Kan man nøjes med en lav mængde fosfor og senere booste planterne?

En majsdemonstration viser tydeligt, at 15 kilo fosfor får majsplanter i superligaen fra start. Men hvad mere interessant måske er, at der allerede nu ses en betydelig forskel, om man undlader fosfor-madpakken eller tildeler 4 kilo pr. hektar.

Det er ikke overraskende, at parcellen, som i Velas´ Viborg-demonstration har fået 15 kilo fosfor som startgødning, er skudt klart bedst fra start. Mere tankevækkende er det, at der er en temmelig stor forskel at se med det blotte øje ved henholdsvis 0 kilo eller 4 kilo fosfor. Og måske en langt mindre forskel at se på parcellerne med henholdsvis 4 kilo fosfor eller 7,5 kilo, end hvad en gruppe konsulenter umiddelbart havde spået fra start.

- Det viser os jo, at 4 kilo nogle steder, i nogle år, kan være nok, lød det, mens konsulenterne kiggede i demonstrationsparcellerne, som generelt er kommet fint fra start.

Velaskonsulenterne var enige om, at det gælder om at kende sine marker godt, ikke to majsmarker er ens. Og måske skal man være endnu bedre til at differentiere behovet for startgødning mellem markerne.

Svar venter forude

Formålet med gødningsparcellerne i Viborg er i høj grad at se, om man kan gøre noget for at kompensere eller reparere på en lav mængde startgødning.

- Det bliver spændende, når vi kommer længere hen. For kan vi nøjes med 4 kilo fosfor som start og senere booste planterne, så vi i sidste ende får det samme ud af det. Det må vi se.

Startgødning og mikronæringsstoffer

Foruden en fosfor-demonstration med 0, 4, 7,5 og 15 kilo fosfor, er der blandt andet også lavet en demonstration af almindelig nedfældet gylle og gylle nedfældet i to retninger over hele demonstrationsarealet.

Der er også en række demonstrationer med mikronæringsstoffer, hvor der blandt andet kigges på dosis i de forskellige parceller.

Det hele kan opleves til majstræf torsdag den 17. september.

teba@effektivtlandbrug.dk
telefon +45 61 55 15 87

Andre ting fra Velas’ demonstration:

 

Bejdsemidlernes holdbarhed

Bejdsemidler er lavet til at skulle nedbrydes, men hvor lang tid der går fra frøene er lagt i jorden, til midlet er nedbrudt, ved man reelt set ikke.

Men i majsmarker, hvor det kan have stor betydning, om man har sået den 27. april eller den 3. maj, eller om der kom regn en mandag eller lørdag, kan det også have stor betydning, hvor længe bejdsningen på majsfrøene virker.

- Et år som i år, hvor nogle majsfrø har ligget lang tid i jorden, har det stor betydning, hvor lang tid et middel som for eksempel Korit har haft effekt. Vi kender ikke nedbrydningshastigheden, og behovet vil også være forskelligt år for år, afhængigt af jordtype og selve sæsonen. Det kunne være interessant at få nogle tal på det.

--

Blandingssorter

Blandingssorter er noget af det nyere indenfor majsverdenen. Hvor man ikke blot sår en majssort på en mark, men vælger en blandingssort, som består af flere individuelle sorter.

Formålet er, at sorterne kan kompensere for hinanden. Det kan blandt andet ses i tilfælde, hvor en fremadstormende sort kan være med til at hive de andre med op, som måske er lidt mere udfordret.

Her bør man være opmærksom på fordelingen af han- og hunplanter og en eventuel ringere bestøvning til følge.

--

Bladgødskning

Demo-parcellerne ved Viborg viser en række gødsknings-demonstrationer. Blandt andet med bladgødskning.

- Her skal man virkelig være opmærksom. For hvis det er rødderne, der har det dårligt, så hjælper det ikke at sprøjte på bladene, så skal man bruge noget, der hjælper i jorden, hvor rødderne er, lød det med en opfordring til, at komme ud i marken og se, om det er under eller over jorden, udfordringen er.

Der blev også opfordret til at tage bladgødskningen med samme tid som man ukrudtssprøjter.

--

Mangan

Enkelte landmænd har allerede nu været ude med mangan tre gange, og det er i år, noget man skal være særligt opmærksom på, fordi mange oplevede tør og luftig, næsten død jord ved såning.

--

Priming får frøet forrest i køen

Flere konsulenter har kunder, som i år har haft gode erfaringer med priming, hvor majsfrøene bliver lagt i blød, før de kommer i jorden. En metode hvor frøet er et skridt foran, når de bliver lagt i jorden.

- Priming er en god metode, men frøene bliver sarte og knækker nemt, så man skal passe på dem og pas især på, at spirene ikke knækker, lød opfordringen.

--

Majstræf

Velas viser sine majsdemonstrationer frem ved et majstræf torsdag den 17. september. Det sker på demonstrationsarealerne ved Viborg.

Her bliver der mulighed for at se sortsdemonstrationer, hvor der blandt andet vil kunne ses blandingssorter. Der vil også være parceller med gødningsdemonstrationer og meget mere.

Læs også