DE VIL NÆPPE erkende det offentligt. Men miljøminister Lea Wermelin (S) og forskerne på Aarhus Universitet ligger på det nærmeste i åben krig. I løbet af de seneste uger har det gentagne gange lydt fra ministeriet, at forskerne i Aarhus har begået fejl.

ET EKSEMPEL PÅ striden kom i en pressemeddelelse den 23. januar: »Tal for kvælstofudledning korrigeres efter regnefejl på Aarhus Universitet«, tordnede ministeriet. Universitet afviser, der er tale om fejl. Men rækken af misforståelser og uoverensstemmelser, manglende forventningsafstemning og deslige stopper ikke ved tallene for kvælstofudledning.

TIDLIGERE HAR UNIVERSITETET blandt andet fejlvurderet antallet af hektar med lavbundsjorde i Danmark, overvurderet klimaeffekten heraf, talt om nødvendigheden af at droppe det ellers ofte brugte år 1900 som referenceår for Danmarks miljø i topform. Og senest har man »opdateret« potentialekortene til minivådområderne. Til stor frustration for landbruget, oplandskonsulenter og ministre, som alle ryster på hovedet.  

VI SKAL IKKE, som ministeren, gøre os til endegyldig dommer over, hvad der er fejl og ikke fejl. Men kvajet sig, det har de på universitet. Enten konkret. Eller også fordi hverken politikere, landmænd, konsulenter eller nogen som helst andre forstår alle de komplicerede beregninger, modeller og forbehold, som flyder rundt i systemet. Og afsenderen har som bekendt ansvaret for, at modtageren forstår budskabet.

MEN MÅSKE ER det ikke forskerne, vi skal kritisere. Men politikerne. For de baserer deres miljøpolitik på et beregnet grundlag, de ikke selv kan gennemskue. Og som embedsværket heller ikke har styr på i sin koordination med de forskere, der betjener myndighederne. Fire-fem friske sager, hvor ministeren selv er ude at melde om fejl, taler sit eget tydelige sprog.

TYDELIGT TALER OGSÅ direktør Hanne Bech fra DCE – Nationalt center for miljø og energi under Aarhus Universitet – i et folketingssvar omkring kvælstofudledning: »Vi forstår fuldt ud, at det politiske ønskescenarie er tal, der repræsenterer den faktiske udledning. Det kommer ingen model til at levere, og estimaterne vil altid være forbundet med usikkerhed«.

KÆRE VENNER, DET svar fra DCE fortæller alt om, at miljøreguleringen af dansk landbrug baserer sig på politisk ønsketænkning, som forskerne ikke kan levere. Det erkender DCE’s direktør. Hun og hendes folk kender ikke den faktiske udledning. For N-udledningen er beregnet. Ikke målt. Og dermed i strid med EU’s klare krav i vandrammedirektivet.