På det seneste har Brasilien spredt sin satsning på eksport af svinekød til flere forskellige destinationer, og det har allerede ført til en ny rekord i landets eksport af svinekød.
Med 49.500 tons svinekød i årets første to måneder er Kina fortsat den største importør af svinekød fra Brasilien.
Også selvom importen er faldet med 32 procent i forhold til samme periode sidste år.
Nedgangen i den Brasilianske eksport af svinekød til Kina er dog mere end opvejet af andre destinationer, oplyser webmediet PigProgress.net.
Blandt andet er eksporten til for eksempel Filippinerne øget med 208 procent til 25.700 tons, Chile har øget sin import af brasiliansk svinekød med 41 procent til 19.100 tons samtidig med, at for eksempel Hongkong har øget sin import af det brasilianske svinekød med 23,5 procent til 18.500 tons og Singapore har øget importen med 39 procent til 11.400 tons.
Danish Crowns notering faldt i et ellers stabilt europæisk marked
- Der er en helt ny sammensætning i den internationale salg af svinekød fra Brasilien. Det kinesiske marked er reduceret mens der er en stigning til destinationer, lyder det fra Ricardo Santin, som præsident for den brasilianske animalske proteinforening (ABPA).
Bedste februar i historien
Alt i alt har opdyrkningen af andre markeder end Kina ført til en vækst på 17,6 procent i eksporten alene i de første to måneder af 2024, når det sammenlignes med samme periode sidste år.
I volumen har Brasilien således eksporteret 197.500.000 tons mod tidligere 167.900.000 tons.
Også økonomisk kan væksten mærkes, idet omsætningen i årets første to måneder er steget med 1,9 procent til 404,8 millioner dollar sammenlignet med 397,7 millioner dollar i januar og februar 2023.
Dansk notering fortsat på sidstepladsen
Den stigende eksport betyder, at man i Brasilien har registreret den bedste februar i historien, hvor man med 97.000 tons for første gang nogensinde kom meget tæt på en eksport på 100.000 tons på blot én måned.