Europakommissionen? Selvom det kun er døde torsk, der flyder med strømmen, så er det lige vel friskt nok at svømme både mod kollegaer og hele Europa.

Professoren har endda selv ved adskillige lejligheder fastslået, at CA lagrer kulstof i jorden, og vi er uforstående overfor hans skiftende udmeldinger.

Carbon farming stopper CO2-udledningen

Jørgen E. Olesen siger, at man er nødt til at fortsætte med at nedmulde halm og bruge efterafgrøder for at holde på kulstoffet i jorden. Jamen, så lad os da for søren blive ved med det, siger jeg bare.

I FRDK mener vi dog, at halmen gør mere gavn uden nedmuldning. Blandt andet fordi det er med til at mindske lattergasemissionen.

Lad os endelig få flere til at dyrke gode efterafgrøder og efterlade halm på markerne. Hvis flere dyrker efter CA-principperne, så vil de trække CO2 ud af atmosfæren som livgivende kulstof i jorden.

Jørgen E. Olesen fremhæver også græs som en god afgrøde til at opbygge kulstof i jorden. Det er vi enige i, men for at bevare kulstoffet, er vi nødt til at undlade pløjning. Det er endnu et godt argument for at drive jorden pløjefrit eller efter CA-principper.

Vi er nødt til at udbrede carbon farming, så vi kan fastholde og opbygge kulstofindholdet i jorden. Hvorfor lade landbruget og klimaet vente på teknologier, der endnu ikke er udviklet?

Der er ingen tvivl om, at landbruget kommer til at tage mange midler i brug for at nå de fastsatte klimamål. Biochar, Power to X, hyppig udslusning af gylle, ændret fodersammensætning er nogle af de midler.

Men carbon farming er i høj grad også et af de virkemidler. Og det har en effekt med det samme.

Det er uanstændigt af Jørgen E. Olesen at kalde carbon farming for et bedrag.

Læs professor Jørgen E. Olesens svar på kritikken fra Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning i Danmark i næste uges avis.

Dette er et debatindlæg, som vi har valgt at offentliggøre på vores hjemmeside og/eller i et eller flere af vores printmedier. Indlægget er udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.

Det er glædeligt, at Europakommissionen arbejder på at understøtte carbon farming via landbrugsstøtte og organiseret børshandel med klimakreditter.

Carbon farming, herunder pløjefri dyrkning og conservation agriculture (CA), vil bremse landbrugets udledning af klimagasser og i visse tilfælde også kunne opbygge kulstof i jorden. Den sidste nye forskning viser desuden, at dyrkningssystemerne udleder mindre lattergas.

Knap så glædeligt og ganske uforståeligt er det, at den danske forsker Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet i Effektivt Landbrug kalder det for »bedrag«, for med carbon farming kan vi virkelig gøre en forskel for klimaet her og nu.

I stedet sætter han sin lid til Biochar og Power to X. Det er spændende ideer med stort klimapotentiale, men desværre er det endnu ti fugle på taget, for måske virker teknologierne først om 10, 20 eller 30 år.

Carbon farming kan hive CO2 ud af atmosfæren

Klimaet kan ikke vente så længe på, at vi får udviklet de nye teknologier. Og hvorfor er det, at Jørgen E. Olesen vil gå over åen efter vand, når vi kan standse udledning og opbygge kulstof i jorden med carbon farming?

Jeg er meget forundret over, at Jørgen E. Olesen pludselig undsiger carbon farmings evne til at opbygge kulstof i jorden.

Det er mindre end to år siden, at hans kollegaer fra Aarhus Universitet udarbejdede Vidensyntese om conservation agriculture (CA). Af den fremgår, at der med dyrkning efter principperne i CA lagres kulstof i jorden.

Men Jørgen E. Olesen er måske uenig med både kollegaer og Europakommissionen? Selvom det kun er døde torsk, der flyder med strømmen, så er det lige vel friskt nok at svømme både mod kollegaer og hele Europa.

Professoren har endda selv ved adskillige lejligheder fastslået, at CA lagrer kulstof i jorden, og vi er uforstående overfor hans skiftende udmeldinger.

Carbon farming stopper CO2-udledningen

Jørgen E. Olesen siger, at man er nødt til at fortsætte med at nedmulde halm og bruge efterafgrøder for at holde på kulstoffet i jorden. Jamen, så lad os da for søren blive ved med det, siger jeg bare.

I FRDK mener vi dog, at halmen gør mere gavn uden nedmuldning. Blandt andet fordi det er med til at mindske lattergasemissionen.

Lad os endelig få flere til at dyrke gode efterafgrøder og efterlade halm på markerne. Hvis flere dyrker efter CA-principperne, så vil de trække CO2 ud af atmosfæren som livgivende kulstof i jorden.

Jørgen E. Olesen fremhæver også græs som en god afgrøde til at opbygge kulstof i jorden. Det er vi enige i, men for at bevare kulstoffet, er vi nødt til at undlade pløjning. Det er endnu et godt argument for at drive jorden pløjefrit eller efter CA-principper.

Vi er nødt til at udbrede carbon farming, så vi kan fastholde og opbygge kulstofindholdet i jorden. Hvorfor lade landbruget og klimaet vente på teknologier, der endnu ikke er udviklet?

Der er ingen tvivl om, at landbruget kommer til at tage mange midler i brug for at nå de fastsatte klimamål. Biochar, Power to X, hyppig udslusning af gylle, ændret fodersammensætning er nogle af de midler.

Men carbon farming er i høj grad også et af de virkemidler. Og det har en effekt med det samme.

Det er uanstændigt af Jørgen E. Olesen at kalde carbon farming for et bedrag.

Læs professor Jørgen E. Olesens svar på kritikken fra Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning i Danmark i næste uges avis.

Læs også