Insekterne kommer tilbage med conservation agriculture
Mange danske medier booster budskabet, at insekterne forsvinder i forrygende fart. Det samme budskab fik vi også for nogle år siden og vil nok få det igen og igen. Om det er sandt eller falskt, at insekterne forsvinder, bevises ikke af tælling på bilernes forruder. Men det er en kendsgerning, at dyrkningssystemet conservation agriculture øger antallet af insekter markant i markerne.
Landmænd kan sagtens bidrage til, at bestandene af agerlandets insekter igen forøges med betydelig øget biodiversitet til følge. For disse insekter udgør nemlig også fødegrundlaget for f.eks. agerhøns, lærker og flere andre fuglearter, mener læserbrevsskribenten.
Af Søren Ilsøe, næstformand, Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i DanmarK (FRDK), Hylstrupvej 2, 4773 Fjenneslev
Jeg hører ikke til dem, der tror på, at insekterne forsvinder helt. Hverken nu eller om 100 år.
Men jeg er fuldt ud klar over, at en ændret måde at drive landbrug på gør en mega-forskel for antal insekter i vores marker. Vi skal nemlig stoppe med at pløje og sørge for at have planter og/eller planterester på vores marker hele tiden og veksle mellem forskellige typer afgrøder.
Altså dyrke efter principperne i det internationalt anerkendte system conservation agriculture. Som også er anerkendt af blandt andre FAO.
Danske forskere har de senere år ved optællinger dokumenteret, at det virker. Både på de meget vigtige regnorme og de mange insekter, som fordrer føde, skjul og muligheder for at yngle, hvis de skal overleve på sigt.
Flere regnorme
I et stort anlagt forsøg kaldet Carbon-Farm, som er et samarbejde mellem os og Økologisk Landsforening, er der i 2018 talt regnorme på alle fire medvirkende gårde og insekter to af gårdene.
Stik mod, hvad mange forventer, var der langt flere regnorme på de to pløjefri landbrug end på de to økologiske landbrug. Det fremgår af resultater, som en forsker fra Aarhus Universitet har offentliggjort.
På de to af landbrugene, som normalt drives uden pløjning, blev der også talt nogle typisk forekommende insektarter i storparceller, der var henholdsvis pløjet, harvet og direkte sået. Ikke uventet var der væsentligt flere insekter ved direkte såning end ved pløjning og harvning.
Tåler ikke ploven
Årsagen til disse resultater er den enkle, men ret indlysende, at hverken regnorme eller insekter tåler kraftig bearbejdning af jorden med plov (det værste) eller dybe harvninger. Fordi insekterne enten begraves levende eller fordi, de mister deres fødegrundlag, deres skjulesteder og muligheder for at yngle i planteresterne på markens overflade.
Især pløjning er som at køre en bulldozer gennem et villakvarter, og sort jord uden planter og/eller planterester er som en ørken for regnorme og insekter.
I projektet »Grønne marker - Stærke rødder« udført på tre landbrug, hvor mit eget er det ene, med henholdsvis pløjning, harvning og conservation agriculture var resultaterne de samme. At med mindre roden i jorden og flere planter/planterester på jordens overflade er der langt flere regnorme og insekter.
Stort klimapotentiale
Så vi landmænd kan sagtens bidrage til, at bestandene af agerlandets insekter igen forøges med betydelig øget biodiversitet til følge. For disse insekter udgør nemlig også fødegrundlaget for f.eks. agerhøns, lærker og flere andre fuglearter.
Nu mangler vi landmænd bare, at vi får yderligere forskning og rådgivning baseret på nyeste viden stillet bredt til rådighed for at gå yderligere ind i pløjefri dyrkning. Som også har et stort klimapotentiale. Men det en helt anden historie.
Dette er et debatindlæg, som vi har valgt at offentliggøre på vores hjemmeside og/eller i et eller flere af vores printmedier. Indlægget er udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.
