De fleste danskere ved ikke noget om landbrug. For de arbejder ikke med det. Modsat ved hverken du eller jeg noget om, hvordan man fremskriver den økonomiske effekt, som coronakrisen forventes at have på danske eksport. Vi ved ikke noget om, hvordan man bedst laver en kulturændring på arbejdspladsen. Og det er godt!
Det er godt, at vi alle ikke ved det samme. For ellers ville vi være på vej tilbage til stændersamfundet, hvor alle enten var godsejere, bønder eller uduelige. Dansk landbrugs største udfordring er, at I har set samfundsudviklingen som en trussel for jeres erhverv. I har set urbaniseringen og akademiseringen som en skidt ting. Set børn flygte til byerne og aldrig vende hjem.
Men måske er det, fordi de fleste af os ikke skal vende hjem. Vi skal skabe nye hjem og værdier i en ny form. Vores viden skal ikke bruges til at producere grise. Der er aldrig nogen, der har bedt mine brødre og mig om at vende hjem til gården, men det ligger latent i landbruget, at landbruget er noget, som vi gør fra generation til generation. Selvom du ikke er fra en slægtsgård, så ligger det i dine årer, og det gør ondt at bryde det bånd, helt ind i de inderste organer.
Behov
Vi mennesker har behov for mad, men også behov for mere. Vi har behov for mad, der belaster kloden mindst muligt og skaber sundhed og mening for borgerne, der spiser det. Sådan er det ikke i dag. Dansk landbrug står for 25 procent af CO2-udledningen herhjemme, over 50 procent af klodens areal går til landbrugsproduktion, og 80 procent af dette areal går til foder til husdyr.
Halvdelen af jordens befolkning er overvægtige, og vi spiser over hele kloden mere og mere hyperprocesseret mad. Mad, som vi ikke ved, hvad egentlig er. Mad fra plastikpapir pakket i størrelser til at fortære on the go, så du kan være helt sikker på, at du ikke sanser de kalorier, som du lige har indtaget. Alt dette er ikke dansk landbrugs skyld, men det er jeres og vores problem.
Det bliver vi nødt til at løse i fællesskab og tværfagligt. Jeg har aldrig været revolutionær, men jeg mener, at vi må ændre selve systemet. Vi har holdt os selv og hinanden fast i dårlige rammer.
Fødevaresystemet er som et dysfunktionelt parforhold, men det ændrer sig ikke ved bare at skifte din kæreste, kone eller mand ud. Du kan ikke ændre et system ved at ændre elementerne. Man må komme af med det, der gør det dysfunktionelt – det skal brydes op og sættes sammen på ny, så man kan skabe et funktionelt forhold.
Udfordring
Donella Meadows bruger fodbold som eksempel i hendes bog »Thinking in System«. Hvis du ændrer alle spillerne på et fodboldhold, vil spillet stadig foregå på samme måde til næste kamp.
Vi kan også bruge et træ som eksempel – et træ er stadig et træ, selvom det har udskiftet alle sine blade. Du er stadig dårlig til at tale om konflikter, hvis du skifter din kæreste ud. For at ændre systemet må du ændre formålet med fodbolden, træet eller forholdet. Formålet med fodbold kan ikke være at vinde eller tabe, træets formål kan ikke være at optage CO2, og forholdets formål kan ikke være at være enige.
Hvis vi skifter elementerne i dansk landbrug – smør og bacon – ud med planter, vil det ændre en del i fødevaresystemet, da planter belaster kloden meget mindre end animalsk produktion. Men det vil ikke løse udfordringen ved, at dansk landbrug er frakoblet de danske borgere. Dét kan kun løses ved at åbne dansk landbrug op og nedbryde erhvervssiloerne.
Lad os åbne dansk landbrug. Ikke kun som en skueplads ved »Åbent Landbrug« i september, men åbne vores forståelse, ambitioner og drømme for dansk landbrug til at være til for mere end jer landmænd. Vil man gøre verden bedre, skal man arbejde med fødevarer.
Jeg tror på dansk landbrug, og dansk landbrug har altid troet på Tænketanken Frej. Nu mangler dansk landbrug bare at tro på sig selv.