DER ER NOK en del, som græder tørre tårer over at konstatere, at slagtesvineproduktionen i Danmark er på sit laveste niveau i næsten 30 år. Svin er i vide kredse af Danmark uønsket. Ikke mindst politikerne har i årtier gjort, hvad de kunne for at stille forhindringer i vejen for producenterne. Igen og igen bliver landbruget problematiseret under valgkampe og i den politiske miljø- og klimadebat. Nogle gange berettiget. Andre gange uberettiget. F.eks. produceres danske svin med et langt mindre forbrug af medicin end i stort set alle andre lande i verden. Det får branchen aldrig anerkendelse for – udover fra udenlandske eksperter.
DEN POLITISKE MODVIND blev sidste år suppleret af en historisk dårlig høst, som i kombination med lige så historisk lave svinepriser har fået mange svineproducenter til at opgive erhvervet. Derfor står vi nu med det laveste antal slagtninger på danske slagterier i en generation.
AFVIKLING I LANDBRUGET er gift for landdistrikterne. Derfor er slagterinedturen ikke bare et problem, som kan isoleres til slagterierne og slagterimedarbejderne, der fyres. Eller til de landbrug, der lukker. Det er et problem for tusinder af mennesker, der arbejder og bor i store dele af vores land.
NETOP NU TYDER meget på, at den svineproduktion, der er i Danmark, står foran en historisk optur, fordi Kina har afrikansk svinepest og ligger i handelskrig med USA. Derfor har landet et umætteligt behov for at importere svinekød fra os. Et scenarie, vi vil kunne spinde guld på, og som vil kunne givet et økonomisk boost til landmænd, håndværkere og andre erhverv i mangt et lokalsamfund i Danmark.
VI HAR DERFOR brug for en lødig debat om, hvad vi vil med svinesektoren. Vil politikerne branchen helhjertet, eller vil de hellere lade den lide en stille død, fordi kødproduktion er passé? Og vil vi overlade markedet i blandt andet Kina til andre, der ikke leverer kød i en klima- og medicinstandard, som vi gør? Vi må ligeledes også i egne slagterikredse tage debatten om, hvorvidt man realistisk set evner at levere en konkurrencedygtig svinenotering. Slagterinedturen giver således i den grad anledning til at se indad i en branche, der står ved en kinesisk skillevej, som rummer et enormt potentiale, der kan løfte landdistrikterne økonomisk. Men hvis ikke der er vilje – hele vejen rundt – kan det være vanskeligt at se, at dansk svineproduktion spiller nogen større rolle om 30 år. Hvad kan vi selv – og hvad vil Danmark? Det skal vi have nogle klare svar på. Kina skal nok få sit svinekød. Men kan, skal og vil vi danskere levere varen?
