Husk, hvem der var dine venner, da du var i krise
DER ER KRISE i store dele af samfundet. Vel nærmest i hele verden. Desværre. Det skal vi ikke glæde os over, selvom fødevareklyngen måske er en af de brancher, der som helhed er sluppet nådigst igennem tumulten indtil videre.
FAKTISK ER LANDBRUGET pludselig blevet en rigtig eftertragtet samhandelspartner for finanssektoren. Det kommer efter en periode på et årti eller mere, hvor finanssektoren trods en samlet set høj indtjening på netop landbruget også havde en række betydelige afskrivninger. Rækken af stærkt opskruede bidragssatser og tårnhøje renter på kassekreditter er der stribevis af skrækeksempler på.
DEN SLAGS KALDES risikoafdækning i finansielle kredse. Andre vil nærmere kalde det, landbruget til tider er blevet budt i et tiår, for ublu priser - eller det der er værre. Nu er bøtten vendt. De tider, hvor landbrugsvirksomheder var nogen, som var uhjælpeligt låst til et kreditinstitut, er ovre. I hvert fald i en periode.
DET ER DEJLIGT at kunne konstatere, at det økonomiske stavnsbånd til finanssektoren er kappet. Og at der i dag hersker en noget mere konkurrencepræget situation på det marked, end vi har været vant til. At situationen er vendt på hovedet, betyder dog ikke, at vi i landbrugssektoren skal agere grådigt, som nogle af de finansielle virksomheder havde for uvane at gøre, da krisen og nøden i landbruger var størst.
OMVENDT ER DET det helt på sin plads, hvis der sidder en godt indtjenende landmand eller to og tænker, at det er okay lige at minde sig selv om, hvem der var landbrugets finansielle venner i krisen. Og hvem der måske udnyttede situationen udover al rimelighed.
HVEM DER HAVDE hvilke roller, da landbruget var mest presset, det ved den enkelte landmand kun alt for godt selv. Og måske er tiden kommet til, at man tager fornyet bestik af situationen og en ny virkelighed. Det kunne jo være, man skal vise sin »taknemmelighed« ved at skifte lidt ud hos kreditorerne, nu hvor der igen synes at være kamp om landbrugskunderne. Og lægge sin forretning der, hvor loyaliteten og betingelserne er rimelige – i medgang og modgang.
