Danmark er i front med klimavenligt landbrug

Af Jens Lund Pedersen, faglig konsulent, Bæredygtigt Landbrug, Skovvejen 65, 6640 Lunderskov

De står i kø – meningsdannere og medløbere – for at udråbe landbruget til klimasynder.

De lukker øjnene for, at de reelle stigninger i atmosfærens CO2 først og fremmest skyldes de udledninger, der sker som følge af afbrænding af olie, kul og gas. Med andre ord: Når landbruget proklameres som klimasynder, kan resten af samfundet fortsætte med at forbruge af jordens ressourcer.

Landbruget skal være med i kampen for at undgå en klima-katastrofe. Men som anført i FN’s nyeste klimarapport gøres det bedst ved at producere så meget som muligt på de bedst egnede lokaliteter i verden. Og her ligger Danmark.

Når vi ser bort fra enkelte områder i New Zealand, har Danmark (og andre dele af Nordvesteuropa) en ideel kombination af klima og jordbund til landbrug, og det er en medvirkende årsag til, at vi kan eksportere ¾ af vores produktion.

Når vi tænker på seriøse og videnskabelige løsninger til den fremtidige produktion, er det vigtigt, at man ser på de reelle muligheder og erkender, at de enkelte lande ikke kan reducere udledningen af drivhusgasser ved at producere færre fødevarer.

Løsningen er tværtimod at producere flere fødevarer på et mindre areal end i dag. Vi må forvente, at vi i fremtiden skal producere endnu mere mad uden at rydde mere skov eller ødelægge følsomme økosystemer.

Selv om vi i Danmark og andre vestlige OECD-lande reducerer forbruget af kød og mejerivarer, skal vi ikke nedsætte produktionen, da den så blot vil flytte til områder, hvor produktionen er mindre klimavenlig.

De forslag, der er kommet til såkaldt carbon farming (kulstofbindende dyrkningsmetoder) fra Europa-Kommissionen, vil næppe have nogen stor effekt. Det vil derimod give mere mening, såfremt en større del af husdyrgødningen udnyttes til biogas, der kan erstatte naturgas.

Det er en dyr løsning, men det er alle indsatser til at nedbringe atmosfærens stigende indhold af CO2. Sammen med de internationale forskningsmiljøer bør Danmark deltage aktivt og intenst i forskning omkring reduktioner af lattergasudledningen, der skyldes biologiske processer i jordbunden og udgør næsten halvdelen af landbrugets klimabelastning.

Gennem de seneste 50 år er det danske landbrugsareal reduceret med cirka 7.000 hektar årligt. Denne udvikling vil fortsætte, men dansk landbrug vil alligevel være en del af løsningen på klimaudfordringen, hvor lovende teknologi som termisk pyrolyseteknologi – hvor rest- og affaldsprodukter fra landbrugssektoren kan omdannes til gas og olie – anvendes og raffineres til flydende brændstoffer som for eksempel flybrændstof og kan erstatte fossilt brændstof.

Restproduktet biokul kan anvendes som jordforbedringsmiddel og har en stor klimaeffekt. Biokul nedbrydes således meget langsomt, og kulstofindholdet lagres langvarigt i jorden og fjernes derved fra atmosfæren.

Det kan vise sig at være langt mere epokegørende, end da Poul la Cour i 1891 – som den første i Danmark – satte en generator til en vindmølle.

Læs også