Et helt erhverv på slagtebænken

Det var en omfattende operation, da alle mink i Danmark skulle aflives. Arkivfoto

Af Jens Peter Aggesen, formand for Agerskovgruppen

Mink-kommissionens rapport udgør en grundig drejebog for, hvordan politiske beslutninger om komplicerede faglige spørgsmål ikke bør tages.

Det er nemlig alt for dyrt for samfundet at foretage forkerte og meningsløse beslutninger om faglige spørgsmål uden først at rådføre sig bredt og grundigt med de eksperter og specialister, der har faglig indsigt.

Om nogen ved landmænd, herunder minkavlere, rigtigt meget om smittebeskyttelse og sygdomsforebyggelse.

Praktikerne i et stærkt specialiseret erhverv og den praksisnære forskning ved faktisk en masse om såvel mutationer, smitte mellem mennesker og husdyr (zoonoser) og hvordan smitte og sygdomsforløb kan testes, inddæmmes og om muligt nedkæmpes.

Politikerne, deres nærtstående og betroede embedsmænd samt de relativt få og enkeltstående fagfolk, de ynder at læne sig opad, konkluderer tendentiøst og alt for hurtigt, hvordan en sag skal håndteres i praksis.

Ingen smitte i Sønderjylland

I Sønderjylland, hvor en del af Agerskovgruppens medlemmer bor, var der for eksempel ikke en eneste minkfarm, der var smittet med corona.

Var minkavlerne i vort område blevet spurgt og respekteret, kunne de formentlig sagtens have undveget corona-varianten indtil den var uddød.

Et erhverv kunne være reddet og milliarder af skattekroner kunne være sparet. Landmænd ved faktisk en masse om smittespredning, og hvordan man inddæmmer den slags.

Fordi topembedsmændenes, toppolitikernes og nogle alt for ensidige og enligt stående fagpersoner i toppen af styrelser og ministerier ikke viste tillid til den specialiserede praktiske omverden, blev et helt erhverv lagt øde.

Tilmed ville en ordentlig beslutningsproces med respekt for den praktiske virkelighed have ført til en noget kløgtigere nedslagning og bortskaffelse af de mange døde mink. Både bedre og langt billigere. Hastværk blev ikke bare lastværk, det viste sig at blive både makværk og risikofyldt for miljøet.

Og nu står samfundet med en kæmpeerstatning i milliardklassen. Penge, der kunne være anvendt meget bedre i vort velfærdssamfund. Hvad bliver det næste? Vil man derinde i regeringens snævre ekkokammer også kvæle andre sektorer eller erhverv med stemningsprægede beslutninger uden hjemmel fra såvel fagligheden som lovligheden.

Parallel til efterafgrødesag

I Agerskovgruppen fører vi for tiden en sag mod regeringens urimelige efterafgrødekrav.

I mere end en tredjedel af landbrugsarealet, lerjordene, er der ikke et fagligt grundlag og dermed hjemmel til efterafgrødekravene. Disse steder er reglen meningsløs og uden virkning.

Til stor skade for samfundsøkonomien, fordi det uden grund begrænser fødevareproduktionen og dermed koster det danske samfund milliarder af kroner og beskæftigelse. Til ingen nytte.

Hvor mange erhverv har de til hensigt at kvæle, de få folk deroppe i elfenbenstårnet, der har mister kontakten til både fagligheden og virkeligheden.

Læs også