Af Torben Farum, formand for LandboNord
Iltsvind fylder i medierne, og det er hver gang landbruget, som er den åbenbare synder, og på trods af den stadigt stigende regulering vi har set siden vandplan 1, er det svært at se effekten af de mange tiltag.
Når jeg tænker på landbrug i dag, kontra da jeg startede i erhvervet, er meget ændret:
- Udbringning af husdyrgødning, fra når tanken var fuld til, når planterne havde et behov
- Bredspredning af gylle til slangeudlagt eller nedfældet
- Generel sænkning af kvælstofnormer
- Fra åbne møddinger til overdækkede gyllebeholdere
- Fra rå gylle til afgasset gylle
Alt det tilsyneladende til ingen nytte……
Faldende landbrugsareal
Siden 2010 er det dyrkede areal faldet med 120.000 hektar, hvilket blandt andet skyldes, at jord udtages til infrastruktur/veje, industri eller udvidelse af byer. Derudover er der også rejst skov og skabt mere natur.
- På trods af det kan man ikke se effekten i vores fjorde, og derfor er spørgsmålet, om kvælstofreduktion er den rigtige løsning?
Faldende gødningstildeling
Vi er igennem perioden blevet reguleret på vores kvælstofforbrug, således at der i dag anvendes cirka 40 procent mindre gødning, og vi anvender i dag 200.000 ton mindre handelsgødning.
- På trods af det kan man ikke se effekten i vores fjorde, og derfor er spørgsmålet, om kvælstofreduktion er den rigtige løsning?
Efterafgrøder
Vi har igennem mere end det sidste årti i skiftende grad fokuseret på sædskifte, som holder jorden grøn, og dyrkning af efterafgrøder for at opsamle eventuelle rester af kvælstof i jorden. Sædskifter med husdyrgødning har ofte vist, at det kan være svært at få en efterafgrøde ordentligt i gang, og kun de steder, hvor gyllevognen har overlappet, har det været muligt. Ud over de obligatoriske efterafgrøder har der også været udlagt frivillige efterafgrøder, således at vi nu »dyrker« 3-400.000 hektar efterafgrøder årligt.
- På trods af det kan man ikke se effekten i vores fjorde, og derfor er spørgsmålet, om kvælstofreduktion er den rigtige løsning?
Øgede udbytter
Igennem de sidste mange år har danske landmænd deltaget i sortsforsøg og har løbende implementeret nye og bedre sorter med højere udbytter. Højere udbytter er lig med flere næringsstoffer opsamlet fra marken.
- På trods af det kan man ikke se effekten i vores fjorde, så spørgsmålet er, om kvælstofreduktion er den rigtige løsning?
Ændret sædskifte
For mange år siden var det at vinterpløje normal praksis, men i dag er det afløst af et fokus på sædskifte i forhold til at optimere udbyttet i forhold til input.
- På trods af det kan man ikke se effekten i vores fjorde, så spørgsmålet er, om kvælstofreduktion er den rigtige løsning?
Øget brug af teknologi
Fra at være et erhverv som spredte gødning upræcist og måske lidt tilfældigt, har vi i dag udviklet os til et erhverv som har implementeret rigtig mange løsninger til præcisionsjordbrug. Fra GPS med 2,5 centimeters nøjagtighed over tildelingskort og dronekort til optiske sensorer på marksprøjten. Det gør, at vi i stadig større grad kan tildele præcist, hvad hver enkelt kvadratmeter kan udnytte, og dermed reduceres tabet til omgivelserne.
- På trods af det kan man ikke se effekten i vores fjorde, så spørgsmålet er, om kvælstofreduktion er den rigtige løsning?
Drænvandsmålinger
Der er efterhånden udtaget rigtigt mange drænvandsprøver fra landbrugsjorden. Fælles for rigtigt mange af dem er, at der er et meget lavt indhold af næringsstoffer – nogle steder så lavt at et minivådområde ikke giver mening, da der simpelthen ikke er næringsstoffer at fjerne.
- På trods af det kan man ikke se effekten i vores fjorde, så spørgsmålet er, om kvælstofreduktion er den rigtige løsning?