Mens forædlingsfirmaerne præsenterede sine bud på majssorter, der passer til det nordjyske klima på LandboNords Majsdag, gav konsulenter et indblik i deres arbejde med at optimere majsavlen.
- Det handler først og fremmest om at komme hjem og kigge på, hvilke sorter, man har på markerne. For der bliver et ekstremt spænd mellem høsttidspunktet på de forskellige sorter i år. Lige nu viser prognoserne, at Activate er klar omkring 29. september, mens Function kommer til at vente til 18. oktober, før man rammer en tørstofprocent over 30.
Sådan lød planteavlskonsulent Knud R. Jensens opfordring til en flok nordjyske landmænd, der forleden var mødt op til en velbesøgt majsdag på LandboNords forsøgsparceller ved Vrå.
Inden da havde deltagerne været en tur forbi repræsentanter fra forskellige forædlingsfirmaer for at høre deres bud på gode majssorter i det nordligste Danmark, hvor tidlighed er et af kodeordene.
- Vi har Cito, som vi kalder Danmarks hurtigste sort. Og her er nøglen altså en sort, der blomstrer hurtigt. En dags tidligere blomstring i juli giver to-tre dage tidligere modenhed. Tidligheden koster på fibre, men kolben er lige så stor. Den kan ikke matche topsorterne i forhold til udbytte, men det er den handel, man gør op med sig selv, når man vælger majs-sort. Så mens man måske kan gå efter højere udbytte på de gode stykker, er en sort som Cito et godt bud på de udsatte marker, hvor der er risiko for problemer med blandt andet kraftig blæst, lød den af vurderingerne fra KWS’ Bjørn Lisberg, mens de andre forædlere naturligvis også havde deres bud på gode sorter til det nordjyske klima.
Fra LG blev blandt andet Trooper fremhævet for sin tidlighed, mens Syngenta spår en fin fremtid i Vendsyssel for Silverbull i et sortiment, der ellers mest henvender sig til de mere sydlige egne af Danmark.
Geo-gødskning
Mens forædlerne havde masser af bud på, hvilke sorter de fremmødte landmænd skulle investere i, forsøgte LandboNords konsulenter at give et indblik i deres forsøg på løsninger, der i fremtiden måske kan optimere majsavlen.
Blandt andet har man via såkaldt geo-gødskning forsøgt at udnytte fosfor endnu bedre.
- Placering af startgødning er stadig bedst, når man placerer den fem centimeter under og fem centimeter ved siden af frøene. Men ved også at placere i længderetningen i forhold til hver enkelt plante, ser det ud til, at man kan udnytte fosforet endnu bedre, fortalte Jens Bay, der dog formentlig ikke kommer til at se metoden brugt hos landmændene lige foreløbigt.
- Lige nu findes der ikke maskiner, der kan klare opgaven, så det er foregået med håndsåning. Derfor har vi heller ikke så stort et areal, at der er udbyttemåling på. Men selvom vi kun har vurderet med øjnene, ser der altså ud til at være noget at hente. Og hvis man kan spare op imod 10 kg fosfor pr. hektar, er der altså muligheder i det her, fastslår Jens Bay, mens planteavlschefen i LandboNord, Søren Greve Olesen også ser perspektiver i geo-gødskning.
- Det er noget nyt, vi har prøvet i år, men faktisk forstår jeg ikke, hvorfor ingen har forsøgt sig med det før, lød det fra chefkonsulenten.
Vækstregulering
Endnu et forsøg, der ikke rammer mælkeproducenternes marker lige foreløbigt, er eksperimenter med vækstregulering.
- Jeg har mange gange tænkt, om man kunne lave lidt om på majsens arkitektur, stoppe væksten og fylde kolberne før, og på den måde få lidt mindre planter med lidt bedre kvalitet, som måske også få mere standfaste planter, lød det fra Søren Greve Olesen, der også sidste år forsøgte sig med vækstregulering.
- Der målte vi en bedre kvalitet ved brug af 0,6 liter Moddus Start pr. hektar. I år har vi så prøvet med 0,4 liter, 0,8 liter og 1,2 liter. 1,2 viste sig i hvert fald at være for meget, mens 0,8 godt kunne se ud til at give nogenlunde samme resultat som 0,6 liter sidste år. Men vi er stadig ikke kloge nok endnu til at kunne sige, om der er perspektiver i det her. Nu skal det først analyseres og vurderes, om det er noget, der skal arbejdes videre med eller ej, lød det fra chefkonsulenten, der understregede, at det for nuværende ikke er lovligt at gå hjem og vækstregulere majsene på marken.
Ser godt ud
Med input til, hvad der skal lægges i jorden næste forår og et kig ind, hvad der måske bliver fremtiden i majsmarken, var der kun tilbage for mælkeproducenterne at køre hjem i egne marker og tjekke status.
- Og så er det jer, der skal bestemme, hvordan og hvornår tingene skal foregå. Hvis I er i tvivl, så kom omkring os og få taget en tørstofanalyse. Og så skal I stille krav til maskinstationen – måske er det en god idé at ringe en uge i forvejen, så I har jeres plads i køen. De skal køre med en snitlængde mellem seks og otte millimeter, lidt længere, hvis majsen er til den våde side. Hvis der er styr på det, skal I være rigtigt dygtige, hvis I skal ødelægge noget i år, for det ser altså rigtig godt ud fra start af, lød de afsluttende ord fra Knud R. Jensen.